Der rapporteres fra Antfam af Jimmy (bass) og Esse, hvor der både indspilles bas til den nye HateSphere plade og hvor sanger Esse får skreget sine stemmebånd til det der minder om overfladen på rustne søm
Dag 8, 13. august 2015 – bas
Dagen startede med at jeg fik en god portion havrefras. Det skulle senere vise sig at være et af dagens højdepunkter. Så pakkede jeg en forstærker og et par basser og tog ud til Tue for at ødelægge den ellers gode og afslappende stemning med bas. Jeg indspillede på min 4 strengede Schecter jazz bas, men valgte kun at bruge 3 af strengene, så det ikke kom til at lyde for jazzet. Det gik ret fint med at indspille, selvom noget af det er en kende til den hurtige side.
Efter halvdelen af numrene var det tid til min medbragte klapsammen med leverpostej. Stryhns fransk postej var det faktisk. Det skulle senere vise sig at være et andet af dagens højdepunkter. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale Stryhns bacon og peber postej også. Jeg veksler lidt imellem de to. Den bedste leverpostej, jeg endnu har prøvet, er min egen hjemmelavede efter min mors opskrift. Det er altså også for dumt, jeg ikke laver den noget oftere.
Jeg indspillede de sidste numre, og der blev arbejdet lidt ekstra på nogle stille stykker. Det er jo helt nyt med stemningsbas i HateSphere-regi. Til sidst var jeg færdig, og det skulle senere vise sig at være dagens helt store højdepunkt, både for Tue og mig.
Så tog jeg hjem og spiste en dårlig rulle kebab. Det var alligevel dagens nedtur. Ingen chili eller hvidløg og kødet var gammelt og tørt. Dagen sluttede jeg af på Marselisborg lystbådehavn, hvor jeg fik en is med 5 kugler, softice, flødebolle og guf. Dette skulle senere vise sig at være endnu et af dagens højdepunkter.
Dagen i dag må siges at have været en følelsesmæssig rutsche tur. Det er godt at vide, at man bare skal passe sit rigtige arbejde i morgen igen.
Dag 9, 14. august 2015 – tilbage til guitar
Lad os kalde det en fridag, men lidt guitar blev der da lavet. √Öbenbart ikke nok til at skrive om det.
Dag 10, 15. august 2015 – vokal and all that jazz
Meget symbolsk ankom jeg til Aarhus umiddelbart efter en tordenbyge. I toget havde jeg netop færdiggjort teksten til det sangskrivningsmæssigt mest udfordrende nummer, ‚ÄòHuman Cesspool‚Äô, som også blev det første, jeg indspillede. Det kunne jeg lige så godt, når det alligevel var så friskt i erindringen.
Da jeg imidlertid ankom til Antfarm, der jo ligger smukt på en bakketop ned mod sumpområdet ifm. Aarhus – meget rekreativt – var Pepe i færd med at ‚Äúspille jazz‚Äù, og jeg måtte give Tue ret, Pepe var ude i nogle særdeles blå toner. Men så snart, jeg havde pakket de medbragte dagligvare ud, var tonerne på plads, og vi kunne lægge låg på introen til titelnummeret.
Pepe forlod os, og efter Tue og jeg havde fået en nødvendig sludder, måtte vi jo til det. Vi gik lige på og hårdt. Lidt for hårdt faktisk, for da jeg skulle igang med dagens anden sang, var det som om min stemme havde fået et chok og blokerede for mine dybe lyde. Jeg fattede ikke rigtig, hvad der skete. Problemet opstod ved, at jeg ikke kunne fornemme min stemme ordentligt i hørebøfferne pga. et virvar af forsinkelser og effekter, så jeg skreg simpelthen over evne. Vi fik styr på det, så jeg kunne slappe mere af, og vi fik dagens dagens anden sang på bånd.
MEN skaden på stemmen var altså sket, hvilket især blev tydeligt senere på aftenen, da jeg prøvede at growle på mit hotelværelse, men blot fik hæs luft ud af det. Shit! Nå, men søvn plejer at hjælpe så godnat.
