MAYHEM + DRAGGED INTO SUNLIGHT + VOODUS
AMAGER BIO, KØBENHAVN
27.03.17
Af Søren Willatzen
Foto: Jimmi Brandt Pedersen
På en ekstra dunkel søndag aften kom det mest infamøse band i sort metallens historie forbi. Hvis man ser bort fra de ikke musikalske aktiviteter, som bandets medlemmer har været en del af, så kan man sikkert konstantere, at Mayhem har været alt betydende for black metals image. Dette blev bevist perfekt på De Mysteriis Dom Sathanas og os dødelige fik lov til at opleve hele denne plade live for første gang her næsten 23 år efter pladens udgivelse. Til at indlede denne aften helt rigtigt blev de britiske ekstrem metalheads bag Dragged Into Sunlight samt sveriges nye black metal håb Voodus inviteret med.
Som altid i Amager Bio, så kan man forvente ret så imponerende scene show, lys og forholdsvis god lyd til stort set alle deres koncerter uanset genre. I aften var ikke en undtagelse.
Først på scenen var svenske Voodus, som om nogen kunne være de helt rigtige til at forberede én til Mayhem med stort set samme lyriske og musikalske stilart. Med det samme kunne man mærke en god beherskelse af både atmosfæriske og tekniske evner til black metal, hvilket de har haft over 10 år til at forberede under navnet Jormundgand. Generelt set skar alle instrumenter godt igennem og med gode melodier samt soloer skildte Voodus sig ud fra den fleste black metal bands man kunne finde. Måske var bassen lidt gemt og vokalen ikke helt nem at høre til koncerten(hvilket faktisk var gældende for både Voodus og senere Dragged Into Sunlight), men alt i alt var folk imponerede og i den grad opvarmet til Mayhem. Selvom publikum var så småt begyndt at møde op til koncerten den aften, så var der en god 200-300 mennesker mødt op, hvilket uden tvivl har tilføjet til bandets engagement. Jeg kan varmt anbefale at tjekke deres EP, NightQueen, hvis man stadig har funktionel hørelse.
Efter svenskerne havde takket af og forladt scenen gik en større forberedelse i gang på scenen. TV skærme, store forstærkere og et stort og aldeles makabert alter kom på scenen. Netop dette var forberedelsen på ét af de mere originale ekstrem metal bands i nyere tid, nemlig Dragged Into Sunlight. Med deres blanding af alt fra grindcore, black metal og death metal samt satanisme og al form for menneskelig ondskab skaber de en skræmmende digital alders atmosfære, som om noget blev sat igang med deres videoklip af forskellige selvmord, henrettelser, indgreb af det hvide snit og andet bizart – alt sammen i sort hvid og med rungende og dyb elektronisk musik i baggrunden. Lige pludselig kommer de på scenen og holder sig med ryggen til publikum. Sådan spilles hele deres set, kun brudt af den anden vokalist, som havde mikrofonen bag sig. Bandet hviler ikke helt på deres atmosfære og særligheder, fordi iblandt de ultra aggressive riffs kommer der nogle rigtig fede og ørehængende riffs, samt fedt trommespil til at ledsage det. Vokalen var dog så godt gemt, at man kun kunne høre en form for uforståelige skrig og growling i godt og vel 45 minutter. Guitaren var måske en tand for tydelig og direkte overdøvede bassen helt. Balancen i lyden var der ikke, men sceneshowet og atmosfæren var helt spot on. Måske genererede røgmaskinerne, tv-skærmene og rørforstærkerne en tand for meget varme, da både min bror og jeg endte med at svede igennem vores trøjer allerede ved sang nr. 2. Om noget, så var Dragged Into Sunlight en interessant og god oplevelse.
Efter lidt frisk (og heldigvis kold) luft samt en kold øl var vi alle klar til at se aftenens hovedpunkt. Et kort lydtjek forekom men ellers var de norske black metal herskere godt igang. For første gang i mit liv har et band bedt publikum om at holde deres telefoner i lommerne over PA anlægget, så de kunne nyde oplevelsen, der udspillede sig foran dem. Kort efter dette blev vi ledt ind i en helvedes tåge af tør is og røg, og hermed blev De Mysteriis Dom Sathanas spillet med intro nummeret, Funeral Fog. Lydkvaliteten var allerede fra starten mil over opvarmnings bandsne. Alle instrumenter havde deres plads og udfyldte den musikalske balance perfekt. Jeg var specielt imponeret over Hellhammers trommer, som havde en lyd helt lig med pladens – dog med ekstra dybde og kræft i trommerne. Atilla var naturligvis sit sindssyge selv på scenen, hvor hans gestikuleren samt helt unikke sangstemme kastede publikum ind i en sand koncert oplevelse. Dertil havde han sin trofaste disciple i Necrobutcher, Hellhammer, Teloch og Ghul med til at føre alle igennem nattens sataniske ritual uden- og indenfor Nidarosdomen. Hele albummet blev udspillet på en ret teatralsk måde a la King Diamond, hvor scenens baggrund blev ændret op til 3 gange i løbet af aftenen. Da Freezing Moon kom på kunne man med det samme mærke, hvor godt de havde ramt lyden på alle instrumenterne. Publikum kastede horn op med det samme helt i takt til trommernes beat. Dette forsatte igennem hele aftenen med stort set alle numre fra den klassiske plade. Man blev virkelig ikke mæt af de 8 sange, så jeg tror, at alle håbede på nogle ekstra numre fra Pure Fucking Armageddon eller Deathcrush, da De Mysteriis Dom Sathanas blev blæst igennem PA anlægget. Hverken salen eller vejret nåede under frysepunktet den nat, men alligevel blev vi alle ’obsessed by the Freezing Moon’.
