SORT SOL
VEGA, KØBENHAVN
22.04.2017
Af: Thomas Thomsen
Foto: Japs
Sort Sol udgiver den 19. maj 2017 deres første album i mange år. Med nye udgivelser venter spændingens udløsning. Men hvad venter der for enden af de sorte solstråler? Er det ”same procedure as last year”, eller bliver du ramt af en helt ny lydmur? Lever det op til forventningerne eller bliver du skuffet?
Sort Sol er om nogen, inden for den danske rockscene, eksperimenterende i deres lydunivers. Ikke mindst udfordrer de grænserne. Et grænsesøgende lydunivers der, afhængigt af din mentale sindstilstand, kan bevæge sig på grænsen mellem det geniale og et dysfunktionelt miskmask af ligegyldigheder. Der hvor nogle vil sige, at det er mentalhygiejne, der ikke fås bedre, mens andre vil henvise dig til akut psykiatrisk hjælp.
Lørdag aften gav Sort Sol en pæn smagsprøve på, hvad der venter forude. Nu vil jeg dog afholde mig fra, at bedømme numrene ud fra den ene lytteroplevelse. For numrene – og i særdeleshed Sort Sol – fortjener mere end det, før den endelige dom falder.
Men summa summarum blev det en aften, hvor de gamle numre ramte plet, og de nye numre udfordrede dine smagsløg.
Men Sort Sol har det som sagt med, at udfordre dine musikalske smagsløg. Der hvor du står tilbage og ikke rigtig ved, hvad du skal mene. Men når Sort Sol er bedst, er de geniale. Og genialiteterne tittede momentvist frem.
“Next Century” og “Who’s Afraid of Virginia Wolf” vækkede den udsolgte sal til live og satte fart på solopgangen efter de nye numre ”The Weightless” og ”Nocturnal Creature”, der indledte aftenen.
Men hvor man bedst troede, at nu ville det blive en hæsblæsende og tempofyldt omgang, gik det stikmodsat, da det tempodræbende nummer “Kiss The Streets” blev kastet ud over scenen.
Begejstringens gåsehud var en realitet. Gud, hvor var det smukt. Så smukt, at du var i en trancetilstand uden sidestykke. Der hvor vokalen rammer dig i hjertet og hele det instrumentale arrangement får glædestårerne frem i øjenkrogen. Et episk øjeblik.
Og de tempomæssige variationerne fortsatte aftenen ud, med en blanding af nyt og gammelt.
”Popcorn”, ”Dog Star Man”, “Siggimund Blue” og ”Shaheeba Bay” kan der kvalitetsmæssigt ikke stilles spørgsmålstegn ved. Det er Sort Sol når det er bedst. Men når de samtidigt bliver leveret i et dystert, frygtindgydende, mørkt univers, der mere eller mindre kun lyser musikanterne op som sorte skygger på scenen, er det ren klasse.
Nu ved jeg ikke, om det bare er mig. Men for det meste forbinder jeg Sort Sol med forsanger Steen Jørgensen og guitarist Lars Top-Galia. Om det er fordi han sidder tilbagetrukket på scenen, der gør, at han kan virke usynlig i min hukommelse, er svært at afgøre. Men det er bestemt ikke af ond vilje – tværtimod.
Men i lydbilledet fyldte trommeslager Tomas Ortved på sublim vis. Nogen vil måske sige, at det ikke er den store raketvidenskab, der ligger bag trommespillet, når det kommer til variation. Men det swingede dystert og sikkert.
Hans trommer gjorde noget helt særligt ved den fantastiske lyd. Og hvis man da lige ser bort fra nummeret “Let Your Fingers Do The Walking”, løftede det faktisk deres materiale op på det geniale niveau. Særligt på det afsluttende nummer “Tatlin Tower”, der blev trukket i langdrag med sin monotone lyd, uden at det dermed virkede kedeligt. Det var bare et afsluttende bevis på, hvor geniale Sort Sol kan være.
Sort Sol kunne have gået den sikre vej. Udelukkende spillet det vi kender og ikke have trukket os ud på ukendt land. Hvis de nye numre var blevet skiftet ud med et udpluk af numre som f.eks. ”Midnight Train To Summer”, ”Daughter Of Sad”, ”Eileen Alpabet”, ”Rhinestone”, ”Sol 66”, “Holler High”, “Brogue”, “I’ll Take Care Of You” og ”Golden Wonder”, ville resultatet have været en episk aften. Hverken mere eller mindre.
Dermed ikke sagt, at de nye numre var noget makværk. Men det lydunivers som Sort Sol bevæger sig indenfor, kan kræve tilvænning. Og jeg har brug for mere lyttertid, inden jeg fælder dommen.
Konklusionen: solformørkelsen ramte København lørdag aften og havde sine lysende momenter med sig.
Det spillede de:
The Weightless (ny)
Nocturnal Creature (ny)
Next Century
Who’s Afraid of Virginia Wolf
Kiss The Streets
Erlkönig
…Like A Trance Like…(ny)
Popcorn
Dog Star Man
Stor, Langsom Stjerne (ny)
A Stroke Of Midnight (ny)
Siggimund Blue
A Knife For The Ladies
Shaheeba Bay
K-141 Kursk (ny)
Let Your Fingers Do The Walking
Tatlin Tower
