Electric Guitars er et dansk projekt, med de to monster erfarne guitarister, Mika Vandborg og Søren Andersen i front. De er klar med deres andet album String Fever i starten af februar i år. Men hvem er de to guitarister, som startede deres nye band, mens de hastigt nærmede sig de 40 år? Metalized har fået en snak med de to superguitarister, om musikken, guitarer naturligvis og om kvinder.
Af Matilde Schmidt
Da telefonen endelig ringer, og der er hul igennem til Mika Vandborg og Søren Andersen, så er det et par halvflove jyske mænd i starten af fyrrerne, som man fornemmer er lidt røde i hovederne. De har haft travlt, de herrer i Electric Guitars, så travlt, at aftalerne om interviewet med mig, er glippet et par gange, mens de har lagt sidste hånd på deres kommende turné. Electric Guitars er et gør-det-selv-band på trods af, at Vandborg og Andersen har spillet med nogle af de største, både i Danmark og i udlandet. Electric Guitars booker selv, opdaterer selv hjemmeside, arrangerer selv og mixer selv.
– Vi er ved at være godt pressede.
Grunden til, jeg er blevet brændt af et par gange er, at det fire mand store band har været i øveren i dagevis. Sangene fra det nye album String Fever og det gamle album, skal sættes sammen til den perfekte setliste, til den kommende tour rundt i landet.
Allerede her i januar drager de til Los Angeles, for at spille på NAMM verdens største musikafsætningsmesse.
– Det gælder om at komme ud og blive set, der er sgu ingen, der kommer hen og siger hej, jeg har hørt du spiller guitar.
Når de kommer hjem fra USA, starter bandets Danmarksturné. Bandet skal desuden også rundt i Europa, både Frankrig og Tyskland. De spiller 60 gigs om året, som det ser ud nu. De spillede gerne flere koncerter som Electric Guitars, men halvdelen af deres tid bruges på andre ting, fx som studiemusikere for andre. De arbejder hårdt for at holde sammen på økonomien, og håber derfor at endnu flere får øjnene, og især ørerne, op for Electric Guitars. Derfor er Tyskland et stort ønske på listen over steder, Electric Guitars gerne vil slå igennem, og de aldrende rockgutter forsøger ihærdigt. De har med stor succes optrådt syd for grænsen, hvor 1500 mennesker dukkede op i et festivaltelt, alene fordi Søren havde spillet med Glenn Hughes.
REBEL OG IKKE-REBEL
Mika, kan du kende på det omhyggeligt snoede og sirligt voksede cykelstyroverskæg. Mika startede guitarkarrieren som 9-årig, da en musiklærer stak ham en guitar og lærte ham et par akkorder til ’Rabalderstræde’. Han er bosiddende i Vanløse og er gift med kæresten siden gymnasiet. Sammen har parret to piger og en hund. En helt igennem almindelig fyr, som er vokset op i Århusforstaden Åbyhøj. Mika har spillet med bl.a. Gnags og Love Shop. Musiksmagen kom fra forældrene:
– De var hippier, de spillede Dylan og Clapton. Tit har man den der historie med sønnen, der gør oprør og hører noget helt andet musik, men jeg er stadig ikke nået længere, jeg hører stadig det samme.
Mika købte sin første Kiss-plade af Heavy Ole i skolegården for en flad tyver. Så var Mika solgt:
– Kiss er stadig verdens største rockband, spørger du mig!
Søren er manden, som stadig ligner en heavy rocker fra 80’erne, med langt garn og læderbukser.
Søren er fra Fredericia, hvor han som 9-årig spejder startede med at forsøge sig med ’Tom Dooley’ på guitaren. Derefter gik det stærkt. I en alder af 12 år begyndte Søren at have sort punkfrisure og gå med make up på i skole. Søren var ’ham den sære’, som fik nogen på låget.
– Så tog jeg bare noget mere make up på. Jeg har det bedste forhold til min hjemby i dag, byen er stolt af den fortabte søn, som er ude at spille.
Søren er i dag forlovet, men har efter eget udsagn være lidt af en rebel, i modsætning til Mika. Dog har den rigtige kvinde tæmmet det indre vilddyr, fortæller han grinende, men også livet på landevejen bl.a. med Glenn Hughes og Mike Tramp, har modnet ham.
GAMLE GUITARNØRDER
Begge var blevet så grebet af guitarspillet, at de ikke lavede meget andet. De to mødte hinanden første gang, da de var omkring fjorten år, til en børnefestival i Fredericia. Søren husker det sådan:
– Jeg kunne godt se, at det var to muligheder; enten så skal jeg slå ham ihjel, eller også skal jeg blive kammerater med ham. Vi blev venner, og har fulgt hinanden hele vejen op. Vi har været som to piger med hver sin pose barbiedukker, og siddet og vist hinanden vores guitarer, pedaler og amps. Vi har vel en 20 guitarer hver, og 100 pedaler hver, og en 5-10 amps.
Søren og Mika låner gerne hinandens guitarer og har gjort det altid. Men da Mikas strenge er tykkere end Sørens, har de svært ved at spille på hinandens guitarer, så når de spiller live, kan de ikke lige låne af hinanden. Hvis de ikke selv spiller, så foretrækker Vandborg og Andersen dog at høre musik med guitar, og de mener selv at alsidighed er en fordel:
– Hvis Mika og mig kan få billetter til Bryan Adams, så står vi på forreste række med knojern og det hele.
Der er ikke noget musik i deres univers, som er pinligt, og alle genrer er velkomne.
STRENGE FEBER
Gutterne elsker deres guitarer, det er der ingen tvivl om, og de betegner sig selv som et liveorkester.
– Fordi vi indspiller pladerne, som vi spiller live. Vi stiller os i en firkant, som the Beatles gjorde, og så lyder det rigtigt, af musik.
Det er med Mikas guitar i venstre side, Sørens i højre, og de fortæller, at de højst må lægge et guitar dub på undervejs i processen.
– Der er ikke alle mulige vægge af lyd, der er optaget bagefter. Dogmet på albummet kom, fordi folk efterspurgte en plade, der ’lyder som Electric Guitars’, når vi spiller live. Det gør String Fever i høj grad, efter bandets egen mening. Søren er stolt af den kommende udgivelse.
– Vi giver mere los på den her, jeg har personligt presset alt, hvad jeg har i mig både ned i stemmen, i sangene og på pladen. Vi spiller jo klassisk rock, vi spiller ikke hardcore rock. Der er ingen tvivl om, vi har et eller andet behov for at finde noget fælles. Vi kan hver især tage musikken i hver sin ekstreme retning. Vi har fyret to sange, fordi de er for gode, de var simpelthen for melodiske. Vi har fyret sange, fordi de var for heavy, det blev for Black Sabbath mørkt. Så på den måde holder vi igen. Den første plade er mere ekstrem nogen steder, for der var vi ikke vokset så meget sammen. Den nye plade er mere ens i lyden, mere klar i spyttet.
– Du kan pakke et nummer ind i alt, tag et Alberte-nummer og stik mig det, så bliver det til et Kiss-nummer.
Hvordan man finder fællesnævneren, er ikke så svært i Electric Guitars.
– Vi bliver ikke uvenner i det band her, det bruger vi ikke. Man kan godt mærke, hvornår noget er vigtigt for en af de andre.
Søren supplerer Mika, som havde de været gift i 25 år:
– Hvis jeg kan mærke noget [i forhold til musikken] betyder virkelig meget for Vandborg, så er det sådan. Det er jo ikke mit projekt, det er ikke hans projekt. Det er vores!
KVINDERNE
På String Fever er der flere tekster, som indbyder til et lille grin. Både sangen ”The Thinner The Eyebrow The Crazier The Woman” og ”She Wants My Guitar” handler om kvinder, og måske ikke de mest normale af dem. Begge de herrer sætter pris på småskøre kvinder, men deres kommentar til det med de tynde øjenbryn er, at det jo er synd, når nogen kvinder udstiller sig – blot for at komme i tv. Kvinder må gerne kunne noget, det har de respekt for.
Mens vi er ved kvinderne, kommer vi naturligvis til, hvad Mikas familie siger, når han er så meget væk:
-Vi prøver at passe tingene ind, men vil du leve af at spille musik, så skal man være super fleksibel. Søren og jeg spiller jo også med andre bands, og så kan det være svært, hvis man ikke er fleksibel.
Søren byder ind: – Det handler jo også om, at når Mika, og også mig selv, kommer hjem, så er det en glad mand, som ikke har stået på en kedelig fabrik. Det er en sej far, som har været ude og spille musik. Det skal kvinder måske huske, altså at sende manden ud og spille golf om søndagen. Så kommer han glad hjem, og er sød at være sammen med om aftenen.
DRØMMEN OM GUITAR
Hvem drømmer et par superguitarister om at være, kunne de vælge alle musikere? Tja, begge vil de bare gerne være sig selv. Begge har nået en alder, hvor kanterne er afrundede og livet har fået en anden betydning. Søren har levet drømmen fortæller han, med Glenn Hughes, og det kan ikke beskrives. Tænk at spille med en af ungdommens helte.
– Hele min rutine og hele min hvilen i mig selv, det kan jeg takke de der år med Glen Hughes for. Jeg har ikke prøvet noget så fedt før nu [igen], med mit band med Mika Vandborg. Sådan her skal det være, og det ønsker jeg for alle musikere, at de kan prøve.
Mika fortsætter:
– Det er derfor, jeg bruger al min vågne tid på det. Det er jo fordi, det føles rigtigt. Drømmeland, det er her, i det her band. Var det ikke det, ville det også være uinteressant. Så kunne jeg lige så godt melde mig ind i Gnags igen og tjene det dobbelte. Men det ville ikke være lige så sjovt.
Fakta
Resten af Electric guitars
Hvem er mere med? På trommer er Mikkel Hellborn og på bas Anders Kjøbsted. Det er dog guitaristernes band, forstår man.
Electric Guitars medlemmer har tilsammen spillet live med disse:
Glenn Hughes, Mike Tramp, Joe Bonamassa, Jason Bonham, Marco Mendoza Trio, Tommy Aldridge, Dave Mustaine, Billy Sheehan, Bob Carlisle, Eric Martin, Superfuzz, Brinck, Ivan Pedersen, Kick The Kangaroo, Hush, Winther John, Louise Hart, Karen Busck, Anne Dorte Michelsen, Gnags, Love Shop, Dicte, Nikolaj Steen, Lars H.U.G, Nikolaj & Piloterne, Poul Krebs, Beth Hart, Medina, Sanne Salomonsen, Alphabeat, Søs Fenger, Lisa Nilsson, Oliver Weers, Dúné, Peter Belli, Mads Langer, Aqua, Christopher.
