ONSLAUGHT + MORS PRINCIPIUM EST + NO RETURN + BLAAKYUM
KB18 22.09.16
Af Nolder
Foto: Jacob Rimmen
Det er ikke ofte, at jeg frekventerer Kødbyen, men nu var der thrash på programmet, så det var bare om at hanke op og komme afsted. Libanesiske Blaakyum åbnede ballet, men gik desværre på 20 min. før annonceret, hvorfor vi missede de første par numre. Der var øjensynligt andre, der missede mere, for der var helt bogstaveligt kun ti ludere og en lommetyv til stede, mens bandet pløjede sig igennem deres ganske unikke thrash. Et pudsigt mix af Bay Area lyden a la Death Angel og mellemøstlige toner, som dog fungerede ganske fint – ikke mindst takket være den ekstra perkussionist, som baldrede løs på sin orientalske version af en bongotromme og faktisk var en ganske væsentlig faktor i den samlede intensitet. Ærgerligt at så få var mødt op til dette glimrende band, hvis nyeste cd Line of Fire varmt kan anbefales.
Next up var franske No Return, som jeg har fulgt siden den cool debut Psycological Torment i 1990, men aldrig har haft chancen for at se live før. Bandet har levet en omskiftelig tilværelse på adskillige forskellige labels og spillet både teknisk thrash, klassisk thrash, moderne thrash, groove thrash og endda traditionel death metal, før de landede på melodisk/teknisk death metal (dog stadig med thrashy indslag) hos vores egne Mighty Music i 2015. Det var da også primært numre i denne stil og fra den nyeste skive Fearless Walk to Rise, der dominerede sættet, og det fungerede sgu rigtig godt live, hvor den energiske sanger havde en fin kontakt til det stadig meget begrænsede publikum. Hatten af for den høje musikalske standard og de flotte guitarsoli samt det innovative blær på bassen, som alt sammen var med til at understrege drengenes store rutine og mange år på scenen. Højdepunktet for mig var afsluttende ”Vision of Decadence” fra den føromtalte debut, og med den lækre sag hængende i ørerne var det ud og nyde en smøg, inden næste band fulgte.
Mors Principium Est stod hurtigt klar på den lave scene, og det band har jeg altid haft et ret overfladisk forhold til. Jeg har deres første tre skiver, men kørte lidt træt i den traditionelle melodiske death metal mod slutningen af 00’erne og har derfor ikke investeret i de sidste par stykker, hvorfra hovedparten af sangene i aftenens sæt forståeligt nok var taget. Selvom jeg således ikke kendte broderparten af materialet, så gjorde finnerne dog en bedre figur end ventet – forstået sådan, at deres sange var mere intense og til tider endda små-thrashy live end på plade, hvor det hele ofte bliver lidt storladent og episk på den ufede måde. Bandet spillede fint, lyden var også ganske cool, og der var vel efterhånden dukket 30-40 publikummer op, men jeg må alligevel erkende, at jeg hørte den sidste halvdel af sættet på distance. Federe var det trods alt heller ikke.
Endelig kom hovednavnet så på. Engelske Onslaught startede ud som et punkband på deres demoer, men har siden den undervurderede debut Power From Hell fra 1985 leveret klassisk thrash for fulde gardiner, og det var da også menuen denne aften. På denne konkrete tour havde bandet oven i købet besluttet at spille hele deres 1986-album The Force, så det blev sgu ikke meget mere old school – om end jeg hellere havde set og hørt dem spille hele debuten. The Force er klart en cool plade og har absolut sine højdepunkter i form af åbneren ”Let There Be Death” og ”Thrash Till Death” samt til nød ”Metal Forces” og ”Demoniac”, men den når altså ikke Power From Hell i mit univers, og det var da også sigende, at det først var i ”Thrash Till Death” (sidste nummer fra The Force) og fremefter, at publikum gik amok i en fin lille moshpit. En moshpit, som der var god plads til, da antallet af tilskuere vel næppe på noget tidspunkt af aftenen nåede over de 50, hvilket sgu er lidt sørgeligt og ikke lover godt for, at lignende tours med mindre thrash bands kommer forbi Danmark i fremtiden. Anden halvdel af sættet bestod primært af cool nyere sange som eksempelvis ”Killing Peace”, ”The Sound of Violence” og ”66 Fucking 6”, men der sluttedes på behørig vis med de helt gamle klassikere ”Onslaught (Power From Hell)” samt encore ”Thermonuclear Devastation”. Sidstnævnte druknede dog lidt i dårlig lyd, og pudsigt nok syntes jeg, at Onslaught generelt havde en smule ringere lyd end både No Return og Mors Principium Est. Ikke desto mindre var det samlet set et absolut godkendt sæt fra de garvede briter og i det hele taget en glimrende aften i thrash metallens sorte tegn. Bliver der en næste gang, så sørg nu for at dukke op!