NIGHTWISH
SUPPORT: ARCH ENEMY + AMORPHIS
FALCONERSALEN, KØBENHAVN
16.11.15
Af Stephen Rocky Skriver
Foto: John-son
Den smukke metalfugl Nightwish landede elegant i København på deres verdensturné, der som titlen antyder ’Endless Forms Most Beautiful tour’ er opkaldt efter det nye store album. Overlæggeren var sat højt denne aften og i en endeløs form af det smukkeste inden for symfonisk power metal fra Finland bevidste Nightwish, at de har fundet deres storform igen. Både musikalsk og sangermæssigt med skønne Floor Jansen i front.
Amorphis
Inden Nightwish satte overlæggeren op til loftet i Falkoners legendariske koncertsal, skulle vi spilles varme af to supportbands. Første var landsmændene Amorphis fra Finland. Et ganske velspillende metal band med intet mindre end 13 studiealbums i guitarrygsækken siden 1990. Amorphis mix af prog.-, folk-, melodisk death metal fungerede ret fedt til stor begejstring for den allerede mere end halvfyldte sal, hvor forsanger Tomi Joutsen, med sit særkende af en dobbelthåndholdt mikrofon, fik gejlet salen op med en hård omgang melodisk heavy metal.
Arch Enemy
15 minutters øl pause og scenen var klar til næste take off med det svensk melodiske dødsmetal band Arch Enemy. Det var tydeligt at se, at mange blandt publikum var fans af Arch Enemy, for nu var salen godt fyldt op og heavy metal håndtegnet blev kastet i luften fra starten med dette aggressive hardcore band med den usædvanlig friske kvindelige forsanger Alissa White-Gluz, der i dagens anledning havde farvet sit hår blåt. Sådan lød hendes stemme også. Et inferno af growl i en lydkulisse af et buldrende eksprestog der nærmerede sig usammenhængende støjmetal. Ja, måske jeg ikke er den rette anmelder til AE, men for mig kunne vi godt have sprunget direkte til Nightwish showet uden ærkefjenden (Arch Enemy). Symptomatisk gik strømmen midt i sættet, så der blev dødstille. Efter en flok teknikere havde fundet fejlen, høvlede growler toget videre, men det blev det ikke bedre af i mine ører, selvom Alissa gjorde sit for at gejle salen op.
Nightwish
Nu havde pendulet slået tiden an til hovednavnet Nightwish, der kunne glæde sig til at spille for en total udsolgt sal i Danmark. Ingen tvivl om de har en stor fanskare her. Klokken 2200 stod vi blændet i en scenebredde af hvide projektører og så sprang bomben rent ud sagt. Nightwish satte scenen i kog i flammer, røg og lys til startnummeret ”Shudder Before the Beautiful” fra det nye album Endless Forms Most Beautiful. De næste halvanden times tid stod på en rejse i et tight iscenesat og flot fremført symfoni metal show ledet af perfektionisten Tuomas Lauri Johannes Holopainen, der som vanlig stod i venstre side forrest som metal maestro med sit keyboard. Her havde han overblik over hele sit fantastiske Nightwish band. Det var første officielle tour med den ’nye’ forsanger Floor Jansen, der i 2013 afløste Anette Olzon, og siden har sikret Nightwish den kvalitet, vi har savnet siden Tarja efterlod finnerne for lang tid siden. Floor har den karisma og smukke sangstemme, der skal til for at skabe Nightwish magien live. Hun indtog scenen, som hun stod der, helt fremme med sit blafrende lange hår i stramt lædertøj, storsmilende, medlevende og i samhørighed med resten af de glade musikere, udførte noget af et symfonisk mesterværk, hver gang de spiller deres mægtige kompositioner, der denne aften fik et ekstra skud af meget heavy symfonisk metal. Det meste af sætlisten bestod af nyere materiale fra de sidste tre albums, men også gamle kendinge som ”Whismaster”, ”Nemo” og ”Stargazer” havde fundet vej. Den karismatiske bassist og medsanger Marco leverede en flot soloversion i ”The Islander” og den nye medspiller Troy Donockley sørgede for med forskellige sjove instrumenter, at få musikken til at svæve i et keltisk/folk metal univers på sange som ”Élan” og ”Weak Fantasy”. Den altid glade guitarist Emppu Vuorinen sørgede løbende – ja løbende på scenen – for at der var heavy metal guitar i bunden, så det hele ikke blev for symfonisk. Sammen med den vikarierende trommeslager Kai Hahto, der passer gryderne på turen i stedet for den originale trommeslager Jukka Nevalainen, der desværre lider af søvnapnø. Selvom Kai er en tight heavy metal trommeslager, savnede jeg den særlige spillestil og personlige opvisning som Jukka altid udviste live. Showet sluttede med den dramatisk flotte “Ghost Love Score” og den powerfulde “Last Ride Of The Day”. Helt slut var det ikke, for nu kastede Nightwish sig ud i en næsten kvarter lang version af finalenummeret “The Greatest Show on Earth” der på pladen varer 24 minutter. Et sats. Vi fik de tre første kapitler. Det lykkedes som en storslået afslutning med både stille symfoniske passager og afsluttende rock opera med ordlyden mejslet ind i bagtæppets kæmpe videoskærm “We were here… We were here…”. Et mageløst punktum for Endless Forms Most Beautiful showet. Ved godt Nightwish ’ikke gider’ spille ”Wish I Had A An Angel” mere, men gør det nu alligevel for os Nightwishes næste gang.
