Et af Floridas legendariske death metal bands Massacre er i marts klar med deres første fuldlængdealbum siden 1996. Albummet har fået titlen “Back From Beyond” som en henvisning til bandets toneangivende debut “From Beyond” fra 1991.
Massacre nåede at udgive et enkelt album yderligere i form af “Promise” fra 1996, der dog aldrig nåede nær samme højder som debuten.
I 2011 blev Massacre gendannet i en delvist ny konstellation bestående af veteranerne Rick Rozz og Terry Butler samt Mike Mazzonetto som ny mand på trommerne og Edwin Webb bag mikrofonen.
Det er denne konstellation, der i marts er klar med bandets kun tredje fuldlængdealbum, og den første single,As We Wait To Die, er netop nu lagt op til fri streaming.
Bassist Terry Butler udtaler om nummeret:
“We believe ‘As We Wait To Die’ is the perfect song for our fans to hear first and it’s the opening track off ‘Back From Beyond’ as well. It gives them a taste of the brutality that awaits!!!”