Modsætninger mødes, når Mediemuseet i Odense torsdag den 15. januar åbner en særudstilling.
Der er tale om en særudstilling om visualitet inden for metal.
Mediemuseet samarbejder med den berømte logodesigner og selvudnævnte ”Lord of the Logos”, Christophe Szpajdel fra Belgien, der har lavet logoer for bands som Emperor, Moonspell og Old Man’s Child. Igennem årene har Szpajdel designet mere end 8000 logoer til metal bands, og flere af hans værker vil være at finde på udstillingen. Derudover viser udstillingen, hvordan logoer på forskellig vis benyttes på fx pladecovers og t-shirts, samt hvordan disse visuelle udtryk bliver til samlerobjekter for dedikerede fans. Udstillingen kommer forbi temaer som den kreative proces, typografi og kalligrafi og afsøger de mange referencer til designhistorien, der findes inden for metallogoer. Også Metalized er repræsenteret på udstillingen, hvor udviklingen i bladets forsider og logoer kan følges fra 1987 til i dag.
Udstillingen skydes i gang når det danske black metal-band Solbrud leverer lydtapet spiller på åbningsaftenen.
Forskningsprojektet på Syddansk Universitet, “Investigations of Metal Music and Visuals: Logo, Cover, Brand”, leverer dugfrisk forskning til udstillingen, og projektets ankermand, adjunkt, ph.d. Vitus Vestergaard, er en tæt samarbejdspartner for Mediemuseet.
Udstillingen er åben indtil den 31. maj 2015.
www.mediemuseum.dk