EN LUN LØRDAG EFTERMIDDAG SIDST I AUGUST I FORBINDELSE MED BEYOND THE GATES FESTIVALEN I BERGEN, NORGE, INVITEREDE DET LOKALE PLADESELSKAB DARK ESSENCE RECORDS SPECIELT INTERESSEREDE TIL EN FORM FOR KONFERENCE/LYTTE-SESSION PÅ SPILLESTEDET GARAGE, HVOR FIRE AF SELSKABETS KOMMENDE UDGIVELSER BLEV PRÆSENTERET FOR PRESSEFOLK OG LIGNENDE I FORM AF EN TRE-FIRE SANGE FRA HVER SKIVE.
Af Nepper
For mit vedkommende dukkede jeg primært op for at høre nye skæringer fra det kommende Taake udspil samt det geniale, hedenske outfit ved navn Galar. Udover disse to blev vi præsenteret for islandske Momentum samt norske Krakow og deres nye materiale. Da klokken nærmede sig 14, var der endnu ikke dukket mere end 25 stykker op, og måske derfor ventede arrangørerne med at skyde gang i afspilleren til 14:10, hvor vi vel var en 50-60 stykker samlet set. Dark Essence Records står stærkt lokalt og indenrigs, men de har så sandelig også markeret sig internationalt med vigtige udgivelser fra bl.a. Helheim, Hades Almighty, Vulture Industries, Shining og Nidingr.
KRAKOW
Det første band på tapetet var Krakow, som aldrig har sagt mig en døjt tidligere, men de fire numre fra deres kommende skive var faktisk ikke helt uinteressante at lytte til. Musikken var ret dynamisk og varieret, og der var eksplosive passager såvel som afdæmpede partier alt imens der foregik en del ting og sager i baggrunden. Alt i alt lød det meget stemningsfuldt samt svævende og flydende på en lettere udefinerbare måde, og selvom jeg ikke har noget indblik i netop denne type musikgenre, så tror jeg ikke, at jeg skyder alt for langt ved siden af ved at drage paralleller til bands som Isis, Neurosis og Cult of Luna. Den rene vokal, vekslingerne mellem det bombastiske og det afdæmpede, de prog-rock lignende melodilinjer samt de lækre basgange udgjorde en interessant lille lytte-session, hvor vi blev budt på et spændende metallisk post-rock udtryk.
GALAR
Et af de bedre norske bands i nyere tid må uden tvivl være Galar, som har to fine fuldlængdeudgivelser i form af Skogskvad og Til Alle Heimsens Endar i bagagen. Jeg var derfor yderst spændt på at høre noget fra deres kommende udspil, De Gjenlevende, som udkommer sidst i oktober. Det skulle såmænd også vise sig at være en sand fornøjelse at lægge ører til nogle sange fra førnævnte album. Galar har for mit vedkommende været synonom med det storladne og medrivende, det rolige og det aggressive samt det melankolske og det opløftende, og sangene fra De Gjenlevende levede absolut op til mine forventninger på alle tænkelige måder. Fra rolige akustiske passager til vanvittige og aggressive udbrød, skønsang og grim vokal i en herlig forening, varieret og samtidigt flot og smukt. Disse fyre er dygtige musikere og kan deres hedenske kram, men de kan edderstinkeme også skrive nogle sange, der kiler sig ind i hukommelsen. Dynamikken var tilstede, de symfoniske elementer kom virkelig til sin ret og man kunne sgu ikke undgå at føle et eller andet, da man sad der i Garages lokaler og lyttede til disse nye perler. Pagan metal fans kan roligt glæde sig til De Gjenlevende. Hvis Grieg havde udøvet pagan metal, så ville det sikkert have lydt som Galar, og det skal forstås som en kompliment.
MOMENTUM
Momentum er et helt nyt bekendtskab for mit vedkommende. De kommer fra Island og udøver en form for progresssiv metal, eller rettere sagt en form for blanding af ekstrem-metal og post-rock tilsat en masse prog-rock elementer og tekniske finurligheder. Musikken var ganske mørk og storladen, endda bombastisk og knusende tung til tider, og den blev egentlig lettere hypnotisk og trance-lignende flere steder. Med min begrænsede kendskab til denne genre må jeg nok igen ty til at sige, at jeg blev mindet om Isis, Neurosis og Cult of Luna, men Momentum virker bare mere doomy på en eller anden måde. Langt størstedelen af tiden kørte sangene dog i et mid-tempo, og selvom de formåede at skabe en ubehagelig stemning flere steder, så synes jeg måske nok, at noget af deres materiale lød en smule monotont og lineært. Ikke dårligt, men heller ikke noget der slog benene væk under mig.
TAAKE
Nu var tiden så kommet til de sange, som de fleste af os i lokalet nok var mest spændte på at høre, nemlig tre nye numre fra velkendte Taake, som jo har gjort sig ekstremt bemærket og etableret på black metal scenen i de senere år. Personligt synes jeg, at Taake er blevet bedre og bedre med årene. Specielt de to seneste studiealbums rykkede noget så grusomt i min verden, og sidste års jubilæumsopsamling, Gravkamre, Kroner og Troner, gjorde ikke min kærlighed til bandet mindre. Det var derfor med stor glæde og iver, at jeg spidsede ører, da vi skulle lytte til disse tre nye sange denne lørdag eftermiddag. Det var umiskendeligt Taake, vi blev præsenteret for. De karakteristiske riffs og melodier, den overbevisende vokal, den nekrofile men samtidig folk-lignende og melankolske stemning, de storladne lydflader kombineret med håbløst triste melodistykker og sidst men ikke mindst den dynamiske og til tider rockende følelse, var altsammen tilstede. Aggressionen var der skam også, og vokalen var afsindigt bister nogle steder. Produktionen lød også, som den nu engang bør og skulle lyde, og egentlig sad jeg med den der følelse af at være i selskab med gamle sang-skatte igen, hvilket vil sige, at Taake stadig lyder som Taake og at der ikke er noget nyt under solen på den front, men samtidig er musikken blevet mere nuanceret, varieret og uforudsigelig op gennem årene. Det er Taake, som vi elsker og kender det, men det er også et Taake, som udfordrer og kræver noget fra lytterens side. De tre sange lød på ingen måde skuffende, og jeg ville næsten bare ønske, at jeg kunne have siddet og lyttet til dem helt og aldeles alene uden små-snakkende folk og klirrende glas fra baren i baggrunden, men man sgu ikke altid få alt, hvad man ønsker.
KONKLUSION
Alt i alt var det fedt at få nogle smagsprøver fra selskabets kommende udgivelser, og jeg gik fra Garage med et overvejende positivt indtryk og med nogle interessante impulser lagret i knolden. Det bliver spændende at stifte nærmere bekendtskab med de fire udgivelser, når tiden nu engang kommer, hvor de smides på gaden. Det var lidt småt med information om de enkelte udgivelser og bands, men omvendt var tidsskemaet måske også lige stramt nok til at Dark Essence kunne klemme alle sangene ind på en 1,5 times lytte-session, og derfor blev der måske ikke sagt så frygteligt meget mellem de enkelte præsentationer.
