ANTHRAX + IMPALERS
PUMPEHUSET
11/07/16
Af: Stampe
Foto: john-son
For tre uger siden så jeg Anthrax på hovedscenen på Graspop i Belgien. Der leverede de et habilt show uden at være prangende. Mandag aften i Pumpehuset, blæste de alle omkuld og slog én gang for alle fast at de er blandt de bedste thrash metal bands i verden. Mere om det senere.
IMPALERS
Aftenens første band var jyske Impalers, som jeg har haft fornøjelsen af at se en hel del gange efterhånden. De jyske thrashere skuffer aldrig, men det gjorde Pumpehuset til gengæld, denne mandag aften. På billet, hjemmeside og Facebook stod der koncertstart kl. 21. Mine venner og jeg indfandt os i den hyggelige Byhave foran Pumpehuset kl. 20, og købte et par omgange eller 12. 20.35 hører vi noget der umiskendeligt lyder som livemusik fra Pumpehuset, så vi skynder os mød døren, hvor vi får at vide at de øl vi har købt i Pumpehusets Byhave, ikke må tages med ind i Pumpehuset. Ok, jeg efterlader min, da jeg gerne vil se Impalers, men flere fra selskabet bliver tilbage for at drikke vores øl ud. Totalt åndssvagt koncept. Nej, det er muligt at du har købt en øl af mig i min forhave, men du må ikke drikke den i mit hus. Stram op Pumpehuset. Vi der har efterladt vores øl, løber op af trapperne og kan se at Impalers er i fuld sving med at spille, her 25 minutter før den lovede koncertstart. En gut kan fortælle at vi er ankommet midt i andet nummer. DVS at de gik på en halv time før annonceret, uden nogen form for varsel. Det er fandme for sløjt af Pumpehuset og jeg kan kun gentage min appel om opstramning. Nå, indledende irritation til trods, så spiller Impalers pisse fedt. Der er ikke noget nytænkende over deres musik, men engang imellem har man bare brug for en stor fed thrashstøvle op i røven. Og dét leverede Impalers. Der var fuld knald på fra start til slut og de indledende 12 publikummer der var heldige nok til at være der til den overraskende koncertstart voksede efterhånden til en anseelig størrelse på adskillelige hundrede folk. Jeg kender ikke Impalers godt nok til at sætte titler på deres numre, men de spillede cirka 5-6 sange, og som jeg indledningsvis skrev, så har jeg set dem en hel del gange efterhånden, og aftenens koncert var uden tvivl deres bedste performance til dato. Det band bliver bare federe og federe.
ANTHRAX
Nu var tiden så kommet til aftenens hovednavn og som sagt havde jeg for nyligt set dem på en stor scene foran tusindevis af mennesker, så kontrasten til aftenens koncert, i lille Pumpehuset, på en lille scene, der var så tæt på at man næsten kunne række ud og røre bandet, var til at føle på. Meget passende med tanke på opvarmningen, gik Scott, Joey, Frank, Charlie og Jonathan på scenen til den instrumentale indledning fra deres nyeste skive, For All Kings, der forøvrigt er deres bedste i mange år, “Impaled”. Koncerten gik igang med “You Gotta Believe” og “Monster At The End” fra samme skive, men der kom først rigtig knald på da de fem NY-thrashere dykkede ned i bagkataloget. “Caught In A Mosh”, “Madhouse” og “Got The Time” piskede salen op i højeste gear og der blev moshet til den store guldmedalje resten af koncerten. Synergieffekten mellem et velspillende band og et medlevende publikum gjorde at hele oplevelsen blev forstærket, og Anthrax virkede skarpere end nogensinde før. Frontmand Joey Belladonna og Scott Ian er de store trækplastre i bandet, men hvor er det dog en fornøjelse at se bassist Frank Bello på scenen. Frankie må være den gladeste mand i metal. Storsmilende og headbangende under hele koncerten. Klasse. Anthrax lader til at have fundet deres anden ungdom. En proces der uden tvivl blev indledt efter Joey Belladonna kom tilbage i bandet i 2010, voksede med deres roste album Worship Music i 2011, og kulminerer i disse dage hvor bandet turnerer med deres stærkeste album i tyve år. Anthrax hygger sig og der blev også tid til lidt venskabeligt drilleri, rettet mod deres tidligere guitarist Rob Caggiano, der naturligvis var tilstede. Scott Ian bad på et tidspunkt publikum om at gentage det råb vi lige var blevet opfordret til at udføre med ordene: “One more time, the new guitarist from Volbeat, with the hat, didn’t shout”. Festen fortsatte med “Fight ‘Em ‘Til You Can’t” fra føromtalte Worship Music, “Evil Twin” fra nyeste skive og “Medusa” fra bandets andet album, Spreading The Disease, der udkom helt tilbage i 1985. Og sandelig om vi ikke også fik et S.O.D. nummer med. “March Of The S.O.D.” blev efterfulgt af “In The End” fra Worship Music og det hele kulminerede med de afsluttende numre hvor vi fik publikumsfavoritten “Anti-Social”, det fede nye nummer “Breathing Lightning” og den traditionelle afslutter “Indians”. En fænomenal koncert var slut og dette er højst sandsynligt den bedste koncert jeg nogensinde har oplevet med Anthrax. Og jeg har immervæk set dem den hel del gange efterhånden. Stærkt at et band med så mange år på bagen, kan overgå sig selv og levere en sådan pragtkoncert. Vi gik storsmilende og dampende ud fra Pumpehuset, efter at have været caught in a mosh.
