Den 16.august er der igen festival for dét alternative musikmiljø, der ligeså meget hylder den hårde musik som omtanken for den verden, vi lever i.
Musikken er stadig det bærende element. Programmet samler derfor nogle af de mest toneangivende, progressive samt genre-definerende bands inden for hardcore, punk og metal, hvor fællesnævneren er integritet, engagement, intelligens, stillingtagen og respekt.
Til 1-DAY HARDCORE SHOWDOWN lørdag den 16. august og på warm-up dagen fredag den 15. august, vil man kunne opleve mere end to håndfulde forskelligartede artister – bl.a. de politiske grind-mestre i NAPALM DEATH med en anciennitet på over en menneskealder.
Der vil som de tidligere år være vegetarisk og vegansk mad til billige penge, utallige boder med musikstande samt organisationen Anima, der siden begyndelsen har støttet op om arrangementet og været en vigtig del af eventen.
1-DAY HARDCORE SHOWDOWN sammensmelter Amager Kulturpunkts scener, BETA og Amager Bio, samt det indbydende og arkitektonisk spændende udendørsområde, Musiktorvet, og skaber et unikt rum i Købehavn, hvor alle er velkomne.
ARTISTER 2014:
Igen i år smelter vi nye, gamle, legender og youngsters sammen til én aften med sublim underholdning.
NAPALM DEATH (UK), MURPHY’S LAW (US), WOLFxDOWN (DE), SCARRED BY BEAUTY, EXPIRE (US), RUINED, NIGHT FEVER og PARASIGHT – flere navne vil blive tilføjet løbende.
Se i øvrigt bandbeskrivelserne forneden.
BILLETTER:
Earlybird billetter kan købes (i et begrænset parti) fra mandag den 31. marts – 05. maj til 250 DKK + gebyr. Herefter stiger billetprisen til 275,- DKK + gebyr.
Billetlink her: http://www.billetnet.dk/event/380797
For yderligere information kontakt info@3rd-tsunami.com eller tjek www.facebook.com/hardcoreshowdown – sammen med Parasight, Murphy’s Law, Napalm Death, Scarred by Beauty, WOLF x DOWN, NIGHT FEVER og Expire.