JORDEN RUNDT PÅ 80 METALBANDS. 3. ZARRAZA FRA KASAKHSTAN

Zarraza fra Kasakhstan

Af Stampe

 

Kasakhstan, officielt Republikken Kasakhstan, er et land i både Europa og Centralasien. Det grænser op til Rusland, Kina, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan, og har kystlinje mod det Kaspiske Hav. Indbyggertallet er 16 mio. hvoraf ca. 63 % er kasakhere, resten er diverse mindretal. Landet har et areal på 2.717.300 km² og er dermed verdens 9. største land. Hovedstaden er Astana.

Kasakhstan består af flade områder, stepper, taigaer (sibirsk skovland), stejle dalstrøg, åse, deltaer og sneklædte bjerge, og ørkener. Landet er tyndt befolket, og befolkningstætheden er mindre end seks personer per kvadratkilometer. Kasakhstan er etnisk og kulturelt mangeartet, delvis på grund af masseforflytninger af flere etniske grupper til landet i Stalin-tiden.

kzas

 

Interviewet er besvaret af Nick Khalabuzar og Damir Yunussov

 

Præsenter jeres band og medlemmerne.

NK: Vi er Zarraza (infektion) og vi er det mest turnerende band i Kasakhstan. Vi kommer fra Almaty, (det er landets største by og tidligere hovedstad. Almaty betyder “Stedet med æbler” da æbler menes at stamme herfra.)

Jeg er eneste tilbageværende originalmedlem, og synger og spiller guitar.  Vores bassist hedder Alex Filatoff. Den anden guitarist hedder Damir Yunussov, som vi har rekruteret fra det lokale band Painkiller. Vores trommeslager Ruslan Konon forlod bandet for et par måneder siden, da han ikke kunne få bandets høje aktivitet til at hænge sammen med sit arbejde.

Alex hader at lave interviews og Damir elsker det mere end at spille på sin guitar, så det bliver mig og ham der besvarer dine spørgsmål.

Hvordan opdagede i metal?

NK: Min ven gav mig Deep Purple’s lp Greatest Hits – Russian Edition, men jeg var ikke imponeret. Hvad der virkelig fik mig til at følge metal var kassettebånd med Metallicas … And Justice For All og Sepulturas Beneath The Remains. Et år senere købte min mor en billig og forfærdelig sovjetisk guitar til mig, og der startede det hele. Det kom hun hurtigt til at fortryde 🙂

DY: For mig var det lige modsat. Det startede alt sammen med Deep Purple. Jeg fandt deres 1970 album Deep Purple In Rock på et kassettebånd i min fars skuffe blandt tonsvis af jazzmusik. Det var meget mystisk.

Derefter gave en gut i nærområdet mig et bånd og sagde noget i stil med: “Check det her ud mand. Det lyder forfærdeligt, som en gut der slår en gryde mod en stegepande, men måske er det noget for dig, jeg har hørt du kan lide den slags” Og ja, det var Metallicas Master Of Puppets på side A og Ride The Lightning på side B. Så købte jeg tilfældigt Sepulturas Arise og så regerede Helvedet på Jorden, eller i hvert fald i min lejlighed.

Hvorfor vil i spille metal?

NK: Fordi der er ingen måde jeg kan modstå at spille det. Jeg startede med at spille som teenager sammen med mine venner, og som tiden skred frem blev jeg mere og mere involveret i metal musik. På et tidspunkt prøvede jeg at stoppe med at spille musik, for at koncentrere mig om min karriere, men det mislykkedes jeg totalt med. Kreativitet i musik hjælper mig at være kreativ i mit job. Heldigvis kan jeg nu kombinere min karriere og min musik – alt mit udstyr står på mit kontor og mine kollegaer er ok med det.

DY: Jeg ville spille metal af flere årsager. Jeg mener at dette er en måde at efterlade noget til verden, der vil bestå efter min død. Det er også en slags meditation, som jo er så populært i disse dage. Når du øver på din guitar helt alene, efterlader du alle tanker bag dig. Det er bare dig og dit instrument. Og den sidste og mest vigtige årsag: Piger elsker musikere 🙂

Er metal accepteret i jeres land? Eller prøver folk, regeringen eller religion at bekæmpe jer?

NK: Metal bliver ignoreret i mit land 🙂 Faktisk så er Kasakhstan et stort land med en lille befolkning og en elendig infrastruktur, så selv popbands har problemer med at bygge en fanbase op. Lokal metal er totalt undergrund. Massemedierne ignorerer det. Religion er en voksende kraft her, men lige nu er den ikke så stor at den tror den kan kontrollere musik. Og regeringen er ikke opmærksom på rock og metalmusik, da der ikke er noget politisk magt i de genrer. De er ligeglade med os og vi er ligeglade med dem 🙂

DY: Jeg er helt enig med Nick og gudsketak og lov til de mørke nordiske guder for at religionen ikke er så stærk her endnu. Jeg mødte en gut i en VVS-butik der forsøgte at overbevise mig om at det er en synd at spille heavy metal. Så jeg sagde til ham: “ok, du  at det er en synd at spille heavy metal, men det er en rettroende ting at springe en skole fyldt med børn op i Allahs navn? GO FUCK YOUR SELF. Det samme gælder alle andre religiøse fanatikere der prøver at lære mig hvordan jeg skal leve mit liv. Budskabet til dem er simpelt: Skrid hjem og spil pik på dig selv.

Hvordan er metalscenen i jeres land? Er der mange bands, magasiner, fanzines, websider osv?

NK: Som jeg nævnte før er Kaskhstan et land med få mennesker i og faktisk kan jeg kun nævne en enkelt stor pop artist i landet. Kairat Nurtas. Der er kun to rock klubber som mine udenlandske venner har sagt var ok. To klubber i sådan et stort land? Promoterne bliver endda nødt til at leje diskoteker når store bands komemr til Almaty, som f.eks. Soulfly og Napalm Death der begge har spillet her inden for de seneste par år.

DY: Jeg vil påstå at der er mange metalhoveder der sidder derhjemme og fiser den af. Vores mål er at få dem til at lette deres dovne røv og komme ud og se metal, uanset hvilket lortested  koncerten bliver afholdt i.

Hvornår startede metal i jeres land?

NK: Det var for lang tid siden, da Kasakhstan stadig var en sovjetrepublik. Jeg tror de første metalbands blev dannet omkring 1985, men de er alle væk igen. Forresten, vi hørte nogle fede historier om jeres danske band Artillery og deres gig i Tashkent, Uzbekistan i 1989. Vi spillede der sidste år og folk kan stadig huske Artillery 🙂

DY: Et par ex-USSR bands har overlevet. Det sørgelige er at de startede som kopier af verdenskendte bands som Iron Maiden, og det er de fortsat med at være. De har aldrig nogensinde selv produceret en unik lyd eller et ordentligt show.

Hvilke subgenrer inden for metal er populære i jeres land?

NK: Måske metalcore og industrial, men vi er ligeglade med det lort. Da vi startede bandet op sagde alle folk: “Hvad? Thrash og death metal? Ingen gider at lytte til det mere.” Men efter min mening er folk ligeglade med din genre. De vil bare se et energifyldt med gode performances. De vil elske det selvom det var et neandertal trommeorkester. Så spil din musik med passion. Det er det eneste der tæller.

DY: Ja, en endeløs mængde af forskellige “core” shit. Og de der hipsters freaker mig også ud. De elsker alle emo. Den eneste måde at tage sig af dem er: THRASH THEM! THRASH THEM! THRASH THEM!

Hvilket metalband er størst i jeres land?

NK: Svært at svare på. for vi har ikke en etableret scene her, så hvad er kriteriet for at være det største band? Jeg kan rigtigt godt lide Doubleface. Et progressivt thrashband fra Atyrau. De har udgivet deres debutalbum på det russiske label Irond, de har varmet op for Kreator i Moskva og spillet sammen med Cannibal Corpse og Nile til Metalhead’s Mission Fest. Men de spiller sjældent live.

Samtidigt er Zarraza Kasakhstans mest turnerende band. 10 gigs om året i forskellige byer rundt omkring i landet. Jeg ved det er et sørgeligt lille tal for europæere, men her i Kasakhstan er det nærmest sensationelt. Et metalband fra Kasakhstan der turnerer? Laver du sjov? Men vi gjorde det, og kommer til at gøre det igen. Vi åbnede for Rotting Christ i Almaty, men mere vigtigt for mig er at vi turnerede med de australske grindere VxPxOxAxWxAxMxCx her i landet. Det var en tour vi stod for at arrangere helt selv og det var en rigtig god oplevelse. Vi ser frem til at turnere med andre bands uanset hvor de er fra. Hvis du er interesseret, så lad mig høre 🙂

Et andet coolt band der måske kan kalde sig Kasakhstans største band er Zero Void fra Astana. De brugte det meste af 2014 på tour udenfor Kasakhstan for at promovere deres nye album. Jeg håber vi kommer til at spille med dem en dag.

Hvilke bands lytter i til? Og hvem inspirerede jer?

NK: Der er for mange til at nævne alle. Jeg voksede op med Slayer, Megadeth, Napalm Death og Sepultura. Disse bands klassikse udgivelser er den dag i dag stadig mine favoritter, især Rust In Peace. Blandt nyere bands er mine helte: Decapitated, Besieged og Lost Society.

DY: Alle Nick nævner plus Gamma Bomb og Lazarus A.D. Et andet moderne band der har overrasket mig meget er Ankla. En blanding af metal og latin-amerikansk musik.

Føler i at i bringer lidt af jeres lands kultur ind i jeres musik?

NK: Bestemt. Vores første selvudgivelse blev åbnet af mig der spillede på dombra – et etnisk kasakisk instrument. Idéen var simpel, da hovedriffet på sangen “wRRong Song” lyder som noget traditionelt kasakhstansk musik, så jeg besluttede at spille det som en intro til sangen.

Vi gik et skridt videre på vores anden ep. Vi tilføjede endnu et etnisk instrument der hedder kobyz i vores version af Napalm Deaths “Breed To Breathe”. Det blev rigtigt godt men at få det optaget var a pain in the ass. Først og fremmest: Der var ingen der ville spille med os. Kobyz-spillere betragter sig selv som en orden der opretholder traditioner og holder dem væk fra krænkere som os 🙂 Endeligt lykkedes det mig at overtale en pige fra et musik universitet, men så opdagede jeg at kobyz-spillere aldrig øver med en metronom, da det ikke er ifølge traditionerne. Og så blev pigen bange for de larmende instrumenter da vi skulle indspille, så jeg måtte skrue ned for alt og lære hende at spille efter en metronom. Det tog hundrede år, men til sidst hjalp Alex, vores bassist, mig med at arrangerer kobyzen i sangen, og nu kan i høre det.

Men for at være ærlig blev disse sange bedst modtaget i udlandet. Kasakhstanske metalhoveder vil have deres metal rent.

http://youtu.be/YznSlLW4Fr8

Hvad baserer i jeres lyriske tema på?

NK: “Bullets & Beliefs” er baseret på en sand historie. Den handler om det største og mest usædvanlige bankrøveri her i Kaskhstan. Røverne var politisk motiverede og man kan finde beliefs bag deres bullets. De prøvede at sende pengene til en eller anden ekstremistisk gruppe i Kina. De laver kriminalitet for andet end pengenes skyld.

“If I Was Satan” er mit ateistiske manifest mod religion. Du behøver ikke Satan for at slå folk ihjel. det er rigeligt med Gud. Og så har vi en ny sang der hedder “Government Hates You” der vist forklarer sig selv. Vi er frem for alt et anti-religiøst band.

DY: Og fredselskere også 🙂 For en almindelig person giver krig ingen mening og det sandsynlige resultat er døden. Et andet vigtigt emne for mig er moderne slaveri. Sci-fi film fra firserne og halvfemserne, som Running Man, der handler om at firmaer og banker hersker over os alle, er ved at blive virkelighed.

Hvordan opdager i nyt metalmusik?

NK: Jeg læser Blabbermouth hver dag. Og et par russiske metalfora også. Jeg leder altid efter nye navne. Jeg har netop opdaget de fede canadiske thrashere Besieged. Deres Victim Beyond All Help er helt fantastisk.

DY: Jeg bruger mit sociale netværk og russiske metalfora. Men alt jeg har hørt det sidste år, har jeg hørt først i Nicks bil 🙂

Hvordan ser i metalscenen i jeres land udvikle sig i fremtiden.

NK: Den har vokset langsomt de seneste par år, så jeg håber at den bliver ved med at udvide sig. Vi er nu i stand til at arrangere små tours, og vi leder efter bands der ville synes at det var en god idé at tage på tour i Kasakhtsan – som turister med guitarer. Vi kan ikke betale for transport til Kasakhstan eller give penge for gigs. Men vi kan betale for transporten inden for landets grænser. For nogle bands er det ikke nok, men andre kunne finde det acceptabelt.

DY: Jeg håber virkeligt scenen kommer til at overleve og leve godt. Og jeg vil gøre hvad som helst for at hjælpe til.

Hvad er der i vente for jeres band i fremtiden?

NK: Vi arbejder på et nyt album. Vi har syv sange klar, men jeg vil ikke skynde processen igennem som vi gjorde sidst. No Rush. Vi arbejder på detaljer og finpudser sangene. Det kommer til at være vores tungeste og hurtigste udgivelse, så alt skal gøres ordentligt. Og så overvejer vi at tage på tour udenfor landets grænser. F.eks. Thailand.

DY: Arbejde, arbejde, øve, øve. Gøre mig selv bedre til fordel for bandet. Ellers smider de mig døddrukken ud i en eller anden ørken i Kasakhstan. Da jeg så mine metalhelte første gang, så det så legende let ud, hvad de lavede. Nu forstår jeg at det kræver timer/dage/år med konstant øvelse for at få det til at se så let ud

Er der nogle bands fra jeres land som i kan anbefale?

NK: Doubleface fra Atyrau, Seven Sins fra Ust-Kamenogorks, Zero Void fra Astana.

Har i udgivet nogle albums? Hvis ja, hvor mange?

NK: Vi har to ep’er ude. Bullets & Beliefs fra 2012 og Cutting Meat. Fast & Loud fra 2013. Den sidste gav os en del opmærksomhed og hjalp os på tour gennem Kasakhstan Usbekistan og Kirgisistan, så den er vi ret tilfredse med. På Valentines Dag sidste år, 14/02-14, udgav vi singlen Love. en simpel tharsh-hardcore sang om had og kærlighed. Den kan downloades gratis og du kan bruge den til at udtrykke dine følelser for din elskede.

Alle disse skiver er selvudgivede. Vi gider ikke at sidde og vente på et pladeselskab. Det kan godt være at pladeselskaber er døende i Europa, men her i Kasakhstan eksisterer de slet ikke.

Hvor kan vi høre eller købe jeres musik?

NK: I behøver ikke at købe den. I kan downloade den gratis. Det er forbudt i Kaskhstan at tage imod penge via Paypal og lignende systemer, så vi har lagt vores musik på zarraza.bandcamp.com gratis. Nyd det og spred ordet.

I kan følge bandet på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *