Metal Hammer Paradise 2015
13.11.-14.11. 2015
Weissenhaüser Strand, Tyskland
Af Kristian P. Mølgaard
Alle billeder er med tilladelse fra FKP Scorpio.
Fredag d. 13.11.15
Weissenhaüser Strand nær Kiel i Nord-Tyskland, er et ellers fredeligt familie-badeland – et sted der får Lalandia til at ligne et soppe-bassin. Stedet er omkranset af lejligheder og der er et enormt vandland med de mest vilde vandrutchebaner, restaurant som ikke ligner noget andet, en zoo med krybdyr og meget mere – det hele lige ud til vandet. Jeg har været der nogle gange på familietur.
Derfor var det noget af et herligt kultur-chock, da jeg denne gang henvendte mig i receptionen – smilende mennesker med rygmærker og en fadøl i hånden, højttalere med høj thrash gjaldede ud i arealet, hvor folk forventningsfulde fik armbånd og lejligheder tildelt. Det var stadig fredeligt, men bare endnu federe!
Da jeg kørte mod anviste lejlighed, viste det sig at det var lige ved siden af det enorme telt, hvor store scene befandt sig. Tilmed fik vi lige hilst på Joakim Svalberg fra Opeth, der ankom med sin rullekuffert samtidig som os og skulle bo i samme kompleks. Så var vi ligesom i gang!
Hvad går det så ud på, sådan en omgang Metal Hammer Paradise 2015? What’s the fuzz all about?
Jo, det er ganske enkelt en fantastisk ide!
Man tager en række bands, store som små, fra Opeth og Helloween til Dagoba og Lanfear, fordeler dem på 3 scener, svøber det hele ind i luksusomgivelser og tilbyder folk en skøn lejlighed i stedet for et telt eller en kold campingvogn. Smid lige et enormt vandland og lækre omgivelser ind i det hele, med masser af plads til action og grin – så har du det! Stemningen bliver automatisk helt utrolig positiv, som den jo altid er ved koncerter med den denne skønne musikgenre. Her er det bare med creme på….
Efter en times tid i det lækre badeland og nogle ture i de store vandrutchebaner, var det tid til at høre musik og blive lidt seriøs igen. En hurtig øl på værelset og afsted. De flinke vagter, der var udstationeret ved vores hotel, var meget opmærksomme på hvem der kom og gik, da hotellet husede musikere og pressefolk; men på vanlig tysk facon var det gennemført, høfligt og professionelt.
Den mindste scene, Riff Alm, ligger således ved mini-golf-anlægget (!) og er en lille, rund bygning med en lille scene, hvor de lidt mindre kendte bands kunne servere deres musik. Bands som The Vision Bleak, Dagoba, Civil War og The German Panzer sagde mig intet og det blev derfor sparsom med besøg netop der. Jeg blev klogere – for The German Panzer burde jeg have set, da det er Schmier fra Destruction’s projekt. Sådan kan man blive så overrasket.
Midterste scene, Baltic Ballroom, befandt sig i området med butikker og restauranter, faktisk ovenpå en pizza-restaurant, hvor der var et ganske fedt koncertsted – lavt til loftet og ikke en specielt stor scene, men stor nok til at The Haunted kunne flippe ud. De leverede en helt igennem powerfuld koncert og blev modtaget af et total veloplagt publikum. Det var mit første møde med de kære svenskere og jeg blev nærmest blæst bagover af den energi de udviste. Pragtfuld! I venstre side af lokalet var der linet 4-5 kørestole op med spastisk lammede personer. Det var fantastisk at se dem sidde og nyde musikken (det kunne man tydeligt se de gjorde!) og deres ledsagere stod bagved og headbangede, mens de ind i mellem sikrede sig alt var OK ved personen i kørestolen. Livsbekræftende og beviste med al tydelighed, at der er plads til alle her! Publikum var alt lige fra teenagere til ældre med måne, der så ud som om de var gået forkert. Lige indtil man lagde mærke til deres begejstrede blik. Bandet formåede at levere en fed, fed koncert og de var tydeligvis glade for det hele. Spilleglæden og begejstringen for stedet var tydelig.
Efter den oplevelse måtte vi en tur i kaffebaren – et hyggeligt sted, hvor man lige kunne se over på Metal Hammer’s bod, mens man fik sig en kaffe og en donout. Så headede vi atter mod Baltic Ballroom, hvor portugisiske Moonspell var begyndt. De gjorde det ganske godt, men forsanger Fernando Ribeiro virkede bare lidt for mekanisk i sine introer og udtalelser til publikum. Det blev lidt kunstigt – og musikken tiltalte mig heller ikke så meget. Der var for meget teater over det emste af det. I det store telt, Maximum Metal Stage, var det temmelig underlige band J.B.O. begyndt og vi kunne høre forskellige covernumre med bl.a. Megadeth lyder ud i mellem folk.
Det var tid til en hurtig runde mellem de rare mennesker der var overalt, snuse stemningen til sig, få en øl og købe en t-shirt og stikke snuden ind i det enorme telt, hvor store scene befandt sig. Der var det tyske folk-rock-band (jeg nægter at kalde dem noget med metal) Subway To Sally var begyndt. Jeg ved ikke hvor mange af mine landsmænd der er bekendt med dette band, men det var en meget speciel oplevelse at se det lidt af dette makværk, som vi så. De synger på tysk, men musikken er en blanding af Lars Lilholt med rock-sound – det bør vel sige alt? Bevares, de er kreative, da de både har en dame med violin fast på scenen, forsangeren griber en blokfløjte i enkelte numre og de havde tilmed en sækkepibe på scenen på et tidspunkt. Nej tak! Magen til bras har jeg da længe ikke hørt – men tyskerne var vilde med det. En ting, vi som to måbende danskere overhovedet ikke kunne forstå. Vi takkede nej og gik hen på hotellet for at få tanket lidt op til mægtige Opeth der skulle spille bagefter.
22.45 startede At The Gates i Baltic Ballroom, men desværre gik vi glip af de kære svenskere, for på samme tid stillede vi os foran Maximum Stage i teltet for at være så tæt på Opeth som muligt. Ca. en time gik der – en time der gik hurtigt i det gode selskab af glade, tyske metalfans og Sodomizer (Bloodbath), der susede rundt på scenen og gjorde alt klar til Åkerfeldt og hans gutter.
23.40 entrede Opeth til den sædvanlige intro scenen og så gik det ellers løs i en time. De lagde ud med Eternal Rains Will Come og dernæst fulgte et varieret bud på bagkataloget afsluttende med den geniale The Lotus Eater. Åkerfeldt virkede afslappet, men bandet leverede ikke den største præstation af alle de gange jeg har set dem. Ind i mellem virkede de lidt trætte – om det er kulminationen efter en hård og lang 25-jubilæums-tour eller om de har været en tur i badelandet, ved jeg ikke. Og en time med bandet er for lidt! Åkerfeldt proklamerede efter sidste nummer, at det officielt var deres sidste nummer og at de hellere måtte gå direkte i gang med ekstra nummeret i stedet for den sædvanlige tur, hvor publikum skulle råbe bandet tilbage. Som han sagde, så har det været en lang dag, det er sent og stedet har så mange fristelser. Så efter en time var det slut, lyset tændtes og sengen kaldte. Afterparty i Witthüs ved siden af lokkede lidt, men sengen kaldte mere.
Lørdag d. 14.11.
Første koncert var først 14.15 med belgisk trash, Bliksem, i Baltic Ballroom, så der var tid til lidt gag og gøgl i badelandet, inden vi indfandt os ved scenen, hvor der allerede var godt gang i den. Belgierne gjorde det fantastisk godt. Med deres old-school-thrash fik den kvindelige forsanger Peggy gearene op ved det begejstrede tyske folk og de kunne afslutte en times fed musik med succes.
På Maximum Metal Stage var Imperial State Electric begyndt, men den forhenværende Entombed-mand, Nicke Andersson og hans projekt, gjorde ikke noget særlig godt for os, så vi fortrak og gjorde klar til at se lidt af Gus G., der indtog Baltic Ballroom kl. 14.30 og for satan, hvor kan den mand spille. Med sin svenske forsanger, var der ganske enkelt en fest uden lige på den lille scene. Klart, manden, der til dagligt spiller for Ozzy Osbourne, fyrede nogle solo’er af i spider-position midt på scenen, hvor de andre medlemmer trådte lidt i baggrunden – det er vel hans band? De havde det fedt på scenen, havde publikums-kontakt og folk var atter helt oppe at køre. Ren metal-blær, hvor man bare ikke kunne lade være med at stå og smile af bare begejstring: læder-bukser så stramme så man skulle tro benene var malet sorte, langt hår, basketstøvler – jo, man har selv været der! Det var uovertruffen og virkelig fedt!
Smilende forlod vi stedet og hastede over til Maximum Metal Stage, hvor Graveyard var begyndt. Publikum var begejstrede, men det var vi knap så meget. Vi stod på afstand, så måske man blev mere revet med, når man var tættere på. Vi endte dog med at gå en sidste runde for at snuse stemningen til os – så gik det hjemad mod Danmark.
Senere lørdag spillede Sepultura, Helloween og Black Label Society på Maximum Metal Stage og i Baltic Ballroom smadrede både Destruction, Rage og Entombed A.D. stedet.
Metal Hammer Paradise var en fænomenalt festival, perfekte forhold og god blanding af musik. Bonus må være, at man kan gå direkte op i en varm seng i en lejlighed med både badeværelse, køkken, altan og hele moletjavsen. Og tilmed er der fri adgang til det geniale vandland, hvor der er så mange muligheder. Og til alle de andre muligheder der er i feriecenteret. Vi så mange familier, med børn der havde band-t-shirt og ørepropper med. Og det var sgu herligt at se en far i bar røv, tatoveringer og lang hestehale, der skiftede sit skrigende barn i badelandets familie-omklædning. En virkelig luksus-festival for alle.
Jeg bør heller ikke undlade at nævne priserne, som er absolut moderate. Fadøl kr. 35,-, købmanden har billige øl og sprut samt dagligvarer og i det hele taget går man sgu bare rundt med et smil på under hele festivalen. Så smukt og så godt!
De spillede fredag:
Maximum Metal Stage:
Truckfighters
J.B.O.
Subway To Sally
Opeth
Baltic Ballroom:
Battle Beast
The Haunted
Moonspell
At The Gates
Riff Alm:
The Vision Bleak
Dagoba
The German Panzer
De spillede lørdag:
Maximum Metal Stage:
Imperial State Electric
Graveyard
Sepultura
Danko Jones
Helloween
Black Label Society
Baltic Ballroom:
Bliksem
Gus G.
Tankard
Destruction
Rage
Entombed A.D.
Riff Alm:
Lanfear
Civil War
Kissin’ Dynamite
Bullet
