Dimebag Darrells alt for tidlige død, vender frygteligt tilbage i hukommelsen, når kalenderen når til mandens fødselsdag d. 20. august. Metalized bringer sin helt egen hyldest til den gamle Pantera-guitarist og groove-ikon.
Af Nolder
Foto: John-son
De tidlige år
Dimebag, som bar fødenavnet Darrell Lance Abbott, poppede ud mellem sin mors ben d. 20. august 1966 i Arlington, Texas. Hans far, Jerry Abbott (også kendt som ”The Elder”), var en kendt producer af country-musik og havde sit eget studie, så lille Darrell blev i bogstaveligste forstand flasket op med musik fra barnsben.
Selvom Darrell efter sigende kun har taget én eneste guitartime i sit liv, så vandt knægten alligevel i en meget ung alder adskillige lokale guitarkonkurrencer og blev til sidst så stor en byld i røven på arrangørerne i Texas, at han i første omgang blev forment adgang til konkurrencerne, men senere hyret som dommer! Det var netop i disse konkurrencer, at Darrell vandt sin allerførste Dean-guitar (The Lightning/Dean From Hell) og sin første Randall-forstærker.
På hjemmefronten delte han ikke kun sin interesse for musik med farmand, men også med sin bror Vinnie Paul (med fødenavnet Vinnie Paul Abbott), som han spillede med til – og på! – sin dødsdag. Brødrene trådte deres musikalske barnesko på country’ens redneck-stier, men med firsernes indtog svingede pendulet mod hård rockmusik.
Pantera-årene, del I: Glam-årene
Pantera startede i 1981, hvor Darrell på guitar og Vinnie på trommer slog pjalterne sammen med bassisten Robert Brown – bedre kendt som Rex. De stred sig igennem en horde af forsangere, før valget faldt på Terrence Lee (med det bøvede kunsternavn Terry Glaze). Hovedinspirationen dengang var navnkundige Kiss, og Darrell tog efter sigende sit første kunstnernavn Diamond Darrell efter kyssedrengenes anthem ”Black Diamond”. Senere hen fik Darrell oven i købet tatoveret Ace Frehleys (Kiss-guitarist) bemalede ansigt på overkroppen, og da han mødte Ace i levende live og fik hans autograf hen over tatoveringen, blev også autografen tatoveret ind i Darrells hårdt prøvede hud.
Udover Kiss var den tidlige inkarnation af Pantera også inspireret af en stribe typiske ’hair-metal’-bands såsom Mötley Crüe, Bon Jovi og Poison, og det kunne høres på de tidlige album Metal Magic (1983) og Projects in the Jungle (1984). Nu ved jeg godt, at man bør vise respekt, når man skriver en form for nekrolog, men hold kæft. hvor disse album stinker!!! Hvis du kun kender 1990’ernes Pantera, så lad være med at ødelægge dine illusioner med disse makværker.
Darrells første alvorlige musikalske åbenbaring kom efter sigende i 1985, hvor han mødte Metallicas James Hetfield og havde ham på besøg i det texanske hjem. Darrell havde hele sin ene væg plastret til med glam-plakater, som Hetfield uden tøven spyttede på, da han trådte ind i værelset (husk på, at det var i disse år, at Metallica præsenterede deres ”Kill Bon Jovi” t-shirts – samlerstykker på linie med vores egne Illdisposeds ”Spil Vimmersvej – dit fede svin”-trøjer) – men frem for at blive sur besluttede den kække Darrell selv at spytte med! Dette var efter sigende vejen til hårdere græsgange, uden at dette dog udmøntede sig i noget særligt på Panteras tredje skive I Am the Night fra samme år. Måske nok en kende hårdere og hurtigere end de første par eklatante fiaskoer, men sgu ikke noget at skrive hjem fra Texas om!
Meget bedre blev det ikke med den fjerde fuld-længde Power Metal (1988), selvom både titlen og valget af ny forsanger – den navnkundige Philip Hansen Anselmo (bedre kendt som blot Phil Anselmo) – indikerede nye og bedre tider. Power Metal var et skridt i den rigtige retning (det kunne heller ikke gå andre veje), men stadig overvejende behåret-røvballe-metal, som ingen – og da slet ikke Pantera – ville være stolt over i dag.
Pantera-årene, del II: Groove-årene
Kvantespringet kom i 1989, hvor Darrell og brormand fik chancen for at jamme med Slayers Kerry King. Efter denne session blev alt det gamle lort definitivt skrottet (inklusive det høje hår!), og nyt materiale skrevet til gennembrudsalbummet Cowboys From Hell (1990) på Atco. Som lyn fra klar himmel var Pantera blevet reinkarneret som det sprødeste groove-thrash-band, verden på det tidspunkt havde set, og roserne haglede ned over gutterne fra alle sider. Det var på omtrent dette tidspunkt, at Darrell blev inviteret med i Dave Mustaines Rust in Peace-inkarnation af Megadeth, men takkede nej, da der ikke var plads til Vinnie bag gryderne, hvor Mustaine allerede havde hyret Nick Menza.
Vulgar Display of Power (1992) og Far Beyond Driven (1994) og adskillige mega-turnéer fulgte, og Darrell var pludselig et ikon på linie med førnævnte Jaymz, ”bad boy” Mustaine og Slayer-kongen og med sin egen klumme i Guitar World Magazine. Ikke desto mindre holdt Darrell fødderne solidt plantet på jorden og havde bl.a. både tid og overskud til at hjælpe sine venner i Anthrax med adskillige soli på John Bush-skiverne Stomp 442, Volume 8 – The Threat is Real og We’ve Come For You All. Det var også i denne periode, at det lettere bøssoide ’fornavn’ Diamond blev droppet til fordel for Dimebag (i folkemunde betegnelsen for en ganske bestemt mængde marijuana), og at Pantera og Darrell gav os danskere flere uforglemmelige live-oplevelser i såvel Pumpehuset som KB-hallen. Det er muligt, at Darrell stadig følte, at han hentede sin inspiration hos gamle riff-mestre som Randy Rhoads og Toni Iommi, men man skal ikke tage fejl af, at manden selv hostede op med stribevis af nyklassiske riffs, som hobevis af håbefulde ynglingemusikere siden hen har prøvet at kopiere.
Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, og såvel salgstal som kvalitet dalede med The Great Southern Trendkill i 1996, og selvom fanen stadig fløj relativt højt på 1997’s livealbum 101 Proof, så kunne de interne banduenigheder ikke længere skjules. Den karismatiske forsjunger Phil Anselmo slog ikke kun tiden ihjel med 117 sideprojekter, men også med hårde stoffer i mængder. Faktisk var manden erklæret død i flere minutter efter en overdosis heroin, og som vi selv kunne bevidne i KB-hallen sidst i 90’erne, så blev Phil i tiltagende grad en belastning for bandet med sin mere og mere uprofessionelle optræden. Pantera nåede at fyre et solidt afslutningsskud af i form af Reinventing the Steel (2000) og tilhørende turnéer, men så var det også slut med kammerateriet, og i 2003 blev Pantera definitivt opløst. En markant æra i metalhistorien var slut, og selvom verden siden har set horder af efterabere, så er ingen endnu nået op på siden af mestrene.
De sidste år
Stærke mænd kan ikke holdes nede, og Darrell fortsatte sit musikalske virke sammen med brormand Vinnie i den nye konstellation Damageplan, som albumdebuterede med New Found Power i 2004. Stilen var en mildere form for Panteras groove-thrash, men Abbott-brødrene kunne ikke længere leve på fordums bedrifter og måtte atter trække i arbejdstøjet og spille i alle de små klubber. Oven i købet skulle de løbende høre på en masse brokkeri fra deres gamle kammerat Phil Anselmo, som på et tidspunkt gik så langt som til offentligt og ’fuckin’ hostile’ at ytre, at han ville ønske, at en eller anden ville give Darrell en omgang læsterlige tæsk.
Denne udtalelse har siden redet Phil som en mare, for d. 8. december 2004 tog en sindsforvirret Pantera-fan sagen i sin egen hånd og fjernede Darrell fra jordens overflade. Under en koncert med Damageplan på Alrosa Villa i Columbus, Ohio, hoppede psykopaten Nathan Gale pludselig op på scenen og skød Darrell fem gange i hovedet! Han fik også dræbt en tilfældig koncertgænger, en klubmedarbejder og Panteras securityguard samt såret adskillige andre, før han selv blev skudt af tililende politimand James D. Niggemeyer.
Darrell blev kun 38 år, men kan fra sin plads i rock’n’roll-himlen trøste sig med at blive betragtet som en martyr for den fræsende tunge metal-musik og hyldet med adskillige tributesange fra bl.a. Machine Head, Buckethead, Nickelback, Avenged Sevenfold, 2 Cents, Cross Canadian Ragweed, STEMM, 24-7 Spyz, Brian ”Head” Welch (ex-Korn) og ikke mindst Vinnie Pauls nye band Hellyeah, som Metalized bragte et interview med i forrige nummer.
Selv Phil Anselmo har øjensynligt skævet til Darrell, når han på det tredje og nyeste Down-album krænger sin forpinte sjæl ud på adskillige terapeutiske numre. Phil har som nævnt følt en vis skyld i forbindelse med Darrells død, men optegnelser fra morderen Nathan Gales dagbog har faktisk vist, at motivet ikke var bitterhed over opbruddet af Pantera – og dermed næppe var relateret til Phils udtalelser. Heller ikke den tidlige teori om, at Nathan følte, at Darrell havde stjålet en af hans sange, synes at holde. Tværtimod skulle dagbøgerne – venligt stillet til rådighed af Nathans mor – tegne et billede af en mand med paranoid skizofreni, som troede, at Darrell og hans band kunne læse hans tanker og lo ad ham bag hans ryg. Alt dette er udpenslet i bogen A Vulgar Display of Power: Courage and Carnage at the Alrosa Villa af Chris A. Masino fra 2006, hvortil den dekorerede betjent Niggemeyer har skrevet forordet.
Darrell hviler i fred på Moore Memorial Gardens kirkegård i Alington, Texas. Må hans metalliske minde leve for evigt!
Kuriøse facts
- Panteras oprindelige sanger Terrence Lee forlod i virkeligheden ikke Pantera, fordi bandet ønskede at gå i en hårdere retning. Hans afgang skyldtes snarere, at Darrels og Vinnies farmand, Jerry Abbott, som bandets manager skummede en femtedel af alle bandets indtægter
- Darrell, brormand Vinnie og bassist Rex arbejdede sideløbende med jobbet i Pantera sammen med country-sangeren David Allen Coe på projektet Rebel Meets Rebel. Et album så dagens lyd to år efter Darrells død på Vinnies label Big Vin Records
- Darrell spillede en solo på King Diamonds Voodoo-album
- Darrell støttede til sin død sin lokale country-scene og indspillede fra tid til anden med mindre kendte kunstnere fra Dallas. Sidste år opdagede man således sangen ”Country Western Transvestite Whore” med Darrell på guitar og sang, som manden havde optaget sammen med den lokale country-mand ”Throbbin Donnie” Rodd
- Darrel spillede hvert nytår sammen med Vinnie og andre musikere under navnet Gasoline til en lokal fest
- Darrel, Vinnie og Rex indspillede et cover af ZZ Tops ”Heard It on the X” under navnet Tres Diablos til ECW Wrestlings Extreme Music-soundtrack
- Dean Guitars designede en guitar – kaldet Dime O’Flame – specielt til Darrell
- Kort før sin død skiftede Darrell sine elskede Randall-forstærkere ud med Krank. Han planlagde at udvikle sin egen forstærker som en kombination af MXR Zakk Wylde Overdrive og Kranks amps under navnet Krankenstein. Det er vel næsten unødvendigt at sige, at Zakk Wylde var en nær ven
- Darrell opfandt sin egen cocktail, som han kaldte ”Black Tooth Grin” – opkaldt efter en tekstbid i Megadeths ”Sweating Bullets”. Cocktailen består af lige dele Seagrams 7 og Crown Royal whiskey og lige netop tilstrækkeligt med cola til at farve drinken sort
- På Gigantour i 2005 opførte Dream Theater i selskab med Dave Mustaine, Burton C. Bell (Fear Factory) og Russell Allen (Symphony X) Pantera-nummeret ”Cemetary Gates” som en hyldest til Darrell
Artiklen er tidligere bragt i Metalized nr. 53
