MAYHEM + DRAGGED INTO SUNLIGHT + VOODUS
TRAIN, AARHUS
27.03.17
Af Anders Nygaard
Foto: Nikolaj Bransholm – Heavymetal.dk
Det hører til blandt de yderste sjældenheder, at Train har så tilpas bizar musik på programmet, at jeg faktisk orker at tage turen, men når Mayhem gæster byen, så er der naturligvis mødepligt. For nordmændene er mange år inde i karrieren stadig indbegrebet af netop det bizarre, og hovedværket, De Mysteriis Dom Sathanas, står 23 år efter udgivelsen som et kulsort og ukrænkeligt mesterværk.
En del mennesker havde derfor også trodset mandagstræthed og solskin for at høre omtalte mesterværk i sin fulde længde. Inden det kom så vidt skulle vi dog lige igennem et par opvarmningsbands af blandet kvalitet. En uforudset forsinkelse gjorde at overtegnede anmelder ikke nåede koncertstarten, og derfor er det næppe retfærdigt fuldkommen at afskrive svenske Voodus. Opkomlingene gjorde hvad de kunne for at sparke festen i gang, men gennemslagskraften og bagkataloget var aldrig for alvor på deres side. Det havde en hvis tranceskabende kvalitet, men publikum nåede aldrig helt op i gear.
Så var der straks mere format over aftenens andet opvarmningsband, Dragged Into Sunlight. Briterne har skabt sig lidt af et kultfølge, og deres eksperimentelle og støjende tag på black og death metal trak hurtigt folk til scenen. Koncerten åbnedes af skærende larm, der snart bevægede sig i en mere medgørlig og atmosfærisk retning. Scenen var fra start indhyllet i tung røg, og først et stykke inde i koncerten kom de fem musikere til syne. Alle, med undtagelse af trommeslageren, med ryggen til publikum og halvt gemt bag en gigantisk lysestage med dyreknogler, kranier og elleve levende lys. De levende lys blinkede om kap med stroboskoplyset, og selvom bandet insisterede på anonymitet, så formåede de at skabe stemning i salen. Det var teatralsk, larmende og meget introvert, men som det også er min oplevelse med Dragged Into Sunlights plader, så er de visuelt bare et mere interessant band, end de er musikalsk. Derfor forblev oplevelsen for denne anmelder på det jævne, selvom Dragged Into Sunlight er et ganske kompromisløst live-orkester.
Mayhem høstede i en årrække ualmindeligt dårlige koncertanmeldelser, stort set uanset hvor de spillede, men stemningen er tilsyneladende vendt, og især konceptet med De Mysteriis Dom Sathanas i sin fulde længde har givet ny vind i sejlene. Personligt er jeg stor tilhænger af fulde albumgennemspilninger, og Mayhem anno 2017 beviste heldigvis, at de til fulde magtede opgaven at løfte et af start 90’ernes vigtigste black metal værker.
Som altid spiller Mayhem på det teatralske, men samtidig gør de det uden så meget storladen bullshit. De bærer sorte kapper, der er lys og røg og en form for alter og et par andre gimmicks, og Attila Csihar er stadig mand for scenens måske mest vamle corpse paint, men derudover lefler de ikke for publikum, og det er befriende. Deres tilstedeværelse og den enorme musikalske tyngde bærer sådan set en del af værket i sig selv. De spillede pladens otte numre, og det var så det. Der kunne skrives stolpe op og stolpe ned om, hvorfor netop de otte numre står så klart i hukommelsen hos de fleste black metal fans, men sangtitler som ”Funeral Fog”, ”Freezing Moon”, ”Pagan Fears” og ”From the Dark Past” siger vel i virkeligheden det hele. Set-listen kan der selvfølgelig ikke sættes en finger på, og heldigvis levede Mayhem op til pladens format. Train udgjorde ligeledes en fin ramme for aftenens koncert.
