Ifølge den hollandske radiostation 3VOOR12, er Selim Lemouchi, tidligere frontmand i den hollandske okkulte gruppe The Devil’s Blood, død i en alder af 34. Denne nyhed blev bekræftet af Bidi van Drongelen, bandets mangeårige manager, såvel som Walter Hoeijmakers, Roadburn Festival grundlægger. Ingen yderligere detaljer er bekræftet om årsagen, men rygterne lyder på selvmord. Blandt andet havde Selim, kort inden sin død, postet et kryptisk opslag på sin Facebook-side, der kunne henlede tankerne på at han ville tage sig af dage. Der har også været rygter om at stoffer kunne have haft en betydning. Indtil videre er disse rygter ikke bekræftet.
The Devil’s Blood stoppede i begyndelsen af 2013. Bandets sidste udgivelse, “III: Tabula Rasa Or Death And The Seven Pillars”, en samling af ufærdige demoer indspillet i Lemouchi hjem studie, udkom i juni sidste år.
Devil’s Blood seneste fuldlængde album, “The Thousandfold Epicentre”, udkom i januar 2012.
Se et interview med Selim fra 2012 her: http://www.youtube.com/watch?v=2kVAYmvAABQ