MYRKUR/DETEST
Pumpehuset, København
23.10.15
Af Trine Sebæk Madsen
Foto: Emma Schebeska
Undertegnede havde fredag aften fornøjelsen af at kunne opleve nok et af de mest veldiskuterede nye, danske metalfænomener i nyere tid på dansk jord. Her menes der Myrkur og ikke Detest, der dog denne aften ellers ville have været et hovednavn værdigt. Det firemands store københavnske dødsmetalband rev nemlig publikum rundt på en næsten for lille scene i Pumpehusets nedre afdeling. Erfaring skulle allerede her, vise sig at blive et nøgleord for aftens to koncerter og med 24 år på bagen, spillede Detest voldsomt med musklerne under aftenens optræden. Selvom energien var høj på scenen og riffsne tunge, var det dog alligevel ikke helt nok til at få sat helt gang i det småsøvnige publikum, der hellere lod til at ville se giraffen senere på aftenen. Da Myrkur så gjorde sin entre, kunne man have ønsket sig noget andet, også på vegne af Amalie Bruun, kvinden bag det stortopslåede projekt. Atmosfærisk, drømmende musik og et spot på et lille keyboard i hjørnet blev efterfulgt af Myrkur, der stille og skrøbeligt satte sig ned foran tangenterne, klappet ind ad publikum. Derfra spillede hun en lang, længselsfuld melodi på klaveret, men opdagede til meget morskab hos folk blandt publikum, at hendes mikrofon var slukket. Hun afbrød sig selv og prøvede længe at råbe lydteknikerne op og gik hvileløst frem og tilbage for at prøve andre mikrofoner. Aldrig har der eksisteret så pinlig tavshed og akavet fnidren mellem så mange mennesker på så lidt plads. Da det noget mere rutineprægede band stillede sig i ryggen på hende, havde man troet, at tåkrummerierne ville stoppe. Det var dog ikke tilfældet for Myrkur, der måtte have hjælp af sine bandmedlemmer til at iklæde sig guitaren, da guitarremmen havde revet sig løs. Dermed fik hele koncerten hurtigt præg af at være én lang jam session, uøvet og amatøragtig, som den fremstod. Ind i mellem kunne man nikke lidt til de kolde, hårde riffs fra bandet, men det blev hurtigt gjort monotomt med Myrkurs hæse skrig og uh-vers hen over. Koncertens eneste højdepunkt var Myrkurs rene skønsang og hendes evner på klaveret, der afslørede hendes klassiske konservertorie baggrund. På denne vis virkede det ellers flotte udstyrstykke som en død gentagelse af sig selv fra årets Roskilde Festival, hvor præcis samme amatørfejl blev begået, da Myrkur ikke kunne sætte jackstick i ”egen” guitar og skulle have hjælp til at skifte instrumenter. Ved koncertens afslutning lod publikum også til at hvile i bred enighed om, at de var blevet snydt for et eller andet. Hvor var Myrkurs store evner på flere instrumenter som EPen havde lovet? Hvor var hele den smukke, gennemførte, professionelle indpakning som musikken var blevet pakket ind i fra Relapse Records’ side? Hvorfor havde netop dette band fået så stor opmærksomhed for sine hårdtslående evner og aldrig i sig selv startet som et opvarmningsband? Spørgsmålene var mange denne aften, men kun få ting var helt sikre. Myrkur leverede ikke denne aften i oktober på den lille scene i Pumpehusets nedeste sal.
