Sort og smadret jydsk perfektion får stor anerkendelse

“Et bands spillestil er summen af medlemmerne samlede musikalske fortid. I Horned Almightys tilfælde lagde en fascination af klassiske norske black metal dyder og punk fundamentet for den helt særegne lyd og musik, som bandet præsenterer på “World of Tombs”. Et noget nært perfekt black metal album, som bliver rost til skyerne i både nationale og internationale medier.”

Sådan beskriver Metalizeds journalist Lars Ravnshøj det Aarhusianske black thrash band Horned Almighty i sit interview med dem i det aktuelle nummer af Metalized. Selvom det er 12 år siden at bandet blev grundlagt og der er sendt ikke mindre en fem albums på gaden, er det ikke sikkert, at den østjydske sortmetal-maskine endnu er nået frem med sit budskab til alle danske metalfans. Bandets mix af punk, black metal og death metal, der lyder som en bastard bestående af Motorhead på speed, injecteret med en giftig blanding bestående af lige dele DischargeAutopsy (Official),GOATWHORE og Darkthrone, får dog lutter rosende ord med sig på vejen.
Det nye album, “World of Tombs”, der udkom på cd d. 1 september via Scarlet og som udkommer på LP d. 24. november via Heartburn Music, høster den ene positive anmeldelse efter den anden.
8/10 i Metal Hammer og Rock Hard. 10/10 i Ramzine.co.uk, 9/10 i Metalonly.de, 9/10 i Metalized, 80% i Heavymetal.dk osv.

Forsanger S, alias Simon Smerte Petersen, forklarer i interviewet blandt andet om bandets tekstunivers på den nye plade:
”In Torture we Trust pt II” omhandler gamle torturmetoder. Forskellen på vores tekster i dag, frem for ti år siden, er at de ikke er udpræget sataniske længere. Mine synspunkter har ændret sig med tiden og er heldigvis ikke så sort/hvide, som dengang. Når jeg skriver om helvedes porte, dæmoner og evig forbandelse, så bruger jeg dem som metaforer for at male et billede af ondskab, som går hånd i hånd med musikken. Ligesom musikken skaber en stemning, så gør lyrikken ligeledes, og dette prøver jeg at beskrive med ord. Man skal dog ikke være i tvivl om, at budskabet er det samme gode gamle antireligiøse, det kommer sgu aldrig til at ændre sig.”

Hele interviewet kan læses i Metalized nr. 94, der er i kioskerne nu.

Lyt til “In Torture We Trust pr. II” lige her:https://soundcloud.com/hornedalmighty/in-torture-we-trust-ptii

www.facebook.com/hornedalmighty
Det nye album kan forudbestilles på LP via dette link:www.heartburn.bigcartel.com

Horned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *