GHOST – KVELERTAK – THE GREAT DISCORD
VALBY HALLEN, KØBENHAVN
26. APRIL 2017
Af Papa Rocky
Foto: Papa John-son
Flere tusinde Ghost troende var mødt op i Valbyhallens betonmekka for at lade sig indhylle af tidens populære melodiske, magiske og mystiske metal sekstet fra Sverige. Ghost er draget ud på en verdensomspændende mission med deres Popestar Tour. Den startede i september sidste år og slutter først et år efter i midten af august 2017. Tirsdag aften havde Papa Emeritus III og hans Nameless Ghouls kaldt til messe for de danske fans. Ghost favner bredt, kunne man se på forsamlingen af både piger og drenge, kvinder og mænd, unge som ældre og sågar nogle børn med cowboyveste og band mærker.
Ghost stemningen startede kort efter sidste supportband Kevlardæk, ups… Kvelertak havde forladt scenen. I et blåt skær af projektører sørgede scenefolkene for at rydde af, mens musikken fra Gregoriansk korsang og Jocelyn Pooks messende kirkelyde langsomt byggede en forventningsfuld stemning op til aftenens andagt med spøgelserne fra hinsidan. I et tåget røgslør fra orientalske røgelsespinde bredte lugten af gammel katolsk kirkerum sig ud over masserne i den højt-til-loftet Valbyhal. Langsomt blev rummet mere og mere forandret til det fællesrum, der på magisk vis senere skulle danne rammen for endnu en gådefuld og okkult Ghost koncert på dansk jord. Her kan ingen se sig fri for, at blive draget ind i det psykedeliske univers, når først Papa Emeritus med sin pastorale og teatralske opvisning favner menigheden med sine velspillende Ghouls i deres anderledes fortryllende og let opløftende heavy metal.
Sikke en velkomst fra menigheden (de fremmødte fans) til de ukendte sjæle af maskeklædte musikere, når de som ved en katolsk messe kom gående ind på række på scenen og stillede op til første nummer. I det Papa Emeritus III toner frem i det lilla røgslør øverst fra scenens trappenedgang mellem trommeslager og keyboardspiller, så taler (synger) Ghost paven ikke for døve øren. Alle lytter og synger med i en treenighed. Der veksles i sætlisten mellem melodiske Ghost hit fra ”Secular Haze”, som var de The Beatles på et psykedelisk trip over i heavy metal ala Blue Öyster Cult på ”Square Hammer” og videre i mørk katolsk metal messe på ”Year Zero”. Sådan bliver vi vidner til, hvor hurtigt halvanden times medrivende koncert kan gå, mens Papa hygger sig med at drille publikum med jokes, invitere et par ’slemme’ nonne søstre på scenen, der falbyder altervin og brød til forreste række. Imens mestrer de navnløse musikersjæle deres instrumenter bag de dystre masker i sortklædte jakker. Det er både heavy, melodisk og stærkt underholdende hele vejen i et teatralsk opført rockshow. Den ene Ghost salme efter den anden bliver afleveret med perfektion i et sammenspil tilsat visuel underholdning og underspillet humor. Det kulminerer i den smukke fællessang ”He Is” og den efterfølgende guldregn af konfetti i den heavie ”Mummy Dust”. Jeg har sammen med den glade forsamling overgivet mig til Ghost ånden. Før sidste salme blev vi alle opfordret til at følge Papa’s sidste prædiken til ekstranummeret ” Monstrance Clock”. Vi skulle forene os med vores kærester og elskede i en orgasme, når vi kom hjem i nat efter koncerten. Teksten lyder ’Come together, together as one…’, så den opfordring lader vi stå lidt. Mens jeg på vegne af Metalized menigheden opfordrer dig til at møde op, næste gang de svenske spøgelser kaster guld, røgelse og metalskær ud over os.
GHOST SÆTLISTE
Intro (båndet)
Miserere Mei, Deus (Gregorio Allegri sang)
Masked Ball (Jocelyn Pook sang)
——-
1. Square Hammer
2. From the Pinnacle to the Pit
3. Secular Haze
4. Con Clavi Con Dio
5. Per Aspera ad Inferi
6. Body and Blood
7. Devil Church
8. Cirice
9. Year Zero
Spöksonat (båndet)
10. He Is
11. Absolution
12. Mummy Dust
13. Ghuleh/Zombie Queen
14. Ritual
Ekstra
15. Monstrance Clock
——-
Outtro (båndet)
The Host of Seraphim (Dead Can Dance sang)
Support bands
Inden Ghost overtog scenen og gjorde denne aften magisk, var to support bands forinden en kamp at komme igennem for mig. De var i mine øjne fejlcastet og en omgang rodet metalsuppe. Næste gang så nøjes med ét support band og match stilen og giv dem ordentlig lyd og lys på scenen. De får trods alt lige et par ord med på vejen og fans af disse supportbands, må lige bære over med den gamle rockjournalist her, men mine snart 50 års erfarne metal ører kunne altså ikke høre sangkvaliteten i de bands.
The Great Discord
Første band der havde fået tjansen at åbne ballet, var det svenske døds progressive popband The Great Discord. I en noget rodet start, mudret lyd og alt for ’mørkt’ lys, man kunne kun ane skygger af bandet, satte de fuld smadder på, men det blev aldrig i mine ører velfungerende. Klokken var også kun 19.20 og salen var på det tidspunkt knap halvfyldt, resten stod udenfor og fik en øl og en snak før næste lidt mere kendte support band skulle sætte i gang.
Kvelertak
Næste band var klart mere kendt. Flere af de fremmødte var da også mødt op for at feste med det norske punk/black metal band Kevlardæk, ups nu igen! De hedder altså Kverlertak. På dansk betyder det Kvælertag. Det lød til dels lidt bedre end førnævnte support, men igen for lidt lys. Kun skygger af bandet total indhyllet i røg. Og når sangen growles kunne man alligevel ikke høre, hvad Erlend Hjelvik sang, selvom det formentlig foregik på norsk med titler som ”Mjød”, ”Beserkr”, “Liktorn” og “Heksebrann”. ’Æn, tvo, træ, fir’ kunne jeg da høre og stemningen var allerede bedre i den nu mere end halvfyldte Valbyhal.
Men det var Ghost, der gjorde det de var bedst til, at indfange folkets sjæl i deres metal andagt, amen!
