MÅNEGARM + CRUACHAN + EREB ALTOR
LOPPEN, KØBENHAVN
01.02.18
Af Søren Willatzen
Havets ulve sejlede i går til Danmark og bød os op til en sand vikinge fest på Loppen. Svenske Månegarm var banneførerne på den skandinaviske turné, hvor de lidt mere dystre landsmænd i Ereb Altor samt de markant mere upbeat irske folkemetalhoveder i Cruachan var med. Ved indgangen til Loppen blev man mødt med vikinge stemningsmusik, der var næsten som stjålet fra Einar Selviks repetoir, hvilket efter et par øl eller 10 ville sætte den helt rigtige stemning til aftenen. Lyset til Loppen var naturligvis som altid – ikke voldsomt imponerende, men tilstrækkeligt til sådan et lille intimt spillested. Lyden var i denne omgang ret god, om noget med lidt problemer på lead guitar ved Månegarm og vokal som ikke var fuldkommen tydelig. Men når det var sagt, så var der absolut ingen større problemer overordnet set.
Efter den første time var gået og folk så småt var mødt op kom svenske Ereb Altor fra Gävle på scenen. Klædt i sortlæder og runer fra top til tå blev stemningen i den grad sat lige fra starten. Ereb Altor blev spillet igang med deres intro sang fra det nyeste album Ulfven, der beretter om den nordisk mytologiske skabelsesberetning med specielt fokus på Fenrisulvens lænkelse. Dommedag fra en svunden tid blev blæst igennem lige fra starten med en ekseptionel flot vokal præstation fra begge guitaristerne og bassisten, som mest kom på med sine growl sektioner. Specielt ’Av Blod Är Jag Kommen’ og ’Midsommerblot’ efterlod et indtryk på mig, hvor vokalerne spillede hamrende godt med deres dystre melodier, der hjemsøgte de hårdtslående black/doom riffs. En mesterlig præstation og en klart anbefaling til alle doom, black eller viking metal fans derude.
Ikke meget tid efter Ereb Altor færdiggjorde deres sæt kom noget helt, helt andet på menuen. En større gut klædt som en kriger fra Mel Gibson filmen ’Braveheart’ trådte på scenen og pakkede sin elektriske violin ud og diverse pedaler. Én eller to andre i tilsvarende kluns satte deres instrumenter på scenen og gjorde klar på en meget uhøjtidelig manér. Efter lidt tid kom resten af bandet ind og rigtig nok – de lignede sgu alle keltiske krigere, hvor våben blev udskiftet med instrumenter. ’Sea King’ var det første nummer, hvor det var tydeligt, at vi havde bevæget os over i et mere muntert miljø. Irsk folkemusik blev blandet med metallen og fremført, som vi stadig var på en pub i Dublin med smil på læben og med rigtig god energi. Dette fortsatte igennem hele sættet og ramte absolut klimaks med deres versioner af de klassiske ’The Marching Song of Feagh MacHugh’ og ’Some Say The Devil Is Dead’. Jeg må erkende – de imponerede ikke helt på deres optagelser, men Cruachan er band der skal ses live. Energien og deres evne til at kommunikere med publikum kan ikke genskabes i et studie. Endnu en god koncert!