ENSIFERUM + FLESHGOD APOCALYPSE + HEIDRA
AMAGER BIO, KØBENHAVN
07.04.2016
Thomas Thomsen
Foto: Emma Schebeska
Der var dømt finsk, italiensk og dansk metalmøde torsdag aften da Ensiferum, Fleshgod Apocolypse og Heidra indtog Amager Bio og omdannede stedet til et eksplosionsfarligt helvede med en cocktail af blandt andet folk- og dødsmetal.
MEN… Inden jeg kaster mig ud i de bevingede ord om, hvordan aften skred frem, bliver jeg nød til at kaste lidt galde ud over arrangørerne.
For, hvad fanden i helvede ligner det, at have annonceret en koncertstart til kl. 20.00, for så på selve dagen, at annoncere at vi starter da lige kl. 19.30 i stedet for, så vi kan nå det hele igennem.
Ja, det kan sgu godt ske det er mig der er langsom og opfattede denne ændring som en skildpadde i kapløb med en hare. Men, det er sgu’ en ommer. Må vedkommendes røv klø og arme samtidig være for korte.
Heidra
Nå, men denne sidste øjebliks ændring skulle jo så desværre gå ud over danske Heidra som jeg desværre kun nåede at høre nogle få numre med.
Men, de gjorde det sgu meget godt, med fart over hele linjen, i et nydeligt sammensurium af powerfuld melodisk sort folkmetal.
Alt i alt en interessant optræden, som – af det jeg hørte – blev krydret med violinisten Laura Emilie Beck fra Huldre, som gæsteoptrådte på nummeret ”Wolfborn”.
Fleshgod Apocalypse
Og så skal jeg da for fanden i helvede lige love for, at der blev skruet for det hele på alle parametre, da italienske Fleshgod Apocalypse indtog scenen.
Der var sgu ikke så meget smørhår og jeg skal lige se mig selv i spejlet a’la Francesco Totti – eller andre italienske fodboldspillere – og sætte det hele så det holder i fjorten dage.
Den eneste sammenligning der kunne drages med de ellers så berømte italienske fodboldspillere var en opvisning i dødsmetal med et snert af maskeradeopera som havde en intensitet, vildskab og arbejdsomhed som midtbaneslideren Gennaro Gattuso i sin tid udviste på de italienske og internationale arenaer.
Den dobbeltgående stortromme smadrede mere eller mindre det hele i et lydbillede som selv den mest ophidserede italienske husmor ikke kunne overgå i et sandt vredesudbrud.
En pianist der sad med ryggen til hele aften og smadrede sin fingre nænsom ned i tangenterne på det nærmest westernlignende klaver, for efter hvert nummer på elegant vis at vende sig rundt mod publikum og vise hornenes tegn.
Og med en svulstig og storbarmende korsanger taget ud af et maskeradebal i helvede var man som trukket tilbage i et skue- og sangspil lang før årtusindskiftet.
Det var heftigt, voldsom og elegant.
Ensiferum
Finland. Hmm det første der falder over miner læber er noget med sauna, vodka, rally, ishockey og yksi, kaksi, kolme.
Ensiferum havde dog ikke det mindste, at gøre med de førnævnte opremsninger – måske lige med undtagelse af yksi, kaksi, kolme. Men for helvede, hvor var det en opvisning i folk metal når den er bedst.
Og her bliver jeg nød til at sige, at jeg ikke har hørt harmonikaspil siden min afdøde morbror med jævne mellemrum underholdte med dette instrument til familiefester i de vestjyske forsamlingshuse til indtaget tarteletter med høns i asparges. Men harmonikaspillet torsdag aften var af en lidt anden kaliber.
Måske der er noget om, at finner ikke er det mest smilende folkefærd. Hvis det er tilfældet var der ingen tvivl om, at trommeslager Janne Parviainen var beviset på dette. Manden fortrak ikke en mine under hele koncerten. Om det var mavekneb eller andre omstændigheder der gjorde, at der kom glimt af hans tandsæt til syne til sidst vides ikke. Men det er sådan set også fuldstændigt ligegyldig for han leverede varen på en måde der fik det hele til at se legende let ud.
Den diametrale modsætning skulle findes i bassist Sami Hinkka som styrtede rundt på scenen som en duracell kanin på speed. En fantastisk indlevende opvisning som havde en afsmittende effekt på et begejstret og indlevende publikum.
Vokalen fra Petri Lindroos var sprød og fandenivolsk og blevet suppleret på eminent vis af hans kompagnoner over hele linjen ud i korsang.
Amager Bio blev i den grad lagt i ruiner af eksplosionsfarligt metal.
