Volbeat + Konkhra og Accept
Tusindårsskoven, Odense d. 1. aug 2015
Metallen blev folkelig i Tusindårsskoven i Odense, lørdag aften. Der blev ikke taget mange chancer fra Volbeats side, der satsede på det sikre ud over lige at invitere Scott Jensen fra Dawn of Demise og Konkhra med til festen.
Volbeat havde vundet en konkurrence og dermed spilletid på en mindre scene på Roskilde Festival 2006. Nysgerrige dukkede vi op og til tonerne af en Elvis-sang gik bandet op på scenen. Langt de fleste af os blev blæst langt ud af teltet, og ned til den lokale pladepusher efter “The Strength/The Sound/The Songs.” Volbeat fik rusket godt op i den danske metalscene og før men vidste af det, var bandet på en mindre tour, der bla. bragte dem til det hedengangne spillested “Badstuen” i Odense. Den gang delte jeg en flaske Jack D med forsanger Michael Poulsen, alt i mens han dirigerede bandet gennem en solid og meget overbevisende koncert.
Her, knapt 10 år efter, er det lille band fra Ringsted vokset sig til en af Danmarks største, kulturelle eksport-succeser. Med næsten 37000 publikumer var der, på denne lørdag aften, ikke blot lagt op til en metal-fest af de helt store. Også en danmarksrekord skulle vi være med til. Aldrig før har et dansk band spillet, som headliner, for så stort et publikum inden for rigets grænser.
Volbeat havde inviteret et par bands med, der begge har haft stor indflydelse på den musik bandet laver. De dansk døds-legender i Konkhra og de tyske speed-metaller fra Accept.
Op til arrangementet var der blevet langet masser af fadøl over disken i de mange ølboder og solen stod højt på himmelen. Det skabte de perfekte rammer. Der blæste al bekymring om køer og lign. væk, som der kunne berettes om til sommerens AC/DC arrangement i Roskilde. Stemningen var god. Konkhra entrerer scenen og kaster sig straks ud i brydning med det store publikum. Dette uden bassist Martin Kristensen, der først dukkede halvvejs inde i første nummer. De lider voldsomt under de ringe lydforhold der er blevet stillet dem til rådighed. Alligevel lykkedes det for lydmanden at få hul igennem til den manglende bassist, skruet en anelse op og justeret lidt på knapperne. Konkhra var tydeligvis begejstrede for at spille for så stort et publikum og guitarist, Hakim, benyttede en hver lejlighed til at løbe ud på den forlængede scene og headbangede til publikum alt i mens han tryllede den ene solo frem efter den anden. Publikum virkede nu alligevel lidt som var de havnet til den forkerte fest og det var nok de færreste der brød sig om bandets døds metal og forsanger, Anders Lundemarks, dybe growl. En skam, da Konkhra spillede ganske glimrende!
Ret hurtigt blev det danske bands udstyr pakket sammen, efter små 45 min. opvisning i klassisk, dansk dødsmetal og straks var Accept klar. De var bestemt kommet for at holde en fest og lagde hårdt ud med “Stempede” fra deres seneste album “Blind Rage.” Som en gal tyr væltede bandets amerikanske forsanger Mark Tornillo rundt og vrængede os igennem en koncert, der bestemt fik publikum op fra de medbragte tæpper. Det er næsten ikke til at tro at den mand er blevet 61, med den energi. Det var tydeligt at bandet før har spillet for så store menneskemængder. Hvor Konkhra virkede en anelse ærbødige, til trods for jokes om størrelsen på de spillesteder de er vant til, kunne Accept nemt spille hele pladsen op. Uden backdrops eller noget andet lir spillede de masser af speed metal. Publikum tog rigtig godt i mod bandet og til klassikere som “Restless and wild,” “Princess of the Dawn” og “Balls to the Wall,” kom der gang i stemmebåndene og rejste horn. Særligt i “Metal Heart” hvor guitarist, Wolf Hoffmann fra sin Flying V fik publikum til at skråle med på “Für Elise.”
Nu var publikum klar til den helt store metal-fest. Kort før den annoncerede spilletid lød de velkendte toner fra introen til “Doc Holiday,” det første fyrværkeri sendtes afsted og Volbeat åbnede ballet med “Hallelujah Goat” og der blev sendt masser af horn i vejret, rystet hår og sunget med. Gennem “A New Day” og så til aftenens første helt store sing-a-long til “Maybelene i Hofteholder” og dernæst “Lola Montez,” der fortsatte fællessangen, inden vi blev trakteret med den evige kærlighedstragedie om Danny og Lucy.
Alene på scenen, blot med en guitar, sang Michael Poulsen for til The Man in Blacks udgave af “The ring of Fire” inden resten af bandet istemte med en skarp og tung “Sad mans tounge,” der fik Tusindårsskoven til at koge. På opfordring fra bandet tog flere publikumer chancen og crowdsurfede sig frem til scenen. Det blev alligevel lidt for vildt for et par ældre publikumer, der nægtede at sende en ung pige videre så hun slog sig gevaldigt da hun ramte jorden og slukøret måtte gå tilbage til sine venner.
Der var masser af pyrotechnincs og i et medley af de tre mastodonter “Heaven nor Hell,” “I only Wanna be With you” og Kessler-hymnen “A Warriors Call” blev der send rigeligt med stikflammer i vejret, til publikums eufori og svedne øjenbryn. Igen lukkedes der op for banjospillet i “Doc Holiday” og ind på scenen kommer Pernille Rosendahl og hjælper Volbeat med “Mary Anns Place, “ der følges op af “The Lonesome Rider.” Her har bandet også har inviteret Jakob Øelund, med på scenen, til at slå på sin kontrabas, som han også gør det i Grumpynators.
Det var en tydeligt beæret Michael Poulsen der flere gange under koncerten takkede for det store fremmøde. Selvom der var gæster fra hele verden. Argentina, Korea, USA m.fl. foregik al snak mellem numrene på dansk. Michael Poulsen trives godt på en store scene og siden 2006, hvor de spillede på ganske små scener har bandet blot vokset sig større og større. Det bliver spændende at se hvor Volbeat er henne om 10 år. Til denne koncert virkede de, omend en anelse nervøse, dog selvsikre og glade for denne, eneste eurpæiske koncert i år. Alligevel lidt for sikre. Selvom der var inviteret gæster med på scenen, spillede bandet kun de sikre kort. Der var ikke nogle af de mere sjælne numre og selvom koncerten var offentliggjort som et slags jubilæum for bandets første plade, fik kun ganske få numre fra denne. De sikre numre som “Fallen,” “Dead but Rising” og “Guitar Gangster & Cadilac blood” fortsatte koncerten med masser ild fra scenen og endnu en gang fik vi lov at hilse på grumpynatoren Jakob der spillede mere kontrabas på “16 Dollars.” Herefter sluttede hovedsættet med “The Mirror and The Ripper.” og så var det at der for alvor skete noget. Ind på scenen, til første ekstranummer, kommer Hank Shermann fra hedengange Mercyful Fate og spiller med på “Pool of booze, booze, booza.” og her efter mere fællessang til “The Gardens Tale,” hvor Michael Poulsen også viste som en ganske udemærket sanger på dansk.
Endnu en gæst blev inviteret på scenen. Scott Jensen fra silkeborgensiske Dawn of Demise hjælper til med at brøle igennem på “Evelyn.” Et lille glimt fra Volbeats fortid som dansk døds metal-pionerere, sammen med Illdisposed og Konkrha, under navnet Dominus. Det band er for længst lagt i graven. Alligevel har Volbeat på pladen “Beyond Hell/Above Heaven” fået Barney fra grind-legenderne Napalm Death til at growle for. Denne aften viste Scott Jensen sig som en ganske hæderlig erstatning og de publikumer der blev lidt forvirret over Konkrhra måtte sande at dødsmetalen ikke var helt slut alligevel. Det var uden tvivl aftenens højdepunkt.
Herefter sluttedes aftenen med “Still Counting” og mere fællessang inden der blev sendt et arsenal af fyrværkeri mod himmelen.
Der kan ikke være tvivl om at Volbeat har vokset sig til noget nær det største, populære metal band for tiden. Uanset om man kan lide musikken eller ej, må man man alligevel tippe på cowboy-hatten for deres succes. Når der nu skulle slåes danmarksrekord, sådan en lørdag aften. Så er det kun godt det var et metal-band der rendte med den.
Forhåbentlig har koncertarrangørerne fået øjnene op for at der også kan afvikles store koncerter i Odense og vi i fremtiden vil kunne opleve flere og større navne i byen. Hele arrangement var godt afviklet. Der var god plads til alle de 37000 mennesker, så masser af ros for det!
Af Lennart Bach
Konkhra: 5
Accept: 7
Volbeat: 8
