The Neal Morse Band
Markthalle, Hamborg
29. marts 2017
Af Kristian Mølgaard
Legendariske Neal Morse har efterhånden en hel del projekter på bagen, lige fra Spock’s Beard til Transatlantic – han forstår at lave utrolig komplekse arrangementer, numre der er meget lange og i det hele taget er det prog-rock i verdensklasse.
Den nyeste skive, A Similtude Of A Dream udkom i november 2016 og er blevet utrolig godt modtaget rundt omkring i verden. Det er et kompleks album, med fængende melodier, stille passager og teknisk musikalitet, som det vi kender Morse for.
Han har her allieret sig med den utrolige Mike Portnoy (ex- Dream Theater, Avenged Sevefold, Transatlantic, m.m.m.) og med de ufattelig dygtige musikere Randy George på bas, Bill hubauer på keyboard og Eric Gillette på guitar skabt en utrolig bedrift i genren. Igen.
Jeg var derfor spændt på om det også holdt live. Min musikaliske genre spænder vidt indenfor metal-genren – dette var jo ikke metal, men progressive rock, hvilket også er fedt. Både fordi det er fedt, men også fordi musikerne er så fandens dygtige.
Med A Similtude… er der masser af spændvidde i musikken. Selve passagerne med keyboard og guitar der følges, de utrolige fængende melodier med skæve toner, der gør det så lækkert prog’ish , måtte bare opleves live. For at se om det stadig holder!
Jeg blev budt velkommen af tour managerne Daniel og efter lidt snak på engelsk, fandt vi ud af vi bare kunne fortsætte på tysk – jeg var så heldig at han havde arrangeret jeg kunne overvære bandets Meet&Greet, hvilket var fedt at se fra sidelinjen. Det gav samtidig, efter de betalende gæster havde fået hvad de kom for, at få en snak med bandet. Især, da jeg jo selv er gammel trommeslager, var det en ære at snakke med Mike Portnoy. Alle er de nede på jorden og hyggelige at snakke med.
Efter dette lille sus, hentede jeg min kone ved indgangen til det fede koncertsted og der blev afhentet fadøl i baren, mens vi ventede på at klokken blev 20.
Publikum var en blandet flok, lige fra det lidt ældre ægtepar, til bedstefar-typen med hestehale, far/søn og fyre med langt hår, der nok mest kom for at se Portnoy.
Bandet startede præcis kl. 20 og det var som forventet en start der gav gåsehud på størrelse med so-patter. Den sad lige i skabet fra begyndelsen! Jeg måtte næsten knibe en tåre, efter Neal Morses solo-start og bandet gik på i lysets skær. Portnoy var i sit es, som sædvanlig og Eric Gillettes solo i startnummeret kunne ikke blive leveret mere skarpt – der var lagt op til en musikalsk aften i dejligt selskab.
Og selskabet bestod ikke kun af de utrolig veloplagte og dygtige musikere på scenen. For der er noget du som Metalized-læser skal lære, hvis du ikke ved det: at tage til koncert i Hamborg (eller Tyskland i det hele taget) med rock og metal, er mere end den musikalske oplevelse. Det tyske publikum er fænomenalt. Også her i aften var begejstringen så smittende, selv på dem der tvivlede på om de kunne lide musikken og måske synes de stille passager er for langtrukne. Man kunne ikke gøre andet end bare at smile – stemningen var som den kun kan være sammen med folk der kan lide denne genre. Og metal. Sammenhold, kammeratskabet der ulmer ved hvert et blik fra hinanden og begejstringen for det vi alle er kommet for, nemlig heltene på scenen og det de skaber. At personalet i Markthalle så er smilende og positive, gør det bare bedre. Og prikken på i’et må være, at hvor man i Danmark skal hoste op med en herregård for en fadøl, så leveres de her af søde bartendere for ca. 3,50 Euro i hårde plasticglas, som man får 1,- Euro for i pant. Det kan faktisk ikke blive meget bedre. De løber ikke tør for øl, de serverer også vodka, der er ingen kø, folk hjælper hinanden…
Det blev hurtigt en aften, hvor man følte verden trods alt slet ikke er et dårligt sted at være. Og med Morse’s tekster, begynder man at tro på, at alt nok skal gå: Trump skal nok komme til fornuft eller blive udskiftet, vi skal nok få stoppet forureningen i verden og hvis vi bare hjælper hinanden, så klarer vi den nok. Hans musik er så fængende og positiv, samtidig med det er teknisk – så man kan ikke andet end at smile.
Fedt at opleve et band så sammentømret, som skiftes til at synge vers eller hele sange. Fedt at opleve den ægte hjertevarme Neal Morse udviser – og efter jeg snakkede med ham backstage inden koncerten, er jeg ikke i tvivl om, at manden simpelthen ER så rar som han ser ud til. Samtidig med han er en fantastisk musiker.
Koncerten var præget af total professionalisme – ikke en strofe blev spillet forkert (aghr, der var vist lige en lille misser fra bassen, et kort øjeblik), ikke en falsk tone blev leveret. Man kunne fristes til at tro, at det så betød en alt for klinisk koncert, men nej – den var ægte og live og medrivende! Ikke mindst via det skønne tyske publikum. Efter at have skammet mig i nogle dage over Aabenraa’s publikum fredag d. 24.3. til Pretty Maids energiudladning i min hjemby, var det dejlig befriende at opleve et publikum der var så engagerede. (Jeg fik en god ven backstage, som fortalte at da Pretty Maids spillede der for to måneder siden, var der total udsolgt – og at det fedeste Danmark har budt på i musik, er King Diamond og Pretty Maids).
Det var en skøn aften – det var en positiv aften – og det var en ufattelig musikalsk aften i selskab med et utrolig band.