MOONSPELL – PUMPEHUSET
Support: Dagoba og Jaded Star
12/11-15
Af Stampe
Foto: Emma Schebeska
Det er ikke ofte at jeg anmelder en koncert med tre bands jeg kender så lidt til, som det var tilfældet denne aften i Pumpehuset. Jaded Star havde jeg aldrig hørt om, Dagoba har jeg set live på festivaler et par gange, men ellers kender jeg ikke det store til deres musik eller diskografi og Moonspell, aftenens hovednavn, har jeg for nyligt stiftet bekendtskab med via deres fremragende 11. album Extinct, men kender intet til deres bagkatalog. Så det var med et åbent sind og et blankt stykke papir at jeg gik ind til dagens koncert.
JADED STAR
Aftenens første band var jeg som sagt på hel blank bund med. Det viste sig at være et græsk powermetal band med kvindelig forsanger. Kvartetten, der var klædt som skulle de være med i en Nightwish-video, indtog den lille scene i Pumpehusets underetage, til klapsalver fra de 71 fremmødte (ja, jeg talte dem) og satte i gang. Straks bemærkede man at lydniveauet var rigtigt højt og det var jo herligt. Hvad der også var herligt, var at der var god lyd i Pumpehuset. Mange koncerter kan dræbes med dårlig og lav lyd. Frontkvinde Maxi Nil, der før har sunget i Visions Of Atlantis, ligner ikke en typisk nymfetynd dukke i et symfonisk band, men er lidt mere sej og tough. Det stod hurtigt klart for mig at Jaded Stars musik ikke lige er min kop Ouzo, men publikum blev fordoblet under koncerten, og de fremmødte rockede ok med, så måske var det bare mig. ”Kom så Danmark, lad mig høre jeres stemmer. Hey hey hey” opfordrede Maxi og Pumpehuset skreg med. Der var ligeledes god indlevelse fra publikum da Jaded Star gav den op for de to næste bands, og faktisk så virkede det på mig som om kvaliteten af koncerten steg mærkbart på de to sidste numre, men alt i alt var det ikke lige noget for mig.
DAGOBA
Marseilles-baserede Dagoba var næste band på scenen og efter en kort intro, eksploderede franskmændene ind i nummeret ”Eclipsed”. Det var brutalt, det var tungt, det var dejligt. Dagobas hårdtslående musik stod i stæk kontrast til Jaded Stars og Pumpehuset kogte. ”Vi er Dagoba fra det sydlige Frankrig. Mange tak Danmark. Lad mig høre jer råbe hey hey hey”. Salen der efterhånden var blevet fyldt godt op svarede med massive hey-råb, og energien som Dagoba fremviste på scenen forplantede sig til publikum. Trommeslager Franky Constanza var en fornøjelse at se på. Stort smil, indlevende trommespil og twirlende sticks på cirka hver andet slag. Guitarist Z og bassist Werther bangede det bedste de havde lært og den karismatiske frontman Shawter sprang rundt på den lille scene og havde god kontakt til publikum. Blandt andet pegede han på min sidemand, der stod og skrålede med af lungernes fulde kraft og sagde noget i stil med ”I hear you singing , motherfucker”. God stil at anerkende folk der synger med. Det viser overskud. På dette tidspunkt havde Dagoba mest mindet om en krydsning mellem Kataklysm og Machine Head men på de næste tre numre, blev der skruet ned for dødsmetallen og op for metalcoren. Det blev pludseligt mere melodisk og der kom ren vokal. Det mindede faktisk lidt om Trivium. Hovedparten af aftenens gæster var nok kommet for at høre de mere melodiske Moonspell, så det faldt i god jord. Pudsigt nok så man ikke et eneste moshpit i løbet af aftenen. Der kom ellers rig lejlighed til det under Dagobas sæt. ”Af en eller anden grund har vi ikke Jack Daniels eller vodka backstage. Er der nogen der er venlige og give os nogle shots af et eller andet? Det her er ”Born Twice”. Brutaliteten vendte tilbage og venlige sjæle kom løbende med shots til det tørstige band. ”tusind tak” råbte Shawter på dansk. Det fik min kammerat til at udbryde ”han er sgu bedre til svensk end dansk”. Dagoba rundede koncerten af med at hylde Jaded Star og The Mighty Moonspell og takkede for fremmødet med et løfte om at komme tilbage så hurtigt som muligt. ”Dette var det bedste gig i Skandinavien indtil videre” Interesserede kan allerede nu sætte kryds i kalenderen, for Dagoba vender tilbage til Danmark i januar, når de rammer Beta d. 21/01-16. Jeg har som skrevet set Dagoba to gange før, men denne aften sad de lige i skabet. Der var god kemi mellem band og publikum og fed energi i musikken, der dog fungerede bedst for mig når de spillede deres mere brutale numre.
MOONSPELL
Tredje band, tredje stilart. Vi var blevet serveret powermetal og groovy død og nu var det så tid til de portugisiske stjernes gotiske metal. En lidt spøjs sammensætning af denne tour, men sådan er det jo engang i mellem. Pumpehuset var nu pakket i sådan en grad at det var svært at føre øllen op til munden. Det lykkedes nu alligevel for de fleste var i ekstremt godt humør. Frontmand Fernando Ribeiro hilste os velkommen med en eller anden uforståelig hilsen der sluttede på Copenhague, men publikum brølede yeah alligevel og skrålede taktfaste hey-råb under første nummer, det fremragende ”Breathe (Until We Are No More)” fra deres nye skive ”Extinct”, der som sagt er den eneste jeg kender. Derfor var det herligt for mig at Moonspell spillede hele syv numre fra netop denne skive. Næste nummer var netop titelnummeret og det gav gåsehud at høre det live. Både på mig og de omkringstående. Tredje nummer, ”Night Eternal” var mere brutalt end det nye materiale, så det kan være at jeg skal checke det gamle ud ved lejlighed. En taknemmelig fan havde købt en lille flaske rødvin og rakte den op på scenen til Fernando der tog den og kiggede på den og udbrød: ”Fransk? Den gemmer jeg til senere”, til stor morskab for publikum. ”Vil i en tur ned af Memory Lane? Det her er et par numre fra et album vi udgav i 1996” Det ville publikum gerne, og så fik vi ”Opium” og ”Awake!” fra Irreligious. Der var et kæmpe publikumskor på ”Awake” så det faldt i de gamle fans smag. Frontmand Fernando havde hele aftenen publikum i sin hule hånd og salen sydede og boblede af glade mennesker der dansede og sang. Tre nye numre satte et stort smil på undertegnedes løber inden vi fik et par ældre numre jeg igen ikke kendte. Under ”Scorpion Flower” kom Maxi Nil fra aftenens første band på scenen igen og sang Anneke van Giersbergen (ex-The Gathering)’s parti, i duet med Fernando. Aftenens største jubelbrøl kom dels da Moonspell spillede ”Vampiria” fra deres debutskive Wolfheart og dels da Fernando Ribeiro forklarede at det egentlig ikke var meningen at de skulle spille det næste nummer, men aftenen var jo så fantastisk, så nu ville de spille ”Ataegina”. Det fik folk til at ryge i taget, men nummeret der ligeledes stammer fra første skive, var ærligt talt ikke noget for mig. Sådan noget rigtigt glad folkmetal. Irsk folkepjat, tror jeg at jeg kom til at kalde det. Stort set resten af salen skrålede og dansede dog med til nummeret, og så er det jo pænt ligegyldigt hvad jeg mener om det. Skrålet med blev der også på aftenens sidste nummer på det regulære sæt. ”Dette er aftenens sidste nummer. Jeg vil høre jer buh’e” skreg Ribeiro. buuuuuh svarede pumpehuset. ”Det kan i gøre bedre, dette er aftenens sidste nummer” BUUUUUUUUH svarede folk igen, inden de alle sang med på teksten på ”Alma Mater”. Ganske som forventet kom Moonspell på scenen til ekstranumrene. ”Everything Invaded” blev afløst af det fede nummer ”The Future Is Dark” under hvilket der væltede falsk sne ned over scenen og bandet. Sidste nummer var ”Full Moon Madness” fra Irreligious, hvor sangeren kom på scenen med to trommestikker, som han tævede løs på bækkenerne med. Der blev highfive’et, krammet, smilet og jublet efter denne fantastiske koncert. Fantastisk at man kan gå til koncert med tre bands man ikke rigtigt kender og så bare få en kæmpemæssig succesoplevelse. Det er ikke sidste gang at jeg har set disse bands live, og jeg må vist hellere få dykket ned i deres bagkatalog med det samme. Fabelagtig aften.
Jaded Star Sætliste:
The Mask
Stars
You’ll See
Into The End Of Times
Raining Sao Paolo
Keep On Fighting
Wake Up
Dagoba Sætliste:
Intro
Eclipsed
The Man You’re Not
Black Smokers (752 Farenheit)
When Winter…
It’s All About Time
Born Twice
Epilogue + The Sunset Curse
I, Reptile
The Things Within
The White Guy – (And The Black Ceremony)
Moonspell Sætliste:
Intro
Breathe (Until We Are No More)
Extinct
Night Eternal
Opium
Awake!
Domina
The Last Of Us
Medusalem
Magdalene
Scorpion Flower with Maxi Nil
Nocturna
Malignia
Vampiria
+ bonus sang: Ataegina
Alma Mater
Ekstranumre:
Everything Invaded
The Future Is Dark
Full Moon Madness
Se flere billeder fra denne koncert her: https://www.facebook.com/lunghelameaffilatefotografie
