PAPA ROACH + BLINDSIDE
AMAGER BIO, KØBENHAVN
22.10.17
Af Dahlstrøm
Foto: john-son
Festaberne fra Papa Roach besøgte søndag aften Amager Bio. Inden koncerten fik jeg mulighed for at snakke med lead guitarist Jerry Horton. Udenfor scenelyset er han en stille og rolig mand, med en meget forsigtig fremtoning. En kontrast der, når man har set ham på scenen, virker koloenorm. På scenen er han, sammen med Jacoby Shaddix, et energibundt uden lige. Ikke at han er lige så energisk som Shaddix, men det er sgu også kun de aller færreste, der kan fyre den af som Papa Roach alfaderen kan. I kan læse artiklen om Jerry Horton enten online eller i bladet.
Blindside
På den oprindelige tourplan stod Frank Carter and the Rattlesnakes som opvarmning, men da den oprindelige koncert blev rykket, måtte Frank og co. aflyse og de blev erstattet af svenske Blindside. Amager Bio var allerede næsten fyldt op, da forsangeren med et flyvespark mod mikrofon stativet, startede showet. Blindside var en pusseløjerlig oplevelse. Selve melodierne, riffene og basgangene var alright og somme tider ret gode men, pardon my french, hvor sang forsangeren dog pivhamrende falsk. Hvad han ikke havde i stemme, havde han dog i energi og når den energi kolliderede med det feststemt publikum, kom der alligevel lidt magi ud af showet. Således havde Blindside fint fat i publikum, og når der blev gestikuleret mod os gjorde de fleste som Blindside bad om. ”Follow You Down” var det klart bedste nummer, med dens rullende og lækre basgang og det fede guitarrif, og åh gud hvor ville det være et fedt fedt nummer, med en dygtig forsanger.Det samme gælder for slutnummeret ”Pitiful”, som tilsyneladende er deres store hit. Nummeret er sgu fedt skruet sammen men sangen holder ikke.
Jeg var ikke så velkendt med Blindside inden showet og må indrømme, at jeg selv efter koncerten ikke bliver velkendt. De ramte mig bare ikke og det irriterede mig at skulle høre på alle de falske toner.
Papa Roach
Hvor er de frække de dersens herrer fra Papa Roach. De udgiver et nyt album, tager på tour og så spiller de kraftedeme hele syv numre fra Crooked Teeth. Langt de fleste bands, ville spille sikkert og servere deres hits og krydre med 3-5 sange fra deres seneste udgivelse. Hvis Papa Roach gjorde det samme ville de være helt sikre på succes, for de har en parade af sikre publikums favoritter, men de tog chancen og overfaldt os med ny musik.
Jamen blev det så dårligere af det? Nej, det viste sig meget tydeligt, at det ikke blev en skuffende oplevelse. Det blev faktisk til en sublim oplevelse, og dagen efter sidder jeg med en fornemmelse af, at det er den bedst Papa Roach koncert jeg til dato har set. De 10-12 andre shows jeg har set, har alle været vanvittigt gode, så denne koncert må nå så højt, at jeg næppe kan finde superlativer nok.
Jacoby Shaddix er et unikum, ja fanme så, et unikum. Han er en frontmand som med sin energi, charme og crowdcontrol kan få sat gang i selv de mest kedelige koncertgængere. Da koncerten startede med ”Crooked Teeth”, gik fronttæppet ned til et sjældent hørt højt brøl. Jacoby viftede hurtigt med armene og straks fulgte publikum med. Normalt ser man, at det er en mindre del af publikum der følger med, men her var hele Amager Bio i gang. Ja selv dem der stod i kø til kolde bajere var med, imponerende. Så var vi ligesom i gang og momentummet blev holdt med Papa Roach klassikerne ”Getting Away With Murder”, ”Between Angels And Insects” og ”Face Everything And Rise”, som alle blev spillet med en energi og coolness som kun Papa Roach leverer.
Jeg har som sagt set mange shows med Papa Roach og de leverer altid. Da jeg anmeldte Crooked Teeth for Metalized, var jeg ikke overvældet og synes at der var svipsere iblandt sangene. Jeg var derfor spændt på om sangene på albummet holdt vand live. Det spørgsmål blev besvaret med ”Born For Greatness”, som for mig var aftenens højdepunkt. Den sang, det riff, basgangen, energien og det sing a long potentiale, gav mig simpelthan gåsehud, og da alle, ja alle, iblandt publikum stemte i og sang med, var jeg næsten rørt til glædestårer. Papa Roach har sgu gjort det igen. De har skabt endnu en rock klassiker, som jeg håber at høre mindst en million gange live.
Lyder jeg lidt overbegejstet? Måske ja, men hvis i var til stede ville i vide, at det ikke er overdrevet og hvis i så publikum da de gik ud, ville i måske endda synes at det var underdrevet. Alle der forlod Amager Bio havde så brede smil, at kun en operation ville kunne få smilene væk. Koncertem sluttede jo ikke efter fem numre. Nej Papa Roach gav hele 20 numre og de blev alle leveret med samme højenergiske indsats, og med et nærvær så man til tider følte, at man var et hemmeligt medlem af bandet.
Selv da man stod med et tvivlsom smil på læberne og synes at de fjoller lige lovlig meget, som f.eks. når de spillerBlurs Song 2, griber man sig selv i alligevel at kunne lide det. Et hurtigt kig på sidemanden, et smil, et træk på skuldrene og så stemmer man i ’Wuuhuu”. Herefter kiggede jeg rundt og så mange metalhoveder, som aldrig ville fanges i at kunne lide en Blur sang. Jeg så, at de selvsamme herrer skrålede med og ved i hvad? De kunne sgu lide det. Så vilde er Papa Roach.
Balladerne ”Gravity” og ”Scars” var som sædvanligt smukke og undertegnede stod med konstant gåsehud, især da publikum stemte i og sang ”And We Fly Into Outer Space”. Aldrig har ”Gravity” været smukkere.
Koncerten kulminerede selvfølgelig med kæmpe hittet ”Last Resort” og det fik den konstant kørende pit til at tænde helt af. Apropos pit, så var den eneste skuffelse, at nogle af de unge mænd ikke kun moshede i den egnede pit. Desværre var der en tendens til ’her kommer jeg idioti’ på vej ind i pitten. Således fik en kvinde, lidt oppe i alderen, et så hårdt skub, at hun mistede balancen og faldt, og denne kvinde havde i forvejen en Don Jon på knæet. Rigtig dårlig stil, men det har sgu ikke noget med Papa Roach at gøre.
En uendelig fed koncert sluttede med almægtige ”…To Be Loved” og publikum sang højere end nogensinde ”I never give in, (Whoa!), I never give up, (Whoa!), I never give in, I just wanna be, wanna be loved”
Hvis i gik glip af festen, er det en skam. Hvis i var der og ikke morede jer, er det en skam.
Papa Roach i Amager Bio 2017, vil stå som et monument, og en gigantisk fest med Jacoby Shaddix og co.
Hvor er de frække og vilde, de dersens herrer i Papa Roach.
Papa Roach’s mægtige setliste
Crooked Teeth
Getting Away With Murder
Between Angels and Insects
Face Everything and Rise
Born for Greatness
She Loves Me Not
Scars
Periscope
Gravity
Song 2
Traumatic
Forever
Blood Brothers
American Dreams
Lifeline
Help
None of the Above
Dead Cell
Last Resort
…To Be Loved
