Koncertanmeldelse:
TRIVIUM + HEAVEN SHALL BURN + OBITUARY @ Amager Bio, København 28.01.2023
Tekst & fotos: Kasper Sanderhoff Larsen
Lettere tømmermændsramt efter en 40 års fødselsdagsfest der først var sluttet tidligt lørdag morgen, skulle jeg lige sparkes igang inden jeg var klar til flere timers metal i den gamle bio. Men heldigvis var aftenens koncert netop den medicin jeg havde brug for. På trods af at rækkefølgen på aftenens bands var noget pudsigt, men mere om det senere.
OBITUARY
På grund af de tidligere omtalte tømmermænd kom jeg for sent af sted til koncerten, og missede derfor desværre Malevolence. For de få der nåede at se dem skulle det efter sigende have været fremragende. Øv, men der bliver heldigvis mulighed for at se dem når de besøger Refshaleøen til sommer.
Salen var helt fyldt da klokken slog 19:00 og Obituary entrerede scenen, og satte koncerten i gang med “Redneck Stomp” – og med det samme var resten af mine tømmermænd væk. De gamle drenge fra Florida gjorde de det de skulle gøre, nemlig at varme publikum op, og det gjorde de godt uden så meget pis. Deres dødsmetal fungerer uden så mange dikkedarer, også selvom der ikke er meget plads på scenen pga. Triviums kæmpe sceneproduktion. Der var dog blevet blevet plads til nogle co2 kanoner som blev brugt flittigt. Publikum er lidt langsomme om at komme i gang, og forsanger John Tardy virker derfor ikke helt tilfreds, da han to gange må annoncere at bandet har udgivet et nyt album inden de spiller “The Wrong Time”. Halvvejs igennem koncerten kontakter Tardy publikum igen med et “skal vi se at få gang i koncerten”, men det lykkes aldrig rigtigt. Obituary er Ikke verdens mest tekniske band, men de er driftssikre og spiller super tight, og er grunden til hvorfor de igen og igen tilbydes disse opvarmnings jobs. Det blev til 42 effektive minutter hvor den største overraskelse var at co2 kanoner passer overraskende godt sammen med dødsmetal – who knew.
Setlist:
Redneck Stomp
Sentence Day
A Lesson in Vengeance
Visions in My Head
The Wrong Time
Don’t Care
Circle of the Tyrants
(Celtic Frost cover)
Dying of Everything
I’m in Pain
TRIVIUM
De fire amerikanere i Trivium må betegnes som aftenens hovednavn, også selvom de spiller næstsidst denne aften, dette målt i forhold til popularitet, og den reaktion som publikum viser bandet da fortæppet falder, og bandet sætter igang med “Rain”. Trivium har i aften taget den helt store produktion med, komplet med torii (traditionel japansk port), to drager med lysende røde øjne på hver side af scenen, og et japansk inspireret bagtæppe med samuraier og drager. Trivium har på denne turné valgt at skifte ud imellem numrene i deres setliste, og fundet en del “deep cuts” frem fra bagkataloget. Især aftenens andet nummer “Bending the Arc to Fear” er en overraskelse og den fungerer virkeligt godt live. Matt Heafy er i godt humør og imponerer med sine dansk kundskaber når han taler til publikum med gloser som “hvordan har du det København?”.
Man kan sige hvad man vil om Heafy men han er en erfaren herre, men måske virker hans kommandoer om circlepit, headbanging og wall of death lidt for iscenesatte, men folket gør alt hvad han beder om. Manden er kendt for hans perfektionisme – og der er ikke overladt noget til tilfældighederne i aften. Bandet lyder også super godt og Heafy er også løbende i kontakt til hans lydfolk imellem numrene via en mikrofon. Hans perfektionistiske væsen bliver dog sat på prøve da han, tydeligt irriteret, to gange må stoppe koncerten under “Strife” og bede sikkerhedsvagterne stille sig ned foran scenen for tage imod de store mængder af crowdsurfere. “I need two men for each crowdsurfer, come on you guys” kommanderer han fra scenen, imens publikum jubler over Heafys hurtige reaktion. “Nobody are gonna break their legs or necks tonight”. Stærk af Heafy men pinligt for sikkerhedsfolkene, som virkede overrasket over at der at kunne opstår en sådan situation. Venskabet imellem aftens to headlinere Trivium og Heaven Shall Burn, når i aften nye højder da guitaristen fra Heaven Shall Burns Alex Dietz medvirker på “In Waves” – noget som Josh Baines fra Malevolence også gør på “The Decived”.
Udover det har de to bands også indspillet et cover af hinandens numre, og udgivet dem på en vinyl single som kan købes til aftenens koncert Trivium har lavet en cover af “Implode The Darken Sky” og Heaven Shall Burn har indspillet “Pillars of Serpents”. Vi får også dette nummer i originaludgaven, og dermed når Trivium næsten at spille numre fra hele deres bagkatalog. Kun Silence In The Snow bliver forbigået. Publikum bliver rost som det bedste bandet har oplevet i DK, og man må tro mandens ord da bandet ofte spiller på dansk jord. Koncerten er dog også en af de bedste som undertegnede har set med bandet, som altid er tight, men i aften også legesygt og med stort overskud. Knap en time og 20 minutter bliver det til for aftenens bedste band, men vi kunne godt have brugt lidt mere. Nu var det så spændende at se om de tyske veteraner kunne afslutte aften med maner.
Setlist:
Rain
Bending the Arc to Fear
Strife
A Crisis of Revelation
The Deceived
(med gæsteoptræden af Josh Baines fra Malevolence)
Sickness Unto You
Pillars of Serpents
Throes of Perdition
To the Rats
The Heart From Your Hate
In Waves
(med gæsteoptræden af Alex Dietz fra Heaven Shall Burn)
Pull Harder on the Strings of Your Martyr
HEAVEN SHALL BURN
At lade Heaven Shall Burn spille sidst i Danmark var og blev en spøjs ide. For bandet har aldrig rigtigt slået helt igennem i DK, og det er en skam, for der er tale om et band som har fortjent deres legende status. Det var der dog mange blandt publikum der var ligeglade med, for en stor del af dem gik hjem efter Trivium havde spillet. Det manglende kendskab skyldes måske at tyskerne ikke har overrendt disse kyster – sidste gang undertegnede så dem var som opvarmning for Parkway Drive i 2014. Men nu stod de så på scenen, og kontrasten mellem dem og Triviums sceneshow var slående. Væk var alle sceneeffekterne, og kun et enkelt podium til trommeslager Christian Bass er der blevet plads til, selv hans trommesæt fylder markant mindre end Alex Bents ditto. Selv scenetæppet er ydmygt, da der er tale om genbrug da det sidst blev brugt på Invictus turneen, tilbage i 2010. Ja genbrug og bæredygtighed passer også lige ind i det økologiske og veganske band, deres samfundsbevidste syn på verden gennemsyrer deres tekster, og kunne også ses på stortrommerne som er påført klistermærker fra den kontroversielle miljøorganisation Sea Shepherd.
Det er tydeligt at se, at der er blevet mere plads imellem publikum, og man kan derfor uden besvær stille sig helt foran scenen – og efter over to timers metal skal der noget til for at få gang i publikum. Men forsanger Marcus Bischoff gør hvad han kan, og den erfarne frontmand pisker gang i folket imens han spankulerer rundt i sin røde skjorte og lange hår og ligner en tysk version af Jesper Binzer. Men det er lidt op ad bakke. Bandet virker meget mere loose end Trivium, og her er ikke nogen indstuderede taler og gimmicks – og det passer perfekt ind i bandets stil. Det er dog først da Matt Heafy tilbagebetaler tjenesten, og medvirker på “Whatever It May Take” at det der kommer gang i pitten. Sidste energiudladning fra publikum kommer ved de to klassikere “Black Tears” og “Endzigt”, men så er det også slut. Publikum har givet alt og tyskerne har gjort en god figur.
Alt i alt en koncert som tydeligt viste at ideen om at hovednavnet spiller til sidst ikke passede på denne koncert. Hvis der skal kåres en vinder, må jeg sige, at det længe så ud til at ligne en knusende sejr til Trivium, men tyskerne fik flot reduceret til sidst.
Setlist:
March of Retribution
Thoughts and Prayers
Bring the War Home
Übermacht
Voice of the Voiceless
Hunters Will Be Hunted
Counterweight
Whatever It May Take
(med gæsteoptræden af Matt Heafy)
My Heart and the Ocean
Behind a Wall of Silence
Black Tears
(Edge of Sanity cover)
Endzeit
Ekstra numre
Numbing the Pain
Tirpitz