I slutningen af 2012 begyndte sangskrivningen til Hatespheres ottende album, Murderlust, som udkom i september på det anerkendte tyske selskab Massacre Records.
Murderlust viser det thrashede Hatesphere, som vi kender dem, men udtrykket har samtidig fået nye facetter. Hør fx titelnummeret “Murderlust”.
Nyt album betyder ligeledes ny Danmarks turné. Som opfølgning på release-koncerterne i Aarhus og København i december drager HATESPHERE i marts og april 2014 på Brænd i Helvede – Dø i Flammer tour godt fordelt over det ganske danske land. Bandet udtaler:
”Det er med denne turné som med vores forrige DK-tour, at det er uhyre vigtigt for os, at vi kommer så langt rundt i landet, som mulighederne byder sig, for at ramme så mange af vores fans som overhovedet muligt. Eller sagt på en anden måde, for at kunne kalde det en Danmarksturné er man sgu nødt til at komme hele landet rundt og ikke bare spille de 4-5 største byer om og om igen. Vi glæder os ad helvedes til”.
Se den fulde turnéplan på Hatespheres hjemmeside.