#1: Cattle Decapitation – The Anthroposcene Extinction
Favoritnummer: “Circo Inhumanitas”
På Monolith of Inhumanity genopfandt de deres egen formular, og på The Anthroposcene Extinction har de finpudset den til perfektion. Nytænkende, vedkommende og sandsynligvis det eneste album fra 2015, der for alvor har potentiale til en plads i den store heavy metal historiebog.
#2: Tribulation – The Children Of The Night
Favoritnummer: “Strange Gateways Beckon”
Tribulation har ændret deres musikalske formular, hver eneste gang de har udgivet nyt, og The Children of The Night er ingen undtagelse. Væk er dødsmetallen, og tilbage står vi med en både smuk og progressiv genistreg af en horror basker.
#3: Deafheaven – New Bermuda
Favoritnummer: “Brought To The Water”
Deafheaven havde mildest talt lagt noget af et forventningspres på deres egne skuldre inden udgivelsen af New Bermuda. Med en udgivelse der udvider bandets musikalske spændvidde uden at gå på kompromis med signaturlyden, lever de på alle måder op til det forventningspres.
#4: Lamb Of God – VII: Sturm Und Drang
Favoritnummer: “Embers”
Lamb of God kommer nok aldrig til at forstå, hvor meget federe deres musik ville være med en bare lidt grovere produktion. Det er poleret og ulideligt, og alligevel er det årets fjerde bedste album. Det er fanden-fløjtme høj klasse.
#5: King Parrot – Dead Set
Favoritnummer: “Hell Comes Your Way”
I krydsfeltet mellem grindcore og thrash finder vi australske King Parrot, der er signet på Phil Anselmos Housecore Records. Det er rasende, dumt, sing-along venligt og ualmindeligt befriende.
#6: High on Fire – Luminiferous
Favoritnummer: “The Sunless Years”
Tungt og beskidt men stadig både melodisk og memorabelt. Det er det, High on Fire kan, og det er det, de demonstrerer til nærmest perfektion på Luminiferous. Der er ikke et eneste dårligt nummer på den her plade.
#7: Ghost – Meliora
Favoritnummer: “He Is”
Satanisk lovsang der kun tager til i styrke for hver udgivelse. Ghost har for alvor fået fat i folket, og på Meliora beviser de, hvorfor de har fortjent omtalen. Papa er kommet for at blive.
#8: Windhand – Grief’s Infernal Flower
Favoritnummer: “Crypt Key”
På Grief’s Infernal Flower tager suveræne Windhand skridtet videre. En hypnotisk og tung sag der nok skal være med til at cementere deres i forvejen solide omdømme.
#9: Leviathan – Scar Sighted
Favoritnummer: “Dawn Vibration”
Voldsmand, suicidal enspænder og musikalsk blæksprutte. Jef Whitehead har mange titler på cv’et, men først og fremmest er han den enlige bagmand bag det vanvittige amerikanske black metal band Leviathan, der endnu engang har udgivet et fremrangende album.
#10: Enslaved – In Times
Favoritnummer: “Building With Fire”
Man sidder efterhånden med en fornemmelse af, at Enslaved ikke kan gøre noget forkert. De har fundet deres egen niche, og den har de formået at perfektionere. Endnu en flot udgivelse.
#11: Reverie – Bliss
Favoritnummer: “Blood In The Sea”
Årets overraskelse, årets debut og årets dansk album. Bum! Reverie ligger sig med deres eksperimentelle death/black metal i slipvinden på bands som Tribulation og Morbus Chron, og med lidt finpudsning kan det her blive undergrundens næste store ting.
#12: God Mother – Maktbehov
Favoritnummer: “Blodfors”
Svenske God Mother lægger sig et sted imellem grindcore og hardcore. De har med Maktbehov udgivet en satans hidsig lille bastard, der burde kunne få blodtrykket op hos de fleste.
#13: Denner/Shermann – Satan’s Tomb
Favoritnummer: “Satan’s Tomb”
Danmark har fostret ganske få musikere i den helt tunge klasse, men både Denner og Shermann hører helt sikkert til i den rigtige ende. Selvom vi i første omgang kun har fået fire nye sange, så overbeviser de fra start til slut. Velskrevet og veludført.
#14: Firespawn – Shadow Realms
Favoritnummer: “The Emperor”
Når tidligere og nuværende medlemmer af Entombed, Necrophobic, Dark Funeral, Raised Fist, Aeon og Unleashed slår pjalterne sammen, så er der helt naturligt høje forventninger. De forventninger er Firespawn sat i verden for at leve op til.
#15: Entrails – Obliteration
Favoritnummer: “Epitome Of Death”
Svensk dødsmetal uden så meget pis. Det er tungt, memorabelt og stort set umuligt at blive træt af.
#16: Murg – Varg og Björn
Favoritnummer: “Grannen är din Fiende”
Black metal som det blev lavet i en fjern fortid. Store og iskolde skandinaviske melodier og et snerrende bid der kun er de færreste nye bands forundt.
#17: Paradise Lost – The Plague Within
Favoritnummer: “Victim Of The Past”
Paradise Lost er tilbage på niveau. Forrygende melankoli der ikke er til at sætte en finger på.
#18: Napalm Death – Apex Predator – Easy Meat
Favoritnummer: “Smash a Single Digit”
Altid vrede og evigt relevante. Napalm Death rider videre på den bølge, der gav dem deres musikalske comeback engang i begyndelsen af det ny årtusinde, og de gør det stadig fremragende.
#19: Hooded Menace – Darkness Drips Forth
Favoritnummer: “Ashen with Solemn Decay”
Tungt som en ladeport I frit fald og stemningsfuldt som en hyggelig aftenseance på den lokale kirkegård. Hooded Menace kommer fra det dybeste Finland, og de spiller death/doom metal. Og det gør de til ug med både kryds og slange.
#20: Marduk – Frontschwein
Favoritnummer: “Frontschwein”
Marduk udgav i januar Frontschwein, og selvom jeg i første omgang var imponeret, så er den alligevel røget lidt i gemmebogen. Helt galt går det dog aldrig, og Marduk holder som altid et højt niveau.
#21: By The Patient – Gehenna
Favoritnummer: “Ruled By The Dead”
På deres to sidste fuldlængdeudgivelser har By The Patient finpudset både lyden og det visuelle udtryk, og det var derfor et band, der sluttede på toppen, da de spillede afskedskoncert sidst i november. Det er på sin vis meget smukt og symbolsk, men jeg er næppe den eneste, der gerne havde set meget mere fra de her gutter.
#22: Krisiun – Forged in Fury
Favoritnummer: “Ways of Barbarism”
”Med The Great Execution udgav brasilianske Krisiun I 2011 et af karrierens bedste album. Helt derop når de ikke med Forged in Fury, men som altid leverer de knivskarp dødsmetal af høj international klasse.
#23: Melechesh – Enki
Favoritnummer: “Multiple Truths”
The Epigenesis fra 2010 var et fremragende album, og netop derfor er det nok også lidt skuffende, at Melechesh på deres nyeste udspil forsøger så hårdt på at ramme den samme lyd uden for alvor at kunne leve op til fordums storhed. Som altid er det selvfølgelig et lyt værd.
#24: Halshug – Blodets Bånd
Favoritnummer: “Knæl”
Simpel, hurtig, dansksproget no-bullshit crust punk/hardcore. Halshug er endnu en positiv dansk oplevelse, og et band vi nok skal komme til at høre mere fra i de kommende år.