Koncertanmeldelse:
ACCEPT + THE IRON MAIDENS @ STORE VEGA, KØBENHAVN – LØRDAG 11.2.2023
Tekst: Stephen Rocky Skriver
Fotos: John-son
Det blev en svedig og festlig lørdag aften i byen sammen med de fem jernhårde ladies i The Iron Maidens og en førsteklasses heavy metal fest af tyske Accept. De svigter aldrig. Heller ikke denne aften i den udsolgte Store Vega på Vesterbro. Her måtte parketgulvet i det gamle mødested for arbejderbevægelsen tilbage i 1956, dengang benævnt ’Folkets Hus’, stå sin tørn igennem med over 3 timers intens hård tramp i gulvet tilsat Tuborg Classic ølsjatter fra det feststemte publikum. Det gyngede faretruende flere gange på 2. sal, hvor Store Vegas scene er, men det holdt. Det er heller ikke første gang at metal folket tester de intime forhold i den gamle sal, hvor sjælen og nærheden med rockbandet altid er tilstede.
THE IRON MAIDENS
Dagens ret var old-school 80’er heavy metal og til forret havde Accept taget The Iron Maidens fra USA med. De fem kvinder i det velspillende metal band kan deres Iron Maiden skole. For alle sange er coverversioner af det velkendte britiske 80’er band spillet af kvinder. Bandet har eksisteret i mere end 20 år og har fx haft lead guitaristen Nita Strauss med. Nita har efterfølgende i mange år spillet guitar hos Alice Cooper.
Det var en fornøjelse at se og høre The Iron Maidens fra første strofe, hvor guitaristerne Courtney Cox og Nikki Stringfield spillede den kendte riffrundgang til ”The Trooper”. Salen var fyldt op fra starten, selvom det var et forholdsvis ukendt supportband, der spiller tribute til Iron Maiden. Alle vil se og høre Jern Kvinderne sparke festen i gang. Det gjorde de med charme, rock selvtillid og lækkert hår. Publikum kunne jo også sangene og ’lål’le’ med på omkvædene. Godt sammenspil og nærvær på scenen og fede guitarsoloer. Stærkt hårdtslående trommer fra Linda McDonnald og bassist Wanda Ortiz gav den som Steve Harris med korte bukser og foden oppe på monitoren. Kirsten Rosenberg aka ’Bruce Chickinson’ er sangerinde og indpisker og selvfølgelig med jonglering af det britiske flag i ”The Trooper” og i slutningen med det danske flag også. Iron Maiden festen var i gang.
Sætlisten var en spændende blanding af kendte Maiden syng-med-klassikere twistet med et par uventede numre fra bagkataloget i ”Back in the Village”, ”Brave New World” og ”Genghis Khan”. Et par gange i koncerten kom Eddie monstret ind på scenen og drillede de fem kvinder. Selv Eddie havde fået et kønsskifte til ’Eddieline’ med bryster på deres tour T-shirt. God selvironi og rockhumor i top. Det hele sluttede med fællessang til ”Fear of the Dark”, “Run To The Hills” og ja… “The Number Of The Beast”. The Iron Maidens er absolut en koncert værd, så tjek de 5 Maidens, hvis de skulle rocke en festival, du alligevel er på til sommer.
THE IRON MAIDENS:
Linda McDonald (“Nikki McBurrain”) – trommer
Wanda Ortiz (“Steph Harris”) – bas
Kirsten Rosenberg (“Bruce Chickinson”) – sang
Courtney Cox (“Adriana Smith”) – guitar
Nikki Stringfield (“Davina Murray”) – guitar
Det spillede The Iron Maidens
The Trooper
Back in the Village
Caught Somewhere in Time
Brave New World
Genghis Khan
Wasted Years
Phantom of the Opera
Fear of the Dark
Run to the Hills
The Number of the Beast
ACCEPT
Så nåede vi til hovedretten med legendariske tyske Accept. En koncert der var udskudt af flere omgange pga. pandemiens usikkerhed i 2021-22. Accept var tændte fra første riff og mere en klar til at give os max metal fra deres store bagkatalog med det nyeste album Too Mean To Die som kickstarter. Acceptmaestro Wolf Hoffmann er lead guitarist, sangskriver og indpisker fra det originale band anno 1976. Som altid i front og udviste kæmpe spilleglæde og godt humør. Sammen med sine ekstra to guitarister Philip Shouse og Uwe Lulis var Accepts varemærke med de metalliske riffs i sikre hænder. Det lød mega heavy og lyden var god.
Forsanger Mark Tornillo med det herlige fipskæg bliver mere og mere hæs som et rustent rivejern og tak for det, for sådan skal det lyde. Det ved enhver Accept fan. De var mødt talstærkt op denne aften i København. Vi var alle klar til fælles metal-syng-med-aften. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set Accept live, men igen kunne tyskerne sætte hak på listen over ‘sådan skal klassisk heavy metal spilles’. Med super energi og tight sammenspil kom Accept for fuld hammer ud over scenen med to nye sange ”Zombie Apocalypse” og ”Symphony of Pain” til start.
Men som ofte er det de gamle metal schlagere, der går rent ind. De kom dryssende på sætlisten med ”Restless and Wild” og ”Midnight Mover”, hvor publikum var tæt på at overdøve Mark på sang. Selvom showet var med indstuderet koreografi og fælles guitarmoves på scenen, så var det et nærværende heavy metal show, der aldrig gik i stå. Wolf Hoffmann var i front hele tiden og storsmilende, som var det hans fødselsdagsfest for os alle. Det er jo også Wolf Hoffmanns Accept. Han spiller sit ’bombefly’ af en Framus Flying-V guitar så heavy og følsomt på samme tid, at vi rammes direkte i vores metal hjerter.
Et fedt medley med fire meget gamle Accept sange ”Demon’s Night / Starlight / Losers and Winners / Flash Rockin’ Man” blev spillet på fedeste vis. Herligt genhør med de sjældent spillede sange fra bagkataloget. Jeg stod tilbage med tanken om, tænk hvis Accept spillede et ½ times medley med endnu flere ’gemte’ sange fra dengang, så ville vi gå i metal trance og blive beamet tilbage til 80’ernes heavy metal storhedstid. Go ahead … rock my day! Det foreslår jeg Wolf Hoffmann næste gang, jeg har interview med Accept.
Nogle af Accepts stærke rockballader var heldigvis også drysset ned over sætlisten. Fx var ”The Undertaker” (bedemanden) taget af sætlisten efter tourstarten og i Skandinavien skiftet ud med den mere positive sang ”The Best Is Yet to Come”. ”Shadow Soldiers” ramte også lækkert med den fede melodi og selvfølgelig den udødelige fællessang i ”Princess of the Dawn”.
Men bare rolig Accept hamrer løs igen, da hele salen skubber til pladespillerens pick-up i fælles øl-skål og sang til introen ’Heidi, Heidi, hoooo, ha, ha’ til der går speed metal bersærk i ”Fast As a Shark”. Publikum er med. Accept er ustoppelige. Vi får klassikeren ”Metal Heart”, hvor muligvis flere unge Accept fans end ikke er klar over, at de skrålede med på Beethoven’s gamle klaverstykke i A-mol ”Für Elise” fra 1810 som guitarsoloen er bygget op om. Men det virker hver gang. Der kan lål’les med, så salen bliver ét med bandet på scenen. Men det var ikke slut. Vi skulle have ”Pandemic” og selvfølgelig – som i selvfølgelig – ”Balls To The Wall”. Den er lige så sikker, som Deep Purple spiller ”Smoke On The Water” ved en koncert. ”Balls” var så tung, slæbende og dunkende som et tysk godstog, der ikke kan stoppe og jeg blev hæs som Mark Tornillo til slut, for jeg sang med som gjaldt det liv eller død. Det gjaldt liv – for Accept spiller heavy metal for at holde liv i os mennesker.
Gnisten og glæden ved at spille heavy metal strålede denne aften i 2 timer, hvor Accepts smitsomme heavy metal pandemi igen lammede et feststemt publikum. Var det måske første gang du oplevede den tyske metal maskine? Så har du opskriften på, at det ender med, at vi skal have smadret vores ”Balls to the Wall”. De hænger så nu på de træbeklædte vægpaneler i gamle Vega! Respekt Accept, tak for jeres metal heart.
ACCEPT
Wolf Hoffmann – guitar
Mark Tornillo – sang
Uwe Lulis – guitar
Philip Shouse – guitar
Martin Motnik – bass
Christopher Williams – trommer
Det spillede Accept
Zombie Apocalypse
Symphony of Pain
Restless and Wild
Midnight Mover
The Abyss
No Shelter
Overnight Sensation
Demon’s Night / Starlight / Losers and Winners / Flash Rockin’ Man (medley)
Breaker
The Best Is Yet to Come
Shadow Soldiers
Princess of the Dawn
Fast as a Shark
Metal Heart
Teutonic Terror
Pandemic
– – – – – –
Hung, Drawn and Quartered
Balls to the Wall
I’m a Rebel
