De danske dødsthrashere HateSphere går på torsdag d. 6. august i Antfarm Studio hos Tue Madsen (The Haunted, Rob Halford, Sick of It All) for at indspille deres 9. fuldlængde.
Bandets råbehoved Esse udtaler: “Det bliver ca. 40 minutters HateSphere, som man kender det, dog krydret med lidt overraskende lækkerier. Hvem havde eksempelvis nogensinde forventet at høre blast beats på en HateSphere-plade? Det bliver rigtig, rigtig godt”.
Her på Metalized kan man følge indspilningsprocessen, hvor vi løbende bringer nyt fra studiet i form af bandets egne daglige blogindlæg, billeder, interview samt andet godt.