Clutch, Bombus, Greenleaf
Voxhall, Aarhus
01-12-2015
Af Anders Nygaard
GREENLEAF
Clutch havde i dagens anledning slæbt to svenske opvarmningsbands med til Aarhus, og på slaget 20 stod første levende billede klar på Voxhalls scene. Navnet er Greenleaf, og de har gjort sig i tung stoner rock siden dannelsen i Borlänge for snart 17 år siden. På trods af mange års erfaring er det er ikke et band, der har tiltrukket sig megen international opmærksomhed, og også denne anmelder må blankt erkende sin manglende indsigt i svenskernes støt voksende bagkatalog. Lidt Youtube-research havde inden koncerten ikke imponeret synderligt, og forventningerne var derfor i den lave ende. Som det så ofte viser sig, så er netop den indstilling dog det perfekte udgangspunkt for den gode koncertoplevelse, og da Greenleaf med karismatiske Arvid Jonsson i front først havde indtaget scenen, var der aldrig tvivl om, at de mente det alvorligt. Med fuldskæg, trucker cap og en stærkt påtaget sydstatsaccent var Arvid Jonsson som skabt til at stå forrest på scenen, og han bød fra første færd publikum op til dans. Symptomatisk for denne tirsdag aften i Aarhus så tog publikum positivt imod invitationen. Der var allerede mange mennesker foran scenen, da Greenleaf gik på, og det virkede i høj grad til at motivere dem. Højdepunktet indtraf da de spillede den mere afdæmpede With Eyes Wide Open fra deres seneste fuldlængdealbum. Det var et behageligt break og et flot udstillingsvindue for Arvid Jonssons stærke vokal. Greenleaf fik tildelt 30 minutter på scenen, og dem brugte de til fulde.
BOMBUS
Bombus har eksisteret siden 2008 og har på nuværende tidspunkt kun to fuldlængdealbums i bagagen. Der er således ikke uendelige kombinationsmuligheder, når set-listen skal sammensættes, og det bar aftenens koncert desværre også præg af. Trods enkelte højdepunkter blev det derfor lidt af en langgaber.
De senere år har Bombus ellers fået en del positiv opmærksomhed, og især på bandets seneste album, The Poet and the Parrot, lykkedes det svenskerne at få hul på noget af den internationale byld. Her præsenterede de en højenergisk og velkomponeret heavy metal/hard rock bastard og et syret og mørkt visuelt udtryk. Desværre for Bombus så lykkedes det dog ikke at kanalisere nogen af de ovennævnte elementer tilfredsstillende ud over scenekanten, og efter Greenleafs overraskende magtdemonstration føltes det desværre lidt som en spand koldt vand i hovedet at se de fire langhårede headbangere på scenen. Det var velspillet, og den musikalske præstation kan jeg som sådan ikke sætte en finger på, men denne aften manglede Bombus bare energien (og måske et par gode sange ekstra i bagkataloget?), og selvom publikum var villige og modtagelige, så blev det bare ikke helt så godt, som det kunne have været. Et kvarter inde i sættet var det lige ved at blive rigtig godt, da de spillede Let Her Die efterfulgt af en velplaceret trommesolo med direkte overgang til deres vel nok største hit, Enter the Night. Her troede man et øjeblik, at skuden var ved at vende for Bombus, men knap 35 minutter, og et par enkelte højdepunkter i form af Apparatus og den hæderlige afslutter Into the Fire, senere forlod de alligevel scenen uden for alvor at have skabt varige minder.
CLUTCH
”Alright, alright, alright!” Neil Fallon træder efter en længere instrumental intro over scenen med hastige skridt og kaster et blik på aftenens publikum. Uden at overdrive sin begejstring ser han alligevel tilfreds ud. Det er den 1. december, og Aarhus viser sig fra sin bedste side. Pebernødder og kalendergaver er gemt langt væk, og tilbage står en hungrende skare af rockfans klar til at opleve en af de sidste tyve års mest konstante leverandøre af stoner og blues rock. Da Clutch spillede på Copenhell i 2014, så denne anmelder sig nødsaget til at fortrække til bakken for at fordøje de mange musikalske indtryk med en dyr øl i skødet. Det var en fejl, og den skulle ikke gentages. Heldigvis var både Clutch og publikum indstillede på at holde fest, og Voxhalls semiintime rammer virkede som det perfekte valg til netop den fest. Sceneopsætningen var sparsom, bagtæppet smukt og harmonisk og da de første toner til X-Ray Visions fra bandets spritnye opus, Psychic Warfare, forlod højtalerne, stod det helt klart, at vi havde en god aften i vente. Psychic Warfare dannede i det hele taget det meste af aftenens musikalske ramme, og med undtagelse af Decapitation Blues fik vi serveret hele det nye album. Det faldt ikke i lige god jord hos alle fans, men for os der har dyrket Psychic Warfare, i mere eller mindre grad, var det en stærk oplevelse. Der er ikke et eneste dårligt nummer på den plade, og udover førnævnte X-Ray Visions stod især Firebirds, Sucker for the Witch, Our Lady of Electric Light og Son of Virginia stærkt denne aften. Der blev selvfølgelig også gjort plads til ældre materiale, og her tog især Crucial Velocity og Spacegrass kegler, inden Clutch lagde salen ned med de to ekstranumre D.C. Sound Attack! og The Mob Goes Wild. Clutch har, med en enkelt undtagelse, ikke haft nogen udskiftninger i besætningen siden dannelsen i 1991, og den stabilitet har gjort dem til et usvigeligt live-band. Lyden var noget nær perfekt denne aften, bandet var urimeligt velspillende, og frontmand Neil Fallon havde publikum i sin hule hånd. Det var en god aften i Aarhus.