Hvis man på noget tidspunkt har interesseret sig bare det mindste for metalmusikken, så kender man med 100% sikker til Devin Townsend, der regnes for en af de største, mest talentfulde, alsidige og ekvilibristiske sangere inden for genren.
Townsend har udsendt et hav af albums. Både som soloartist, med bandet Strapping Young Lad, som forsanger for Steve Vai – og så med Devin Townsend Project, som han gæster København og Aarhus med til foråret.
Devin Townsend Project var oprindelig ment som et begrænset projekt, forstået på den måde, at der skulle udkomme 4 albums i en serie hvor Townsend ville indspille med et nyt hold af musikere på alle 4 albums, og så dernæst rykke videre til et nyt projekt. Men det gik åbenbart for godt, for et 5. album blev det også til, og blandt Devin Townsend Project’s udgivelser, finder vi også nogen af de mest roste metalalbums fra Townsends lange karriere.
Sidst gruppen headlinede et show i København var i 2012, hvor metalbloggen Devilution kvitterede med det maksimale antal stjerner og overskriften “På knæ for Devin”. De gæstede desuden Roskilde Festival i 2013, som erstatning for The Dillinger Escape Plan.
DEVIN TOWNSEND PROJECT
Special guest: PERIPHERY
Support: SHINING
VOXHALL, AARHUS
Onsdag den 18. marts 2015
AMAGER BIO, KBH
Onsdag den 25. marts 2015
FORSALGET STARTER FREDAG DEN 19. SEPTEMBER KL 10:00 VIA VOXHALL OG BILLETLUGEN
Foto: Julie Vieth