DIRTY DAYS OF SUMMER: DYING FETUS + THE BLACK DAHLIA MURDER + GOATWHORE + GHOST BATH
16/08-16
Beta
Af Stampe
Foto: Emma Schebeska
Spillestedet Beta fortsætter succesen med konceptet Dirty Days Of Summer der nu er udvidet til en hel række datoer hen over sommeren. Denne aften på Amager var der et sært sammensat line-up på plakaten. Der var depressive/suicidal/post-black metal i form af Ghost Bath, blackened death/thrash fra Goatwhore, moderne melodisk dødsmetal fra The Black Dahlia og oldschool slamming death metal fra Dying Fetus. Men inden musikken gik i gang, var der dj’s (vennerne fra Blastbeast), grillbuffet og øl i solen på pladsen foran Beta. Et rigtigt hyggeligt koncept, med en afslappet stemning, der lader publikum varme op til koncerten og omgås med de optrædende musikere før, mellem og efter koncerterne.
GHOST BATH
Det kan godt være at Dying Fetus stod øverst på plakaten men hovednavnet for denne anmelder var Ghost Bath. Det amerikanske band, der oprindeligt lod som om de var fra Kina, tog fusen fuldstændigt på mig med deres fremragende album Moonlover, i sådan en grad at jeg havde dem med på min best of 2015-album liste. Nu er bandet så blevet opdaget af Nuclear Blast og sendt på Europatourné, og mine forventninger til det første møde var skyhøje. Bandets musik er noget anderledes end de resterende bands på plakaten, og dét faktum, sammen med mine venners rynken på næsen over bandet og udsagn som ”Musikken er ok, bare forsangeren gad at holde kæft”, en sætning der i parentes bemærket garanteret er blevet ytret om netop deres yndlingsbands af mange fans af mindre hård musik, gjorde at jeg ikke forventede det store fremmøde til aftenens første band. Beta var dog cirka halvfyldt da bandet gik op på den ret proppede scene. To guitarister, en trommeslager, en bassist og en forsanger der både skal have plads til sin guitar og sit keyboard, tager meget plads på Betas lille scene. Bandet var alle klædt i underlige hvide kutteagtige beklædninger, bortset fra forsangeren, der var klædt i sort, og åbnede de fire numre korte sæt med ”The Silver Flower (Part II) og fortsatte direkte over i denne anmelders yndlingsnummer ”Happyhouse” der har en herlig blanding af musik der kunne være skrevet af Redwood Hill og Solbrud. Der var absolut ingen kontakt med publikum gennem hele koncerten, men de fleste fremmødte lod til at nyde deres depressive black metal. I de stille passager var der respektfuld ro fra publikum, undtagen fra en båtnakke der på et tidspunkt grinte højt af hans makkers vits. Nakker blev drejet og strenge blikke blev sendt mod synderen, der vist fattede budskabet og lukkede røven resten af koncerten. De fire numre, der alle er fra skiven Moonlover, vare alle fra 6.25 til 9.08 så der var rigelig tid til at opbygge den smukke, skrøbelige og aggressive stemning som bandet gør så godt. På trods af opfordringer om ekstra numre, forlod bandet scenen som de kom: tavse.
GOATWHORE
Næste band på programmet var Gedehoren fra New Orleans, der senest betrådte dansk grund sidste år, hvor de gav en fantastisk koncert sammen med Skeletonwitch og Mortals i Pumpehuset, så også her var forventningerne høje. Beta har kunnet melde udsolgt til dette arrangement i månedsvis, og det kunne mærkes da salen var proppet til bristepunktet. Koncerten startede dog skidt, da der var problemer under lydprøven. Trommeslager Zack Simmons så mere og mere sur ud, mens han med større og større fagter forsøgte at få guitarlyd i sine monitors. ”We need guitars in the drum monitor” sagde guitarist Sammy Pierre Duet i mikrofonen, hvorefter lydmanden råbte tilbage at det var a work in progress. Lidt mere roden med knapper og flere sure fagter fra trommeslageren senere greb frontmand L. Ben Falgoust II mikrofonen og sagde at lyden stadig ikke kom igennem, henvendt til lydmanden, der nu ikke længere var bag pulten. ”He left” var der en fra publikum der råbte. ”He left?” svarede frontmanden, ”ok så giver vi et akustisk show i merch-boden”, til stor morskab for publikum. Lydmanden var nu nået op på scenen og begyndte at rode med noget, da en anden fra publikum råbte: ”spil bare, i lyder alligevel af helvede til”. Hele salen, inklusiv bandet grinte, og endelig blev problemet løst og koncerten kunne indledes med nummeret ”An End To Nothing” fra 2012 albummet Blood For Masters. Der var knald på fra start af og under tredje nummer, ”Collapse In Eternal Worth” udbrød aftenens første moshpit. En pit der for øvrigt varede koncerten ud. På et tidspunkt beder frontmanden lydmanden om at fjerne reverben fra hans vokal. ”Ja vi er ikke et spaceband” udbryder guitaristen. ”Nej, min mor har altid sagt at jeg har en smuk stemme, så lad den folde sig ud i al sin pragt” svarede frontmanden til stor morskab for publikum. Det var et toptændt publikum der skrålede med, headbangede og moshede som vanvittige og den fantastiske koncert fortsatte med numre fra flere af Goatwhores ældre numre, men bedst som koncerten skulle nå sit klimaks med sidste nummer, kommer der en gut ud fra backstage området og give tommelfingeren nedad. De 5-10 minutters forsinkelse i starten af koncerten gjorde desværre at vi missede det fabelagtige nummer ”Baring Teeth For Revolt” fra seneste udspil Constricting Rage Of The Merciless, og det var jo en skam, men det satte ikke en finger på Goatwhores præstation, der skulle vise sig at være aftenens bedste koncert.
DYING FETUS
Bandet fra Annapolis, Maryland stod øverst på plakaten og billetten, så det var derfor en stor overraskelse at min makker kunne berette at de gik på om tyve minutter. Vi fik drukket vores øl ud og sludrede færdigt med Goatwhore, hvor den stakkels trommeslager måtte lægge ører til at han var sur, fra en del humoristiske publikummer. ”Man skal være sur for at spille den her slags musik”, var hans forsvar. Da vi kommer ind i salen, er det første jeg lægger mærke til at der er mærkbart mindre folk end til Goatwhore. Det kom nok som en overraskelse for de fleste at hovednavnet ikke spillede sidst. Den amerikanske trio åbnede ballet med ”Schematics” fra 2003-skiven Stop At Nothing og fortsatte med ”One Shot, One Kill” fra samme skive, men det var først under tredje nummer at der kom godt gang i pitten. ”Det ser ud som om i er ved at vågne” vrissede guitarist og vokalist John Gallagher, der deler mikrofontjansen med bassist Sean Beasley. ”Keep that shit moving”. Der var fuld fart på trommetæsker Trey Williams dobbeltpedaler under hele sættet og den slammende dødsmetal tæskede mod ører og krop. Det samme gjorde de vilde pit-folk, der ikke viste træthed efter Goatwhore-mosheriet, men tværtimod skruede op for stage diving, crowdsurfing og circle pits. Det sidste blev der talrige gange opfordret til fra scenen. Selvom der kom flere til i salen, var vi aldrig oppe på samme antal som under Goatwhore, men både band og fans gav den gas. Det var tydeligt at mærke at dem der var til stede, var fans. Dying Fetus hyldede begge deres opvarmningsbands, fortalte at de kommer med et nyt album til februar, og gjorde en gut i pitten med en ”Subjected To A Beating”-t-shirt på, ekstremt glad da de spillede netop denne sang. Alt i alt var det en rigtig god koncert der dog ikke nåede Goatwhore niveau.
THE BLACK DAHLIA MURDER
Aftenens overraskende hovednavn gik på scenen til endnu færre mennesker, men havde ligesom Dying Fetus en hardcore fanskare der gav den max gas i pitten. Disse havde markant mere plads end til de andre koncerter, og set i backspejlet burde rækkefølgen af bands været ændret. Bedømt på antal mennesker til de respektive koncerter, skulle Goatwhore havde afsluttet aftenen. Men dette lod kvintetten fra Detroit sig ikke mærke af, og åbnede ballet med det indledende nummer fra sidste års Abysmal, ”Receipt”. Som ved de foregående to koncerter, var der knald på pitkrigerne, og der blev jublet godt igennem da frontmand Trevor Strnad præsenterede ”Vlad, Son Of The Dragon” med ordene: ”Denne sang handler om Vlad The Impaler og går ud til Mike fra Hatesphere”. Det var tydeligt at bandet var populært blandt de fremmødte, og der blev hoppet godt igennem da Trevor bad om at se bunden af vores smukke danske sko, og der blev moshet til den store guldmedalje da Trevor antydede at vi ikke kunne følge med i bandets tempo. Efterhånden som koncerten skred frem, stod det dog lysende klart at The Black Dahlia Murder ikke var det band de fleste var kommet for at høre. Der var stadig knald på deres fans, men salen var efterhånden blevet halvtom. ”This one goes out to Hatesphere again. Fucking coolest guys in the world” Stor jubel. ”That’s right, you should be proud, let’s see a circle pit”. Black Dahlia fik deres circle pit igen og der var på et tidspunkt ret mange crowdsurfere i luften samtidigt, men de formåede aldrig rigtigt at fange andre end deres fans. Jeg snakkede med et par stykker af dem bagefter, der sagde at koncerten havde været god, men ikke på højde med deres optræden i Lille Vega i 2013. Synd at festen fes ud på denne måde, men overordnet set var det en fremragende aften i Beta, hvor Goatwhore tronede over alle.
Sætlister:
Ghost Bath:
1. The Silver Flower (Part II)
2. Happyhouse
3. Death And The Maiden
4. Golden Number
Goatwhore:
1. An End To Nothing
2. Alchemy Of The Black Sun Cult
3. Collapse In Eternal Worth
4. Cold Earth Consumed In Dying Flesh
5. Externalize This Hidden Savagery
6. FBS
7. Apocalyptic Havoc
Dying Fetus:
1. Schematics
2. One Shot, One Kill
3. Your Treachery Will Die With You
4. Shepherd’s Commandment
5. Grotesque Impalement
6. From Womb To Waste
7. Induce Terror
8. Subjected To A Beating
9. Homicidal Retribution
10. In The Trenches
11. Praise The Lord (Opium For The Masses)
12. Killing On Adrenaline
The Black Dahlia Murder:
1. Receipt
2. What A Horrible Night To Have A Curse
3. Statuatory Ape
4. Vlad, Son Of The Dragon
5. Malenchantments Of The Necrosphere
6. Threat Level No. 3
7. Funeral Thirst
8. Contagion
9. Abysmal
10. Everything Went Black
11. On Stirring Seas Of Salted Blood
12. Miasma
13. Deathmask Divine
14. I Will Return
