HateSpheres sanger Esse skriver dagbog fra Antfarm studiet i Aarhus, hvor bandet er ved at indspille deres kommende plade. Trommer, bass, guitarer og vokal er snart på plads.
Dag 13, 18. august 2015 – halv vokal, halv (solo) guitar
Det var en smuk morgen i smilets by, så jeg tog for femte og sidste gang den knap 5 km lange gåtur fra Odensegade til Åbyhøj ad Brabrandstien. Forfriskende.
Efter en den obligatoriske kop kaffe og et par morgenrugbrødsmadder gik vi ombord i det niende nummer. Der kommer til at være 10 numre på pladen, men som vanligt skal der være en instrumental ting, som i øvrigt tegner rigtig godt.
Denne sidste sang kaldet ‘The Grey Mass’ spænder rent vokalmæssigt vidt fra dybe growls over de sædvanlige skrig og råb til rockvokal med lidt toner, uden at det bliver pænt og/eller svulstigt. Glæd jer!
Der gik dog ikke længe, før den stort set var i kassen, og vi kunne tage hul på en række smårettelser af dårligt udtalte ord, dubs på ord og sætninger for at understrege mine benhårde pointer samt små tilføjelser. ‘The Grey Mass’ var sendt til de andre, og der kom et par vokalideer retur, jeg aldrig havde tænkt over, men som de andre havde aftalt i øvelokalet, da numret blev komponeret. Det resulterede i pladens vel dybeste growl.
Da al vokal syntes at være på plads satte jeg mig med en kop kaffe i solen og lyttede hele lortet igennem, for jeg ved ikke hvilken gang, mens Tue igen iklædte sig malertøjet. Jeg fandt ikke flere fejl eller mangler, så jeg kunne læne mig tilbage og vente på, Pepe ville dukke op og gå videre med soli og andet lir.
Tue og jeg havde imidlertid leget med en ide om at starte et riff en halv tone højere for at give en mavepumper, når resten af instrumenterne kom på. Vi fik indviet Pepe heri, og han indvilligede, selvom han var nødsaget til at spille på en Ektomorf-signaturguitar. Ikke just hans yndlingsband. Men det lød nu godt, og ideen blev til virkelighed.
Således sluttede min aktive opgave på HateSpheres niende album. Resten af dagen gik med hyggelig moralsk nedbrydning af Pepe, der i det næste og meget muligt sidste indlæg kan fortælle om sine anstrengelser, og selvfølgelig masser af kaffe.
