Af Stampe
En sen tirsdag aften bliver denne skribent samlet op af en bistert udseende mand og kørt til en afsidesliggende gård hvor der står tre skumle personer og venter i mørket. Chaufføren er Rasmus Toftlund (guitar), og de tre skumle personer i mørket er Mario Giovagnoli (vokal), Niels Alex Larsen (trommer) og Sammi Damiri (bas). Sammen udgør de det danske band Spitanger, og de har denne septemberaften budt Metalized på en eksklusiv lyttesession for deres kommende debutalbum, som det eneste danske (og udenlandske for den sags skyld) medie. Stedet er Fast Beat Studio, der ejes og drives af Rasmus Toftlund, og det er også her at skiven er indspillet, mixet og mastereret. Metalizeds udsendte bliver sat hen foran mixerpulten, i chefstolen, præcis i the sweet spot, og bandet sætter musikken på og fortrækker hen i sofaen bagerst i lokalet. Hvad der følger her er førstehåndsindtrykket af de ni numre på skiven.
UNFAITHFULL
Skiven indledes med en længere intro der pulserer fra side til side mellem venstre og højre højtaler inden nummeret rigtigt går i gang med et tungt groove. Nakken vipper med det samme med, og nummeret skal nok blive en favorit blandt livepublikum på grund af det råbevenlige omkvæd. “F. A. I. T. H.” råber de, så man får lyst at råbe med. Et mellemstykke leder sangen over i et ordentligt røvspark inden introstykket bliver gentaget og det tunge groove vender tilbage. En lidt Iron Maiden-agig solo fyres af inden Spitanger afslutter nummeret. Fantastisk start på albummet.
TALES FROM REALITY
Her er der smadder fra start af. Mario laver en ond growl inden nogle lidt skæve, progressive takter fører sangen over i et parti med ren vokal. Dette bliver afløst af et decidere dødsmetal parti der virkeligt hamrer løs i mellemgulvet på lytteren, inden den rene vokal vender tilbage og afløses af et lidt rodet mellemstykke, der igen afløses af en smadrende outro. Et lidt halvskizofrent nummer, men stadigvæk godt.
WELCOME TO THE REAL WORLD
“Dette bliver singleudspillet” råber Toftlund fra sofaen bagerst i lokalet da nummeret går i gang. Det indledes i bedste Tom G. Warrior-maner med et deathgrunt og en vældig groovy start. Et typisk Spitanger-nummer. Der kommer et cirka fem sekunders stille parti, hvor jeg når at reflektere over at titlen lyder som et Pretty Maids nummer, men så vender det tunge tunge groove tilbage og tvinger mig til at headbange som var jeg til en Pantera koncert. Et rent vokalparti afløses igen af tungt groove og et kort dødsmetal parti afslutter sangen. Smukt.
FOREVER
Efter en relativ stille og melankolsk indledning slår nummeret over et Pantera agtigt groove, og måske for at understrege dette, skriger Mario ”I’m Broken” i lyrikken. Et meget melodisk omkvæd føler inden der bliver serveret endnu et stykke med Pantera agtig groove. Omkvædet kunne godt være et sådan ”vifte med ligher” omkvæd. Afslutningen på nummeret giver mig associationer til Metallicas ”Fade To Black” Lækkert nummer.
FREEDOM
Her er der smadder fra start af. Dette afløses af et lidt rodet parti inden der kommer endnu et garanteret live-venligt omkvæd hvor forsanger Mario råber ”Free” hvor efter resten af bandet (og helt sikkert også publikum når det bliver fremført) svarer ”FREE!!!” Et snakkeparti afløses af omkvædet der bliver gentaget og nummeret afsluttes. Det kommer til at fungere rigtigt godt live.
WEDDING DAY
En lidt doven intro, der passer godt til teksten ”It’s A Hot Summers Day”. Et creepy børnekor leder os over et parti der er tungt som fanden, inden nummeret slår over i noget der for mig giver associationer til King Diamond. Dog uden falset. Vi går over i et knusende tungt og langsomt parti, inden tempoet stille og roligt skrues op igen. Et anderledes nummer, men stadig fedt, når jeg at tænke inden en hurtig og ond afslutning bringer os videre til næste nummer.
REVOLT
Også her er der smadder fra start og et lækkert groove bringer os over i et parti med en lys råbevokal. Det lyder lidt hardcore-agtigt uden rigtigt at være det. En Megadeth-agtig solo spiller henover endnu et tungt tungt groove og Mario får demonstreret endnu et aspekt af sin imponerende stemme på dette nummer. En lys growl ligger henover den almindelige mørke growl. Imponerende.
A BETTER MAN
En stille, stille indledning, og en stille vokal starter nummeret. Skønsangen fortsætter og jeg når at tænke at det her, det er ren kærlighed. Nummeret er virkeligt stemningsfuldt og jeg får gåsehud af at høre det. En rigtig metal-ballade. Det er inderligt, ærligt og rigtigt smukt. Nummeret går op i tempo og hårdhed cirka midt, og vi når også at få lidt growl inden der bliver skruet ned for tempoet og op for balladen igen. En klagende guitar solo er der også blevet plads til. Pisse fedt nummer. Ikke noget man hører hver dag fra et dansk band.
GREAT DEPRESSION
Igen igen et tungt og herligt groove indleder og sangen starter med hvad jeg synes lyder som Pantera med ond growl. Et stille mellemstykke leder over i et parti med ren vokal. Nummeret er melankolsk og tungt. Lækkert, lækkert. Et kort progressivt stykke afløses af omkvædet og grooven vender tilbage og afslutter nummeret og dermed skiven.
Efter skiven er overstået, er jeg nødt til at rejse mig op og high-five bandet. Det er en seriøst god debutskive de fire gutter har fået skruet sammen og jeg er ærligt talt imponeret over så fed skiven er. Det er sjældent man støder på et debut-album der er så gennemført og velgennemtænkt. Ovenstående er naturligvis ”bare” strøtanker jeg har noteret mig under den eneste gennemlytning jeg har fået, og dermed ikke en decideret anmeldelse af skiven. Det må vente til et senere tidspunkt. Men hold nu kæft der er kræs for øregang og nakkemuskler, dét Spitanger har begået her. Skiven der blot hedder Spitanger udkommer 1. november og du kan følge bandet her
