Så er der ballade i Entombed

Vi kunne for nylig berette, at svenske Entombed grundet uforudsete problemer havde været nød til at udskyde deres kommende album “Back To The Front” til begyndelsen af 2014. Der forelagde i første omgang ikke nogen oplysninger om, hvad udskydelsen kunne skyldes, men rygterne begyndte hurtigt at svirre omkring guitarist og stiftende medlem Alex Hellids afgang fra bandet.

Alex Hellid har ikke været en del af hverken sangskrivningen eller indspilningen af “Back To The Front”, og han har nu offentliggjort, at han den 01/02/2014 vil fremføre det klassiske Entombed album “Clandestine” i Gävle Konserthus – i selskab med de to oprindelige medlemmer af Entombed Ulf “Uffe” Cederlund på guitar og Nicke Andersson på trommer. De to musikere har ikke været med i Entombed siden henholdsvis 2006 og 1997. Udover de tre musikere vil de blive suppleret af et 65-personers stort symfonisk orkester og et 40-personers stort kor.

Det vil altså sige, at omtrent samtidig med at Entombed, med det eneste oprindelige medlem Lars Göran Petrov i front, udgiver “Back To The Front”, så fremfører  Hellid, Cederlund og Andersson “Clandestine” – også under navnet Entombed. Hverken Alex Hellid eller andre medlemmer har foreløbigt udtalt sig uddybende, men det lugter umiskendeligt af en konflikt under opsejling. Skal vi være vidner til endnu en bitter strid om rettigheder til bandnavn og musik, eller hvordan håndtere Entombed (og Entombed) situationen?

Entombed_HellidfotoSchultzDSC2559-438x654

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *