Koncertanmeldelse
SLAYER/ANTHRAX/HELHORSE
Kulturværftet, Helsingør
Af Nolder
Så blev det atter tid til at gense mine favoritter fra Slayer – denne gang med et nyt og formidabelt album med i bagagen og så obskurt et sted som inde i et gammelt værft i Helsingør. Danske Helhorse havde fået æren af at agere support, men de gik på så tidligt, at mit posse og jeg helt missede deres sæt, som ellers efter sigende var ganske godt. Til gengæld nåede vi frem i tide til Anthrax, som gav den fuld skrue og i min optik var markant bedre end på Copenhell forrige sommer. Spilleglæden samt stramheden var i top og lyden i den store værftshal helt fin, og jeg nød som altid især klassikerne fra Among the Living – ikke mindst det afsluttende titelnummer, som efterlod mig uden et øje tørt! Som min gode ven Keltic anførte, så var det måske lige i overkanten med tre covernumre ud af 10 sange på sætlisten, men når det drejer sig om ”Got the Time” og ”Antisocial”, som Anthrax nærmest har gjort til sine egne ad åre, samt ”March of the S.O.D.” fra Scotts og Charlies mægtige sideprojekt Stormtroppers of Death, så var det sgu svært at være skeptisk. Skal jeg drysse en smule malurt i bægeret, så kunne jeg som altid snildt have undværet den gumpetunge ”In the End” (med indbygget hyldest til Ronnie James Dio) – til gengæld fungerede den spritnye ”Evil Twin” rigtig fedt, og netop det nummer gør, at jeg glæder mig pænt meget til den kommende fuld-længde.
Var Anthrax fede, så var det dog vand ved siden af den magtdemonstration, som kongerne fra Fucking Slayer leverede, da de entrede de skrå brædder til tonerne af introen fra den nye skive ”Repentless”. Det band har bare så meget naturlig autoritet, og det kommer selvfølgelig af at have hersket i blod i mere end tre og et halvt årtier. Lyden var lidt indelukket de første 10 minutter, men når først lydmanden fik indstillet knapperne rigtigt, så flød metallen frydeligt, og jeg stornød og headbangede mig igennem endnu et klassesæt sammen med alle mine medbangers i den kogende sal. Alle klassikerne var der, og jeg nævner i flæng ”Mandatory Suicide”, ”Dead Skin Mask”, ”Seasons on the Abyss”, ”Hell Awaits”, ”Post Mortem”, ”Black Magic”, ”Chemical Warfare” og den afsluttende dræbersalve ”South of Heaven”, ”Raining Blood” og ”Angel of Death”. Men det var også fedt at høre de nye ”Repentless”, ”Vices” og ”Take Control” (og i lidt mindre grad ”When the Stillness Comes”), og jeg havde såmænd gerne hørt endnu flere – ikke mindst ”Implode” og ”You Against You” – og det er sgu noget, I sjældent vil høre fra et old school head som undertegnede. Sædvanen tro, så talte Tom ikke så meget mellem numrene, og hvorfor skulle han? Slayers musik taler for sig selv, men det betyder ikke, at man ikke tydeligt kunne se, at drengene hyggede sig med at være tilbage i Danmark, og hele koncerten var et megabrag af metallisk autoritet af stratosfæriske højder. Fucking Slayer er og bliver kongerne, og mon ikke også det giver sig udslag i et par høje placeringer på Metalizeds julekalender? Følg med på hjemmesiden hele vejen op igennem december.
