Slipknot
Suport: Suicidal Tendencies
Af Brian Jakobsen
Så kom dagen endelig, hvor Esbjerg kunne skrive metalhistorie. D. 21 januar 2016 kom to giganter forbi. Suicidal Tendencies og Slipknot. Det er den største produktion der har været i byen og forhåbentlig ikke den sidste Tobakken og MusikHuset går sammen om at arrangere.
Jeg var selv så heldig at være med hele dagen og arbejde med et top-tjekket engelsk Slipknot crew.
Dørene åbnede 18.30 og spændingen var enorm i en næsten udsolgt Dokken. Stemningen var høj og man kunne fornemme at det her blev en virkelig god aften. Suicidal Tendencies går på med nummeret: “You Can’t Bring Me Down”. Jeg står oppe foran og kigger rundt. De mange unge mennesker står med et smil på læben, men der er ikke rigtig gang i en pit. Da nummeret er færdigt beslutter min makker og jeg, at det her må vi få gjort noget ved. Vi får sat gang i en pit, som breder sig og ender med at fortsætte resten af koncerten. Smilene blev kun bredere.
Suicidal Tendencies skaber en masse god energi, den snart 53 årige Mike Muir og hans “moves” smitter virkelig af på publikum. ST havde desværre en ret lav lyd og det var nogle gange svært at høre Mike. Inden de spillede “Freedumb”, fik jeg dog fat i disse vise ord: Lad ingen fortælle dig, hvad du skal eller ikke skal, hvis de er ligeglade med dig (selvfølgelig med en masse F ord iblandt). ST, som der selvfølgelig blev råbt mange gange under koncerten, var en koncert jeg nød i fulde drag. Havde lyden været bedre, havde der måske været gang i folk fra første tone. Det kunne have givet folk, der ikke kender bandet en bedre oplevelse. Jeg havde dog en fed oplevelse, der gav mig lyst til at hente mit board og skate gennem hallen.
Jeg giver dem 4/5 for deres optræden, men lyden var kun på 2/5.
Så kom hovednavnet, det de fleste havde ventet på: Slipknot. Her var det lidt sværere at komme op foran, men det lykkedes selvom der var virkelig tæt pakket.
Der var blevet skruet op for lyden og denne gang var vi mange, der var klar på en moshpit fra starten. Først spillede de “The Negative One”, hvor lyden lige skulle justeres lidt. Derefter kom “Disasterpiece”, hvor det hele eksploderede oppe foran. Det var som havde Dynamit Harry smidt en bombe. Det er længe siden jeg har oplevet så sjov, stor og benhård moshpit/circlepit/wall of death, indenfor på dansk jord. Ja selv lamperne i loftet gyngede gevaldigt med under Slipknot koncerten. Efter koncerten, fik jeg fortalt at man nede bagfra kunne se det dampe op fra den forreste del af publikum.
Der var virkelig dømt en koncert med max smæk på. Dog var der numrene “Killpop” og “Dead Memories”, der gav publikum lov til at få vejret. Esbjerg blev for alvor rykket i stykker.
Corey og Mike er to karismatiske frontmænd. De ved præcis hvad de skal sige og formår at sætte gang i folk.
Slipknot havde en kæmpe skærm med denne gang, hvorpå der kørte små film med flotte billeder og selvfølgelig en masse maddiker. Da vi tidligere på dagen byggede scenen op, spottede jeg noget pyroteknikudstyr, men om det røg tilbage i lastbilen, ved jeg ikke. Lidt en skam det ikke var med. Det skyldes sikkert nogle sikkerhedsregler.
Nummer 8, Corey Taylor mindede os også om, at det faktisk er 15 år siden de udgav albummet Iowa, som de spillede hele 5 numre fra. Slipknot spiller ret ofte i Danmark, men på denne tour havde de endnu engang sørget for at forny sig, med sange de ikke havde spillet i landet før.
De sluttede af med “Spit It Out”, hvor jeg simpelthen blev nødt til at crowdsurfe. Traditionen tro var vi midt i nummeret nede og sidde indtil Corey råbte: Get the fuck up! Han sagde at det var den hurtigste “sid-ned”, han havde oplevet i Danmark.
Jeg var en meget stolt og træt esbjergenser, efter denne fantastiske og vanvittige metaloplevelse.
Slipknot får en ren 5/5, en super fed performance på alle punkter.
