Scarab fra Egypten
Af Stampe
Egypten eller Ægypten er et transkontinentalt land som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen. Det meste af landets areal (1.010.000 km2) ligger i Nordafrika og deler landegrænser med Libyen mod vest, Sudan mod syd og Gaza-striben og Israel mod øst. Den nordlige kyst grænser til Middelhavet, og den østlige kyst til Rødehavet. Egypten er et af de tættest befolkede områder i Afrika. Hovedparten af dets 80.300.000 indbyggere i 2007 bor ved Nilens bredder, hvor den eneste opdyrkelige jord findes, – på ca. 40.000 km². De store områder i Sahara-ørkenen er tyndt befolket. Omkring halvdelen af Egyptens indbyggere bor i bymæssig bebyggelse med de fleste i de tætbefolkede Kairo, Alexandria og andre større byer i Nildeltaet.
Egypten er berømt for sin antikke civilisation og har nogle af verdens mest berømte monumenter som Giza-pyramidekomplekset. Den sydlige by Luxor rummer mange antikke kunstskatte som Karnaktemplet ogKongernes Dal. I 47 f.Kr. brændte Biblioteket i Alexandria, som på tiden var verdens største bibliotek. Egypten er en vigtig politisk kulturnation i Mellemøsten.
Præsenter jeres band og medlemmerne.
Scarab er et dødsmetal band der er baseret i Cairo, Egypten. Vi er hovedsageligt inspireret af oldtidens arketyper og spirituel mysticisme, især fra oldtidens Egypten. Vi valgte navne Scarab på grund af hvad skarabæen symbolsk betyder. Den symboliserer genfødsel, og i den forstand symboliserer den vores bands evne til at genopfinde os selv, overleve og stige op over forhindringer på vores vej. Scarab består af seks mennesker:
Sammy Sayed – vokal
Al Sharif Marzeban – guitar
Tarek Amr – guitar
Mohamed “Bombest” El Sherbieny – bas
Hatem El Akkad – trommer
Sherif Adel – keyboard.
Hvordan opdagede i metal?
Det var hovedsageligt gennem venner der lyttede til metal og gennem internettet. Der var også et par metal gigs i Egypten tilbage i starthalvfemserne, der var med til at influere os til at blive interesseret i denne musik, på den ene eller anden måde.
Hvorfor vil i spille metal?
Fra et æstetisk synspunkt er metal den sande musikers uddrivelse af tanker, følelser og erfaringer. Metal skaber stor eufori for dem der forstår genren. Den omhandler stærke emner og takler dem med kraft. Derfor er det en god kilde til energiudløsning, hvis du lytter til eller spiller denne slags musik. Metal har også en rebelsk og tung energi der naturligt appellerer til alle der vil bryde fri af normer. Derudover kommer dødsmetal helt naturligt til os, og det var helt naturligt at det var dét vi skulle spille, da bandgrundlægger Al Sharif Marzeban bragte os sammen. Vores ånd og ønskemål er ens i bandet og dette giver os en stor sans for frihed til at udtrykke os.
Er metal accepteret i jeres land? Eller prøver folk, regeringen eller religion at bekæmpe jer?
Lad os først lige slå fast at metal ikke er mainstream musik, som folk generelt nemt accepterer. Dette gør dog ikke metal værdiløst, faktisk tvært i mod. Næsten alt i mainstreamen er overfladisk og indeholder løgne der bliver tvangsfodret til os for at forme vores hjerner. Vi i Scarab har ikke rigtigt mødt modstand der er værd at nævne endnu. Tilbage i 1996, før Scarab blev dannet, var der et kæmpe mediecirkus hvor metal blev kaldt satanistisk. En masse propaganda. Nu til dags trækker et crappy blad satanisme kortet her og der, bare for at sælge flere eksemplarer, og når det sker, rejser den egyptiske metalscene sig og kæmper tilbage med fuld kraft. Vi angriber dem på de sociale medier som Facebook. Og det er ikke bare scenen der gør det. Også folk der ikke lytter til metal, men som ikke lader sig blænde af rygtesmedene i medierne.
Hvordan er metalscenen i jeres land? Er der mange bands, magasiner, fanzines, websider osv?
Scenen i Egypten vokser. Det går langsomt, men sikkert fremad. Der kommer nye spændende bands frem, og der er bands, som os, der har optrådt udenlands. Vi har koncerter med tre til seks lokale bands mindst en gang om måneden nu. Sammenlignet med Europa er scenen selvfølgelig svag. Der kommer måske 8-900 mennesker til et show her i Cairo når der er flest. Det er ikke dårligt men heller ikke godt nok. Udstyret og backlinen til koncerter er stadigvæk ikke verdensklasse og de dårligt uddannede lydteknikere der arbejder på metalshows har brug for uddannelse i denne genre, men koncerterne er stadig noget som undergrunds KVLT-fans ville nyde. Der er vist ingen metal magasiner her. Scenen er ikke stor nok til at det vil kunne løbe rundt, men der er nogle web-zines. Det sociale netværk og internetbevægelsen omrking scenen i Egypten er stærk, men vi har virkelig brug for at flere bands vælger deres egen ægte stil og holder fast i hvad de tror på. Definerer bandets musik og identitet. Uden at lyde fordømmende, så er det bands der virkelig holder fast i dem selv, uanset hvilke udfordringer de møder, som vi har brug for. Det er den eneste måde for den egyptiske metalscene at vokse på.
Hvornår startede metal i jeres land?
Så vidt vi ved startede metal tilbage i slutfirserne og starthalvfemserne. Dengang havde vi mange store bands der gav store koncerter og scenen trivedes og voksede. Desværre spillede de fleste bands bare coversange dengang, men ikke desto mindre var scenen kæmpe stor. Lige indtil 1996 da den store satanisme-propaganda sag begyndte at rulle i næsten samtlige medier dengang. Det hele var baseret på løgne og på et dæmoniseret billede af den egyptiske metalscene. Denne propaganda dræbte scenen, men efter et par år begyndte den at røre på sig igen, og har nu samlet styrke de seneste syv år. Især nu med nye bands der spiller og optræder med deres egne numre.
Hvilke subgenrer inden for metal er populære i jeres land?
Død, doom og black er noget der er meget populært i Egypten. Mestendels den ekstreme del af metallen. Resten lytter til moderne deathcore og naturligvis til oldschool heavy metal. Hvad der er mest populært er ikke for os at svare på. Folk har en meget varieret smag i metal og musik i det hele taget.
Hvilket metalband er størst i jeres land?
Det føles meget egoistisk at sige det men Scarab er det største metalband i Egypten indtil videre. At sige det, skaber en konkurrence om hvem der er større end de andre. Men vi kan sige at vi har opnået mest ved at være sande mos os selv. Vi er ikke i konkurrence med andre. Hverken i Egypten eller i resten af verden. Vi har ikke tid til konkurrencer, da det stadig er svært at være metalband i Egypten. Vi møder dagligt forhindringer, men det er netop det Scarab handler om. At overkomme forhindringer og modstand. Der er andre egyptiske bands der har udgivet skiver og som har været på tour, så det er ikke kun os der er store på den egyptiske metalscene.
Hvilke bands lytter i til? Og hvem inspirerede jer?
Vi har alle forskellig musiksmag i Scarab, men generelt er det dødsmetal der har inspireret os. Bands som Morbid ANgel, Monstrosity, Cannibal Corpse, Vital Remains, Behemoth, Nile, Decapitated, Opeth, Incantaion og listen fortsætter. Vi har ikke en specifik inspiration som vi holder os til. Den er meget varieret og bred.
Føler i at i bringer lidt af jeres lands kultur ind i jeres musik?
Ja, gennem vores temaer og gennem de skalaer som vi naturligt bruger i vores musik. For at være mere præcis, prøver vi på at udforske mere om det gamle Egypten og oldtiden i det hele taget. Musik og lyrik kommer naturligt til os i den form for udforskning. Vi er ikke et poser-band der synger om oldtids artefakter og vidundere og så videre. Vi gør hvad vi gør med fuld overbevisning.
Hvad baserer i jeres lyriske tema på?
Mysticisme og spirituel filosofi. Specifikt omhandlende hvordan vi oplever verden omkring os, og hvordan vi klarer menneskets kaotiske natur. Alle budskaber i Scarab kommer efter en masse meditation. De fleste af vores tekster bliver automatisk skrevet i denne tilstand af forandret bevidsthed. Musik og kunst influerer Verden og forandrer den, derfor er det vigtigt at lyrikken kommer fra vores sande indre og ikke bare vores rationelle tankegang, der bare er påvirket af begivenheder og hændelser omkring os, og gør os blinde for den højere sandhed. Hvert album har sit eget tema og vores udforskning er baseret på disse temaer. Vi kigger på alle vinkler. Fortiden, nutiden og endda fremtiden. Vores første album, Blinding The Masses, var en fremmanelse af vrede og oprør mod alt der begænser os eller binder vores frihed som mennesker. Vores nye album der udkommer i denne måned handler mere om indre oprør mod begrænsninger du selv sætter op. Vores budskab vil blive ved med at udvikle sig og forandre sig for hvert album, i vores rejse mod at opdage oldtidens visdom og universets evige sandheder og vores menneskelige psyke.
Hvordan opdager i nyt metalmusik?
Mest gennem internettet, men også når vi optræder udenlands på festivaler. Vi bliver altid introduceret til nye bands på den måde.
Hvordan ser i metalscenen i jeres land udvikle sig i fremtiden.
Som vi skrv før, så er den eneste mulighed for udvikling i metalscenen i Egypten at flere og flere bands forbliver sande mod sig selv og bliver ved med at spille deres musik uanset hvilke udfordringer de støder på. Men til at starte med har vi virkeligt brug for flere metalbands i det hele taget.
Hvad er der i vente for jeres band i fremtiden?
Vi ser udvidelse i alle artistiske retninger nu da vi har signet med svenske ViciSolum.
Er der nogle bands fra jeres land som i kan anbefale?
Vi vil helst ikke glemme nogle, men aktive bands som Anarchy, Gorynov, Sinprohpechy, Mephostophilis, Veritatem Solam, Ahl Sina, Absolution, Al-Azif, Massive Scar Era og Crescent. Hvis vi skulle have misset nogle, så bare søg på internettet og find ud af hvilke bands der er derude og bedøm selv hvilke du kan lide.
Har i udgivet nogle albums? Hvis ja, hvor mange?
Vi udgav en wp i 2007 der hedder Valley Of The Sandwalkers
Denne ep blev efterfulgt af vores debutalbum Blinding The Masses, der havde verdensomspændende release i 2010.
Vi har netop udgivet vores andet album, Serpents Of The Nile, gennem svenske ViviSolum Productions (se anmeldelse i kommende Metalized 2/4-15)
Hvor kan vi høre eller købe jeres musik?
I kan høre musikken på Youtube, Spotify, Soundcloud osv.
Serpents Of The Nile kan købes her.
Blinding The Masses kan findes på Amazon eller på Osmose Productions side