DE FIRE UNGE KVINDER, DER KALDER SIG SELV FOR KONVENT, HAR SIDEN GRUPPENS FORMATION I 2015 MARKERET SIG SOM ET AF DANMARKS MEST LOVENDE NYE DEATH/DOOM METAL-GRUPPER. MED KUN EN ENKELT EP TIL DERES NAVN HAR DE ALLEREDE ÅBNET FOR SÅ STORE NAVNE SOM DIRT FORGE OG TAU CROSS. METALIZEDS SIMON HESSELAGER OG JIMMI BRANDT INTERVIEWEDE DEM 30/9 FØR DERES KONCERT PÅ UNGDOMSHUSET SOM SUPPORT FOR BRAZILIANSKE JUPITERIAN OG TYSKE HEXER.
Af Hesselager og Jimmi
Det er overraskende langt, Konvent allerede er nået kun 2 år inde i deres karriere og med én enkelt demo i deres diskografi. Sidste gang, undertegnede anmeldte dem for Metalized da gruppen åbnede for punk/thrash-supergruppen Tau Cross, spørger jeg dem om hvordan de har med at de allerede er blevet så relativt stort et navn tidligt i deres karriere – og hvor meget de koncerter har hjulpet deres position fremad. De svarer
-Vi er ret overrasket over alle koncerttilbudene efter Tau Cross. Vi vil gerne inviteres ud til at spille, og vi har ikke kunne forudse al den opmærksomhed. Fra 2015 til i dag har vi stadig meget at lære. Vores store gennembrud var nok, da vi spillede med Dirt Forge på studenterhuset. Bagefter har vi fået tilbud helt oppe fra Ålborg Metalfestival i november, hvilket vi glæder os meget til. Når vi endelig begynder at spille, så lægger folk virkelig meget til os. Første koncert overhovedet var Odense sidste år med Barricade. Tau Cross var første gang vi spillede en udsolgt koncert, det var virkelig noget at folk der aldrig havde hørt os før men alligevel blev igennem hele vores sætliste – og et noget andet subkulturelt miljø, ikke kun flere punkere end metalfolk men de var også meget ældre end dem vi plejer at spille for. Det var virkelig en oplevelse, da vi mødte Bad Religions sanger blandt publikum. De havde jo spillet i Amager Bio dagen før. Der er også rigtig god lyd på Beta 2300, bedre end noget andet sted vi har spillet indtil videre – så det føltes virkelig specielt at spille dér.
Vejen fra Odense til Copenhell
Mig og Jimmi spørger om, hvad det næste sted Konvent skal spille er mellem aftenen og Ålborg Metalfestival, og hvad de ellers skal i den nære fremtid – såsom at indspille nogle nye plader eller tournére andetsteds.
– Vi har 6 koncerter booket, også i mindre byer som Esbjerg og Jyllinge. Der kommer vildt mange til metalkoncerter længere ude selv i Odense, fordi det er meget sjældent at større metalbands spiller der. Til december skal vi spille på Stengade sammen med Hexis, som har en meget anderledes stil end os – hurtig black metal/hardcore punk, mens vi er meget mere stille og rolige i sammenligning. Det er virkelig sjovt for os at selv stå på scener, vi har set på fra som del af publikum før hvilket føles helt underligt. Vi er forresten ved at skrive en ny ep udover vores demo. Vi havde overhovedet ikke regnet med, nok folk overhovedet lagde mærke til os at de ville være interesseret i at købe et eksemplar af demoen. Det er nemt at køre fast i tingene kreativt, så I aften spiller vi et par nye sange.
Er Copenhell indenfor rækkevidde, selv lille scene? Det er jo nærmest metal-kulturens svar på Roskilde Festival…
– Det er noget helt uopnåeligt på nuværende stadie. Northern Discomfort (doom/sludge/syrerock-festival centreret om Ungdomshuset) er mere indenfor rækkevidde, hvis vi tænker om hvor hurtigt vi kan nå dertil.
Underbevidst kreativitet
Konvents stil trækker både på mere atmosfærisk gotisk og mere rå riff-baseret death/doom, ofte skiftende mellem de to i samme sang – to sider af genren som i dag ikke længere høres kombineret særlig ofte. Hvad får I til at gøre tingene sådan? Har I sådan kigget på, hvad andre bands i genren gør og har tænkt på hvordan I kan skille jer ud, eller er det snarere et produkt af de forskellige medlemmers individuelle musiksmag?
– Vi har ikke tænkt over en bestemt retning. Vi har bare forskellig musikbaggrund. Anmeldere har ofte nævnt bands, vi ikke hører som sammenligninger – f eks er kun én af os særlig bekendt med Katatonia. Vores idoler er snarere Darkthrone, fordi de får virkelig meget variation ud af simple riffs og minimalistisk komposition, samt østeuropæiske bands som Batushka og Behemoth fordi de tager alting ved deres musik totalt seriøst. I Østeuropa er hele metalkulturen fuldstændigt anderledes, fordi religion stadig fylder virkelig meget i samfundet i de lande så i Polen eller Ukraine er metalscenen totalt social stigmatiseret – hvilket filtrerer alle fra, der ikke tager den fuldstændigt alvorligt. Da Batushka spillede på Copenhell, tog de også hele publikum derhen pga hvor intense de var – især da de tog et græsk-ortodokst Jomfru Maria-ikon frem og vanhelligede det. Men faktisk kan vi ikke rigtig svare, hvordan vi gør. Heidi (bassist) eller Sarah (guitarist) starter med at få idéer til riffs, de så sender til resten af medlemmerne og bygger de andre elementer heromkring. Vi har lige startartet på vores instrumenter, så vi overvejer ikke rigtig det tekniske – men det er faktisk en gave til os, fordi så er vi nødt til at tænke udenfor boksen sammenlignet med mere tekniske bands når vi vil variere tingene noget mere. Vi forsøger ikke at lyde som f. eks. Cathedral og Katatonia, men vi går bare igennem lignende ting i vores liv som deres medlemmer gjorde da de startede og ender i samme område.
Nu når I nævner Batushka og Behemoth så er de to gruppers visuelle præsentation, sangstekst-universer og sceneshows ment som blasfemiske parodier på henholdsvis græsk-ortodoks og romersk-katolsk kristendom. I er jo selv kaldt ”Konvent”, dvs. kloster og bruger ret meget nonne-symbolik i jeres pladecovers/t-shirts men staver det med K i stedet for C og har et omvendt kors i jeres bandlogo. Er det noget lignende, I har kørende med at bruge kristen ikonografi til at udtrykke spirituelle principper som står i modsætning til de monoteistiske religioner?
– Vi har faktisk intet religiøst indhold i vores sangtekster overhovedet. Det er mere sådan, at det er svært ikke at falde i nogen kliché med image eller sangtekster nu tildags. Da vi skulle finde på et bandnavn, var ”Kloster” allerede taget så vi oversatte det men beholdt K’et. Vi kan godt lide den grundlæggende metafor med bandet som en hellig institution, der er anonym og lukket for outsidere på en måde. Det lægger også an til en historiefortælling omkring det skjulte og hemmelige – får én til at spørge, hvad der har fået de her kvinder til at ende i en sådan situation? Vi har tænkt os at have nogle lyrikvideoer under vej. Det er vigtigt, teksterne giver mening, men publikum skal kunne fortolke teksterne som de vil. Der skal også være flere lydklip fra film i vores musik, hvis man går igennem gamle film kan man finde noget ret foruroligende og mørkt der skaber spænding. Mere abstrakt så har nogle fortalt os, at de ser vores sangtekster på det filosofiske plan om at genvinde en tabt følelse af kontrol over sit liv – hvilket så også er hvad religion handler om.