SANTA CRUZ
KB, Malmö
02/12/2017
Tekst og fotos: Carl Rosenkilde
Det velrenommerede spillested i Malmø KB lagde denne dag hus til Hard Rockens helt store håb, Santa Cruz. Der ingen tvivl om at dette band er her for at blive og de går ALL IN. Bandet tilbagelægger over hundrede koncerter om året og det mærkes med det samme de træder på scenen. Efter det lokale band Crazy Lixx var gået af scenen og sprutten var blevet genopfyldt, gik stedet i sort og en smule klichépræget intro gik i gang hvorefter de unge knejter fra Helsinki trådte på scenen. Allerede fra første sekund gør forsangeren Archie (Cruz red.) det klart at han ved hvad han kan og vil, og det er Rock n’ Roll. Publikum har fra starten ikke en chance for at få et ben til jorden med den hårdtslående anden single fra Bad Blood Rising, nemlig Rock n’ Roll hymnen Young Blood Rising. Allerede her skal der fræses røv på den bedste blærende vis med vild og kyndig shredding fra både Johnny Cruz (lead Guitarist red.) og Archie Cruz. Netop de to kan uden tvivl deres lir på albummet og klør i deres fingre for at vise det på scenen. Dette sker dog ofte på bekostning af Archies vokal, der i øvrigt bestemt har haft fordel af den erfaring han har fået siden denne skribent så dem i marts 2016 på High Voltage i København. Det skal dog nævnes at netop denne aften var Archies vokal i topform set ud fra bl.a. tidligere liveoptagelser fra touren.
Johnny Cruz forsøger ihærdigt at imponere med en attitude der giver associationer til den Slash lagde for dagen, en bedrift han til dels opnår. Det lykkes ham dog at ramme publikum med Rock n’ Roll knytnæve der ikke efterlader noget at ønske.
Bassisten Middy Cruz viste denne aften at fire strenge er mere end rigeligt til at imponere. Udover at ligne en ung Duff McKagan kan han satenedme også fyre den af på samme præcise og legende måde. Hans baggrundsvokal er altid også helt skarpt og et kærkommet element i lydbilledet. Det er tydeligt at han er en klar nødvendighed som støttepæl for de til tider lidt for fremstormende guitarister. Trommeslageren Tazzy Cruz tager det tunge slæb med at holde de to profiler Johnny og Archie på plads når det bliver fortabt i deres sweep picking og tapping soli. Hans trommespil er sublimt og på alle måder den lim der gør at Santa Cruz ikke bliver en larmende guitar battle.
Bandets musik der i den grad er et frisk og nødvendig tag på genren. Deres musik er tung er tung som bare fanden, og denne aften var der især lagt vægt på det, samtidigt formår de at medtage at det ekstremt seje og elskelige ved gedigen Hard Rock, en bedrift ingen af de nyere Hard Rock acts formår at gøre til samme UG.
I det hele var det en god oplevelse og Santa Cruz vil altid formå at give mig en erektion som intet andet og denne aften var ikke en undtagelse.
Setliste:
Young blood rising
My remedy
Let it burn
6(66) feet under også lang
Bad Habits Die hard
Drag me out the darkness.
River Phoenix
Relentless renegade
Let me lay my love.
Breath
Voice of the new Genration
Back from the dead
Extra
We are the ones to fall
Wasted and wounded
Aiming high