DEFECTO + HELHORSE
VIFTEN, RØDOVRE
08.04.17
Af Matilde Schmidt
Foto: Jimmi Brandt Pedersen
Viften i Rødovre var lørdag aften rammen om hvad der burde have været et brag af en
metalfest. Der var bands der kan levere varen, det har Metalizeds udsendte selv været vidne
til. Der var kold fadøl, sådan en enkelt prøvede Metalizeds udsendte også. Men så begynder
manglerne også, eller rettere kun en enkelt stor mangel, nemlig et veloplagt publikum i stort
antal til at fylde salen. Viften var halvtom, og på trods af begge bands ihærdige forsøg på at
lave en fest, så stod man tilbage med en lidt flad fornemmelse bagefter. Når vi som
musikelskere betaler for at gå til koncert, forventer vi så bare at læne os tilbage og suge ind,
eller skal vi selv forvente, at være en del af festen ved at deltage aktivt? Vi får som publikum
de koncerter vi fortjener, forstået på den måde, at publikum er en aktiv del af den gode
stemning, og hvor må det være demotiverende at kigge ud på sådan en sløj sal. Når det er
skrevet, så havde jeg selv en fest, og min fornemmelse er da også, at folk til koncerten nød
det, men det er bare svært at banke så få mennesker op til den smadre-fest af dimensioner,
som både Defecto og Helhorse normalt formår at skabe.
HELHORSE
Man fornemmede allerede under Helhorse hvorledes aftenen ville gå. Jeg har set Helhorse
skabe mere fest og liv på gågaden i Horsens før en Metallica-koncert, end de kunne banke liv
i den sløje forsamling i Rødovre. Det var bestemt ikke fordi Helhorse manglede power eller
overskud, tværtimod lignede de forårskåde tyrekalve, der lige er blevet lukket på græs for
første gang i år. Både frontmanden, den energiske rock-frækkert Mikkel Vad, og hans
vildmands-sidekick Aske Christiansen hoppede livsglade rundt, forsøgte at få crowden med,
og det lykkedes dem også ind imellem at sætte liv i kludene på de forreste rækker. Når man
i øvrigt starter med at spille sit måske største hit “Fuck Art, Let’s Kill” så viser man at
selvtilliden ikke fejler noget, hvorfor holde på folk til det sidste hvis man kan give dem det
allerførst? Ellers fik vi en skøn blanding af numre fra alle bandets tre albums, og ingen af
Helhorsedrengene lå på den lade side mens de leverede numrene. Bandets nye bassist
Thies Roed Thøgersen havde højdepunkter i sin optræden på niveau med skuespilleren
Jack Black i filmen ‘School of Rock”, i bar mave kom han så vildt ud over scenekanten, at de
nærmeste tilskuere nær også havde fået bassen i hovedet, på den fede måde forstås.
Helhorse havde en energi på scenen som man må beundre, og deres entusiasme og deres
gejst gjorde da også at publikum endelig overgav sig efter “Hell Of A Ride” og så tæskede vi
ellers derudaf i stoner metalrock, eller hvad vi nu skal kalde Helhorse musik. Hvad helvede
spiller Helhorse egentlig? De er svære at sætte i bås, men mørkt og groovy på en gang,
tilsat en særpræget, hæs og alligevel sprød og kapabel vokal fra Mikkel Vad, blandet med
Askes rå growlende skrigeri, et samspil som denne lørdag fungerede upåklageligt. Den bås
de dog skal sættes i, det er den for rockbands der leverer varen hver gang, om det er
Roskilde, gågader eller halvdøde Københavner-forstads-spillesteder så er du sikker på at
festen bliver sparket i gang fra første anslag på guitaren. Her er et band der prædiker
kærlighed og rock ‘n’ roll, og det skal jeg love for de selv leverer også. Mikkel Vad
dedikerede en sang til sin kæreste, sangerinden Rebecca Lou med ordene: ‘Der er kun en
ting i verden der er større en rock ‘n’ roll, og det er kærlighed” Hermed giver jeg kærligheden
videre, tak for energien, musikken og galskaben.
Helhorse sætliste:
1. Fuck Art, Let’s Kill
2. Black Flag
3. Hell of a Ride
4. Death Comes To The Sleeping
5. The Carnal Rage
6. Carry
7. Fortune Favors The Blood
8. And His Name Is Death
9. Albatross
10. Black Weed
11. No Fucks
12. Get Drunk, Get Mad, Get Even
DEFECTO
Sidst jeg så Defecto, var da de varmede op for selveste Metallica i Royal Arena tilbage i
starten af februar måned. Det var godt, og Defectos storladne metal passede perfekt i
rammerne af en udsolgt arena. Desværre er der langt mellem den slags jobs for de dygtige
unge mennesker i Defecto, og lørdagen i Viften vil ifølge frontmanden Nicklas Sonne: gå
over i historien som den Defecto-koncert, der bare ikke spillede. hvis der er noget man som
band eller musiker ikke har lyst til at opleve, så er det at udstyret ikke virker. Det var netop
det som skete i aftes i Viften. Bassen faldt ud allerede under første nummer, og efter en del
pillen og forsøgen, og et enkelt nummer vi fik både med og uden bas, så kom det bare aldrig
til at fungere optimalt for den stakkels bassist Thomas Bartholin. Efter lydmanden tre gange
havde justeret og det kortvarigt havde virket, måtte der ‘by-passes’ nogle ledninger, og det
skete under akkompagnement af en forrygende trommesolo fra Lars Jensen. Min
sidemakker, kommenterede i øvrigt tørt under showet, at det måske var Helhorse bassist,
der ikke helt havde vidst hvor lang hans ledning var? 😉 En kendsgerning var det dog, at vi
kun havde bas under de sidste 5 numre i koncerten, og det var rigtig ærgerligt, da vi fik en
god blanding af gamle numre og lidt nye, og heavy metal uden bas er som ?, det kan man
faktisk ikke engang beskrive. Al basbøvlet gjorde dog, at publikum som egentlig mest var
kommet for at se Defecto, her blev tabt en smule af alle pauserne og forstyrrelserne.
Alligevel må man kippe med hatten for Defecto-drengene og i særdeleshed Nicklas Sonne,
der gjorde sit for at sætte stemningen på kogepunktet, og hele bandet kæmpede sig
igennem aftenens set med humøret højt. Frederik Møller er med sit baby-fjæs et mirakel at
kigge på, når han spiller guitar. Man er tryg i hans hænder, selvom det føles surrealistisk, at
så ung en mand formår at optræde med så stor autoritet som guitarist. Optur over vi i
Danmark har noget som det, det kan kun blive stort i fremtiden, hvis ellers udstyret virker.For
når basforstærkeren ellers gav lyd fra sig, så var Defecto fabelagtige. Deres grandiose
numre, deres uforlignelige guitarspil og den professionalisme der stråler ud af Defecto gør,
at jeg igen må nævne hvor meget mere passende et set-up Royal Arena er for et band som
Defecto. De har verdensklasse, men hvis vi ikke møder op og støtter talenter som Defecto,
hvordan skal de så nå ud over Danmarks grænser? I disse Spotify-tider er det
live-optrædener og merchandise der skal finansiere upcoming bands, og det er vigtigt at
støtte op. Jeg har hørt hvad Defecto formår tidligere, så derfor er det på ingen måde fair at
dømme dem ned på lørdag aften i Rødovre, snarere tværtimod. At få leveret ti numre i den
kvalitet, udover bassen, og netop på trods af den manglende bas, det vidner om et enormt
overskud og en stor musikalsk dygtighed. Dertil kommer at Nicklas Sonne har en af de mest
spændende stemmer på den danske metalscene pt. og han formår at gå fra growl til
skønsang, ihvertfald det meste af tiden. Jeg vil se frem til Defecto i lydudstyrsmæssig
topform igen næste gang
Defecto sætliste:
1. Nemesis
2. Excluded
3. Savage
4. Into Oblivion
5. Daylight
6. Gravity
7. Endlessly
8. You Had It Coming
9. Drifting Into Blackness
10. Sovereign