EXODUS/LOST SOCIETY
Lille Vega, 15.03.16
Af Nolder
Foto: john-son
Det er et stykke tid siden, at Lille Vega har lagt vægge til et band, jeg gad se, men nu var Exodus på krigsstien, og så var der ingen vej uden om spillestedet med de absurd høje ølpriser!
Lost Society stod for opvarmningen, og det gjorde de fint. Jeg så første gang de finske rødder i Beta for et par år siden og kan med glæde rapportere, at de ikke har tabt så meget som en snert af deres ungdommelige entusiasme. Gutterne fræsede rundt og headbangede til den store guldmedalje og har oven i købet fået lidt mere scene-karisma og kommunikerede langt mere med publikum end dengang. Når jeg alligevel synes, at Lost Society var en smule federe i 2014, så er det udelukkende fordi, at jeg bedst kan lide deres to første albums, hvorfra sætlisten naturligt nok var taget dengang. Den nye skive Braindead er såmænd helt ok, men knapt så catchy og lidt for melodisk ind imellem, og det trak lidt ned på sættet i Lille Vega, at den klare hovedvægt var lagt på de nye numre. Til gengæld smækkede bandet fedt igennem i især et ældre nummer som ”Terror Hungry”. Alt i alt et cool nok sæt med fin lyd og en god griner over forsangerens stramme cykelshorts og knæstrømper!
Så var man godt varmet op og klar til en fest, da Exodus gik på. Desværre var festen lidt tid om at komme i gang, da lyden til at starte med var alt for lav og mudret. Det gik langsomt fremad hen over de første og i øvrigt nye numre, men blev skarpere henad tredje nummer, som samtidig var klassiske ”And Then There Were None” fra kongedebuten Bonded By Blood. Herefter gik det fint over stok og sten med en god blanding af gammelt og nyt – og fedt og gennemsnitligt. Lidt ærgerligt at numre som ”Children of a Worthless God”, ”Deranged” og ”Impaler” skulle tage tid fra så mange bedre numre, Exodus kunne have valgt i stedet, men på den anden side så fungerede sange som den nye ”Body Harvest” og ”War is My Shepherd” perfekt. Og så var det selvfølgelig überfedt, at der blev plads til en masse materiale fra Bonded By Blood allerede i hovedsættet, hvor især salven med tre i træk (“Metal Command”, “Piranha”, “A Lesson in Violence”) trak tænder ud. Den store kulmination kom dog i de tre ekstranumre (“Bonded By Blood”, “The Toxic Waltz”, “Strike of the Beast”), hvor mit gamle korpus nærmest af sig selv fløj op i pitten, hvor der blev headbanget og moshet til den store guldmedalje. Hold nu kæft en uovertruffen fed afslutning på en godkendt koncert, som dog ikke var helt på højde med tidligere stævnemøder med Exodus – dels grundet lyden i første del af koncerten, dels grundet fraværet af Gary Holt, som jo er Mr. Exodus himself, men som turnerer med Slayer i øjeblikket og endelig fordi, man sgu godt kan både se og høre, at Zetro Souza ikke er nogen vårunge mere.
