Metalized har talt med sanger Don Doty om den kommende re-union af Dark Angel anno “Darkness Descends” perioden. Det er bekræftet at Gene Hoglan er med på trommer til koncerten i april på Keep It True festivalen i Tyskland, men Don Doty afslører nu overfor Metalized at han arbejder på at arrangere flere Dark Angel koncerter.
“Ja, vi vil spille flere koncerter,” lyder det kontant fra Don Doty uden at afsløre flere datoer. Det er Doty, der har været foregangsmand for den kommende re-union.
“Jeg er glad! Jeg føler mig helt levende og klar til at erobre verden med Dark Angel igen,” siger han til Metalized.
Udover Doty og Hoglan tæller line-upen også Mike Gonzales på bass og Eric Meyer på guitar der også begge var en del af line-up’en på “Darkness Descends” pladen. Eneste nye medlem er guitarist Justin Zych.
Don Doty afslører også at det bliver muligt at de spiller numre fra “Leave Scars” selvom den plade har den senere sanger Ron Rinehart på vokal.
“Da jeg forlod Dark Angel var vi i gang med at skrive “Leave Scars”, so jeg er ret tæt på flere af de numre,” siger han og forklarer at Gene Hoglan er 100%.
“Gene vil det her ligeså meget som alle os andre. Jeg følte også det var en nødvendigt at få det her op at stå. Dark Angel skulle gendannes,” siger Doty.
I 2005 var Hoglan dog meget bastant og udtalte at Dark Angel aldrig ville blive gendannet.
“Jeg skrev en hel Dark Angel plade, “Atrocity Exhibition,” med Cris McCarthy, der var vores guitarist det sidste år af bandets eksistens. Den er aldrig blevet indspillet. Det er en skam for den plade ville virkelig kick ass. En Dark Angel re-union kommer dog aldrig til at ske – lad folk huske os som et legendarisk band i stedet”, sagde Hoglan til Blabbermouth i 2005.
Heldigvis har han nu ændret mening!