ARTILLERY + THE NIMBWITS
HIGH VOLTAGE, KØBENHAVN
06.02.2015
Jeg har mødt den unge fyr før til koncerter. Han er i Pentagram-t-shirt og snakker begejstret om Trouble, Black Sabbath og Lucifer’s Friend. Han er kun 19 år, og denne fredag nat er han sammen med en flok jævnaldrende venner på High Voltage for at høre ægte metal. En af dem har en Angel Witch-t-shirt på, og de går pænt amok til Artillery.
De danske thrash-pionerer lægger hårdt ud med at spille hele debutalbummet Fear Of Tomorrow (1985) – fra start til slut. Især de doomede parter i ”Deeds Of Darkness” trækker tænder. Hvad gruppen mangler af karisma, har den til gengæld i musikalsk egenart. ”Time Has Come” m.fl. er tidløs sangskrivning, som hæver sig adskillige etager over de metal-trends, der for tiden giver Gaffa Awards og spalteplads i Politiken.
Artillery er rutinerede på den fede måde. Taastrup-gruppen er et af de hårdest turnerende bands fra DK. Og denne nat på High Voltage forstår jeg, hvorfor Artillery er store i de uspolerede metalterritorier i Sydamerika. Til gengæld fatter jeg ikke, hvorfor gruppen lever en skyggetilværelse i danske medier. Jeg får prompte lyst til at omdøbe en af gruppens klassikere: ”King, Thy Name Is Artillery”.
”Khomaniac”, ”Terror Squad” og nye sange som ”Chill My Bones” og ”Legions” modtages også med begejstring af publikum, som består af metalmadammer, veteraner med ølvom og unge løver med intakt hårpragt.
Opvarmningen leveres for resten af The NimbWits, hvor Carsten Nielsen (ex-Artillery) slår på tromme. Gruppen spiller 1970’er-punk med oprørsparoler, som skylles ned med rigelige mængder dåseøl. Sættet er festligt, folkeligt og fornøjeligt. Publikum skåler og skråler med. Sangeren har hanekam og er iklædt en Exploited-t-shirt, og The NimbWits’ musik har masser af ”whoah”-working class-omkvæd. Det er fandens medrivende, og numrene har en gejst, som får mig til at finde min gamle Sham 69-lp frem, da jeg kommer hjem langt ud på natten.
Peter Béliath
Fotos: Peter Svendsen
