ELUVEITIE, SKÁLMÖLD, VEXILLUM
Pumpehuset, København
25.11.15
Af Trine Sebæk Madsen
Foto: Emma Schebeska
Denne aften i Pumpehuset blev sparket i gang af italienske Vexillum, der ligesom mange andre italienske bands har en forkærlighed for powervokal og keyboard. En stor del af tiden var det af samme grund svært at afgøre, om bandet var et comedyband eller dybt seriøse omkring deres musik. I hvert fald virkede de ikke umiddelbart som et oplagt opvarmningsvalg til at tænde op under folkemetalbands som Skálmöld og Eluveitie. Men hvad Vexillum ikke helt formåede at levere, deskede Skálmöld i den grad op med, da de trådte ind på scenen. De gæve islændinge med det sværtudtalelige bandnavn præsterede at få samtlige mennesker i salen i bevægelse, og folk vendte sig decideret om på stedet for at spørge andre om, hvad bandet hed. Bandet havde publikum i deres hule hånd i, og selv om man måske kunne være foranlediget til at tro, at et band med så gennemført et vikingetema ville bero mest på paganelementer, så var musikken overraskende tung. De tunge riffs og den hæse, skrigende vokal forhindrede dog på intet tidspunkt folk i at synge med, og bandet var også synligt glade for at være tilbage efter 3 år. Traditionen tro opfordrede de til wall of death, hvilket publikum glædeligt valgte at være en del af. Hvis keyboardspilleren havde haft ligeså meget spilleglæde og synlig entusiasme i kroppen som bandets fem andre medlemmer, havde koncerten været aldeles gennemført, men det var ikke helt tilfældet. Den oprindelig keyboardspiller Gunnar Ben var beklageligt nok udeblevet og i stedet skiftet ud med en kvinde, der lignede, at hun var venligst udlånt af Nørre Sundby Kirke. Hun sang dog ganske udmærket. Ikke desto mindre måtte man ønske god vind og god bedring til Ben, hvor han nu end befandt sig denne aften.
Eluveitie gik på scenen lidt over ti med en dramatisk entré, der fik publikum til at klappe dem ind på scenen. Lige fra start af var der lagt op til vilde moshpits fra publikums side, og der blev derfor allerede fra koncertens begyndelse spildt mange mængder øl og smidt mange svedige herretrøjer rundt i luften. Særligt gruppens tidligere single ”Thousandfold” satte gang i publikum, og alle skrålede og growlede med af lungernes fulde kraft godt bakket op ad guitaristerne og bassisten Kay Brem, der sagtens kunne have gået for at have været Søren Weiss’ tvilling. Eluveitie, der havde lovet et sæt på to timer virkede overvældede over den euforiske stemning publikum bidrog med, og forsanger Chrigel Glanzmann råbte flere gange noget, der lød som ”GREAT TO SEE YOU, COPENHELL”. Hmm. Et vink med en vognstang til publikum måske? Ikke desto mindre var de vildere numre et hit denne aften, og det var bestemt disse publikum var kommet for at se. Selv det melodi grand prix-agtige nummer ”The Call of the Mountain” med Anna Murphy på sang hev voldsomt mange hjerter hjem samt glædestilråb, på trods af den meget poppede komposition, der selvfølgelig også indeholdte et vers, der modulerede. Det der i stedet skulle vise sig at lægge en underligt dæmpende slør over hele stemningen, var da der pludseligt blev stillet stole frem på scenen, og bandet satte sig til at opføre et akustisk livesæt. Her introducerede de salen for gammel, traditionel, keltisk folkemusik. Særligt Glanzmanns fløjtespil og den ny tilkommende Shir-Ran Yinons violinstykker gjorde indtryk, men havde nok bedst egnet sig til en koncert med fokus på netop denne type musik. Publikum mistede energien, og det var tydeligt, at de fleste var kommet for de hårde numre frem for de stille. Der kom dog hurtigt gang i moshpitten igen efter slutningen på det akustiske sæt, og folk var bjergtagede af den ganske gode lyd fra lirekasser og strygere. Eluveitie holdt, hvad de havde lovet og spillede i lidt over to timer, på trods af lovkrav fra Københavns kommune om at skrue ned klokken tolv. Dog var det stadig en underlig hul fornemmelse, der opstod, da bandet valgte ikke at spille et af deres allerstørste hits ”A Rose For Epona”, som flere tilskuere ellers havde råbt på i løbet af aftenen. Om bandet sadler lidt om og får den inddraget til de indtager næste års Wacken, må tiden vise. Publikum lod til at tilgive bandet og drog sent hjem onsdagnat med en ordentlig omgang sved på panden.
Se flere billeder fra koncerten her