Loppen, 5. oktober 2015
Af: Nolder
Foto: Emma Schebeska
Hold nu kæft, det er længe siden, jeg har været på Loppen, men nu var Mantas og Abaddon i byen, og så var det bare om at få flyttet stængerne ud på det hyggelige spillested på Staden.
Første band på de skrå brædder var engelske Divine Chaos, som trakterede med en moderne blanding af thrash og melodisk dødsmetal. Fokus var naturligt nok på drengenes seneste udgivelse og første fuld-længde A New Dawn in the Age of War, og jeg synes sgu egentlig, at Divine Chaos gav den ok gas, og at numrene flød fint. Lead guitaristen havde måske i perioder lidt for travlt med at prøve at lege Michael Amott, men i det store hele gjorde London-ensemblet en god figur.
Det var dog for ingenting at regne holdt op imod de polske old-timers fra Vader, som virkelig viste rutinen, da de entrede scenen. Jeg var ikke klar over det på forhånd, men sættet viste sig at være rendyrket old school med masser af numre fra debuten The Ultimate Incantation (92) og endda fra de to fede demoer Necrolust (89) og Morbid Reich (90) – hell, flere af de ældgamle tracks blev endda spillet i sin originale form med polske tekster. Hvem sagde kult!? Jeg stornød klassikere som ”Reign-Carrion”, ”The Final Massacre” og ”Reborn in Flames”, alt imens de gode, kolde Svaneke-øl, som Loppen kunne byde på, gled ned i en lind strøm. Jeg har set Vader en del gange efterhånden, men dette var sgu meget tæt på at være den bedste, og smilet var stort, da bandet gik fra scenen til tonerne af Star Wars temaet.
Hovednavnet havde på forhånd delt vandene. Venom Inc. består som bekendt af de originale Venom-medlemmer Mantas (guitar) og Abaddon (trommer) – som faktisk dannede bandet i 1979 og altså et år før Cronos (bas/vokal) kom med – suppleret med Tony ”Demolition Man” Dolan, som håndterede bas og vokal i Venom fra 1989-92, hvor Cronos spillede rock’n’roll i sit solo-projekt. De må ikke kalde sig Venom, for det navn har Cronos sjovt nok rettighederne til, og han er da også going strong med brandet i disse år, hvor han netop har udgivet den bedste Venom-skive i evigheder i form af From the Very Depths. Bølgerne går højt, når metalfolket diskuterer, hvor ”ægte” Venom Inc. er, og jeg er stødt på mange, som ikke gad tage af sted, fordi Cronos ikke var med – men synd for dem, for aftenens sæt og optræden var i vaskeægte Venom-ånd. Med det mener jeg både, at det musikalske niveau var, som Venom nu er (=ikke prangende), og at sættet var endnu mere old school end Vaders, og der skal sgu lidt til. Bortset fra åbneren ”Prime Evil”, så var samtlige numre hentet fra Venoms to første og klart mest klassiske album Welcome to Hell (81) og Black Metal (82), suppleret med de udødelige og næsten lige så tidlige EP-trax ”Die Hard”, ”Warhead” og ”Seven Gates of Hell”. Det betød, at bandet dykkede ned i så obskure numre som ”Don’t Burn the Witch”, ”Schizo” og ”Sons of Satan”, hvilket var cool, men det var nu de bedre kendte classics som ”Buried Alive”, ”Bloodlust”, ”1000 Days in Sodom” og især den afsluttende salve i form af ”Welcome to Hell”, ”Black Metal”, ”Countess Bathory” og ”Witching Hour”, som sammen med de førnævnte EP-numre tog de fleste stik hjem for mig. Mantas og Abaddon gav sig fuldt ud, og jeg synes sgu også, at Freddy Krueger-look-aliken Demolition Man gjorde det fint, om end flere af hans præsentationer af numrene var lidt kiksede. Hvad mener I f.eks. om ”If you are feeling down, just remember that we are all sons of Satan”??? Det betød dog mindre, for jeg lod I stedet musikken tale, og den holdt 100%. Lyden var også fornuftig (ikke mere), om end bassen kunne have været mere larmende (i Cronos-stilen), og det var fedt, da Abaddon til sidst væltede sin trommer som i gode gamle dage.
Alt i alt en cool aften i den gamle skoles tegn, og kommer Venom tilbage til byen, vil jeg være der igen… med eller uden Cronos!
