Franklin Zootastisk

FRANKLIN ZOO + SOULS OF TIDE
LOPPEN, KØBENHAVN
26.08.2016
Foto og tekst: Thomas Thomsen

Hør godt efter. For jeg siger det kun en gang. EN GANG.

Hvis der er et dansk rockband som I skal holde øje med i fremtiden – så er det Franklin Zoo.

Hvorfor?

Jo ser I. For det første har de lige sendt et spritnyt album på gaden. Et album der hypnotiserer dig og tager dig med på en følelsesmæssig rutsjebanetur. For det andet evner de, at spille de samme numre live, på en måde der lige giver det hele en ekstra tand af det hele.

Jeg er imponeret.

Franklin Zoo havde fredag aften inviteret til album release party på Loppen i København.

Ventetiden havde været lang. Endelig kom dagen de – og mange andre – havde ventet på. Albummet kunne endelig se dagens lys.

Som support var norske Souls Of Tide – der ligeledes havde album release fredag – inviteret med på scenen.

Begge bands som er i stald hos Mighty Music høstede rosende anmeldelser – 8/10 og 9/10 – fra undertegnede i den seneste udgave af Metalized.

Så på baggrund af dugfriske bedømmelser var der lagt op til festivitas af den store slags. Og forventningerne var da i sagens natur også sat derefter.

Men her må jeg så lige komme med en glidende takling.

For hvis det var en lige kamp der var stillet i udsigt, så endte det – i mine øjne – ud i en dansk magtdemonstration.

En magtdemonstration der fik mine tanker ledt hen på den danske udstilling af det norske fodboldlandshold tilbage i 1985. 5-1 sejr i dansk favør.

SOULS OF TIDE

I modsætning til den mindeværdige landskamp tilbage i 1985, var nordmændene på udebane.

Om det var ulempen ved at spille på udebane, eller som følge af et tilbageholdende publikum, er et godt spørgsmål. Men nordmændene levede desværre ikke op til mine forventninger.

Måske mine forventninger var for høje, men de lykkedes aldrig at ramme mig på samme måde som mine gennemlytninger af deres album havde gjort.

Nuvel. De kunne da spille og til tider også rigtig godt.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at de kan mere live end det de bevidste fredag aften.

FRANKLIN ZOO

Jeg havde forventninger. Store forventninger til Franklin Zoo.

Min begejstring for deres nye album Skies er ikke til at tage fejl af. Det er intet mindre end et fantastisk album. Et album der BØR stå på enhver hylde i et hjem med hang til hard rock med et melankolsk udtryk.

Når jeg selv skal sige det var risikoen for fiasko uden tvivl til stede, med de forventninger jeg havde.

Blev jeg skuffet? Endte det med en fiasko af de store?

Svaret kan beskrives med tre bogstaver – NEJ!

I mine øre spillede Franklin Zoo lige så stærkt live – hvis ikke bedre – sammenlignet med deres studiealbums.

Det var et samlet band som leverede varen og lidt mere til. Ikke noget med en forsanger der mente at rampelyset kun skulle være rettet mod ham. Ikke noget med egotrippende guitarist der havde hang til at overskygge resten af sine medmusikanter med sin finurlige strengeleg.

De leverede alle og en på deres egen måde. Men de stod sammen som det de er. ET band. Ikke bare en eller to personer med stjernenykker, men ET band. For mig, at se det der er med til at gøre Franklin Zoo til det de er – et fantastisk band.

Energien kunne tydeligt mærkes og den smittede da også af på publikum.

Skies blev spillet ind sin helhed. Men ikke i kronologisk rækkefølge. Der var tænkt tanker over hvordan det kunne komme til at hænge sammen på bedst mulig vis. Både i stemninger og i forhold til at minimere pauser, hvor der lige skulle skrues lidt hist og her på instrumenterne. Og indimellem det hele blev der drysset gammelt materiale ned over sættet.

En af mine personlige favoritter ”Face Down” var intet mindre end eminent. Med et guitarriff der rev bukserne af mig – og et eksempel på den rutsjebanetur du kommer igennem på albummet Skies, fra det mørke univers, til de lyse momenter – var jeg solgt.

Generelt var musikken pakket ind i hidsigt guitarspil, hårdtslående trommer og en bas der støttede godt op om det hele. Og sangstemmen. Ja, den løftede det hele det sidste stykke op.

Og så til de overraskende momenter. Selv om man synes numre kan være gode, så kan man blive overrasket, hvor gode de faktisk er når man hører dem live. Jeg taler her om ”Trangled Pain”. Efter en søvndyssende indledning, stillegående overgang, bryder helvede pludselig løs i en energisk eksplosion. Smukt.

Franklin Zoo havde givet os hvad de havde planlagt. Men det var ikke nok for publikum. De ville have mere. Opfordringen kunne kvintetten ikke sige nej til. Så værsgo – I får lige en ekstra i form af ”Wolfman”.

Sådan. Det var Franklin Zootastisk.

Setliste Souls Of Tide:

Join The Circus
Clam Water
Once Again
Spray Tan Magic
Faith
Easy Love
Prisoners
She’s Dead
Sit Down, Shut Up

Setliste Franklin Zoo:

Burning Man
It’s Not Me
No Ones Slave
Walk Alone
Left For Dead
Never Caught
Red Skies
Overflown
Fail Better
Cold
Face Down
Tangled Pain

Ekstra:

Wolfman

Franklin Zoo 006 Franklin Zoo 008 Franklin Zoo 031 Franklin Zoo 038 Franklin Zoo 091 Franklin Zoo 095 Franklin Zoo 099 Franklin Zoo 100 Franklin Zoo 108 Franklin Zoo 119 Franklin Zoo 140 Franklin Zoo 144 Franklin Zoo 158 Franklin Zoo 167 Franklin Zoo 174 Franklin Zoo 196 Franklin Zoo 201 Franklin Zoo 222 Franklin Zoo 233 Franklin Zoo 249 Franklin Zoo 306 Franklin Zoo 334 Franklin Zoo 376

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *