FREDDY AND THE PHANTOMS + LUCER
BREMEN TEATER, KØBENHAVN
06.10.2016
Af Thomas Thomsen
En råkold torsdag aften i oktober.
De gode nyheder er der langt imellem, hvad enten man åbner en avis, ser tv eller søger på diverse nyhedsmedier på internettet.
En pige der er forsvundet på tredje måned. Køretøjer der bliver udsat for stenkast fra motorvejsbroer. Offentlige besparelser der rammer Hr. og Fru Danmark på den service de modtager, for ikke at tale om de offentligt ansatte, som står til at miste deres job.
Men Lucer ville det anderledes. De havde i sinde, at bringe de gode nyheder med sig. Og for at sætte ekstra kolorit på aftenen havde de taget bluesrockerne Freddy And The Phantoms med sig, da de sammen indtog Bremen Teater i København.
Den fåtallige skare der havde valgt at bruge torsdag aften i selskab med Freddy And The Phantoms og Lucer gik ikke skuffede hjem. Ikke hvis du spørger mig.
For det var sgu musik der kun, kunne bringe dig i godt humør. Frembringe et smil på læben, få dig til at vippe med foden, swinge med hofterne og nikke tilfredsstillende med hovedet.
Freddy And The Phantoms
Klokken havde lige passeret 20.00 da Freddy And The Phantoms indtog scenen og gav publikum en opvisning i hvor swingende blues rock kan og skal spilles.
Humøret var højt og spilleglæden lyste ud af kvintetten.
Ikke mindst hos forsanger og guitarist Frederik Schnoor der med sin lune humor kastede et par sjove bemærkninger efter The Phantoms – Rune Hansen (trommer), Morten Rahm (guitar og pedalsteel), Mads Vilken (bas) og Anders Haahr (tangenter) – til deres egen og publikums fornøjelse.
Men de kunne meget andet end små sjove bemærkninger. For musikken var i højsædet.
Tempoet varierede i hastighed og intensitet som en træningssession i et spinninglokale.
Tangenter der var vellydende. Trommespil der var swingende. Basspil der var sprødt. Guitarsoloer der var flænsende. Og sidst men ikke mindst en vokal der var rå og samtidig blød.
Tempoet og intensiteten blev mod slutningen skruet op, som var det den perfekte aflevering af sprinterkongen inden målstregen på Champs-Élysées.
Det var svedigt, swingende og iørefaldende.
Lucer
Lucer, Lucer, Lucer… for en stund glemte jeg alt om de dårlige nyheder. Sikke en omgang.
Brødrene Lasse (bas og vokal) og Anders Bøgemark (guitar) stod i front og i baggrunden sad Jonathan Nørgaard (trommer).
De havde sat sig for, at give os en opvisning i hvordan rock skal spilles. Og det lykkedes i den grad. Dette på trods af, at de faktisk spillede kortere tid end Freddy And The Phantoms.
Forskellen skal naturligvis ses i lyset af, at Freddy And The Phantoms har flere albums og numre at give af i modsætning til Lucer som med det ene studiealbum de har i bagagen var naturligt begrænset i spilletiden.
Men gjorde det noget?
Var det en halvlunken omgang, hvor kun enkelte numre emmede af kvalitet og resten var ligegyldigt fyld. Nej, nej og atter nej.
Det var saftigt, kraftigt og samtidig elegant. Rockende på den fede måde og med lyst til mere. Og det hele vejen igennem.
Med numre hvor man fornemmer en Oasis-agtig lyd, bare skruet en tand op for de rockede toner i stil med Foo Fighters, var det kvalitet over hele linjen.
Hvis der skal hældes lidt malurt i bægret, vil det være lidt for lange pauser mellem numrene.
Lidt mere flow mellem ville ikke skade. De kunne sådan set godt spille hele sættet uden pauser og bare nøjes med 1-2-3-4 i stil med Ramones.
Men dette mindre sure opstød skal ikke overskygge, at de unge knægte virkelig kan spille god rock, som i VIRKELIG GOD.
Lucer medbragte i den grad de gode nyheder og beviste at de besidder et enormt talent. Sjældent har jeg hørt et band der med så ”lidt” materiale i bagagen kan præstere en perlerække af numre uden, at der er nogle der falder igennem som det rene tidsfordriv.
Sætliste:
Freddy And The Phantoms:
Better Come What May
Shadows Across The Country
Kentucky Killer
Down Down Down
One Of These Days
When The Raven Pecks
Browntown Badlands
Transition Blues
City Of Crime
Morning Sun
Borderline Blues
Times Of Division
No One To Blame
Streamboat Junction
Ekstra:
Southern Man (Neil Young)
Lucer:
Something Original
Shooting Star
Bring Me Good News
Too Late
I Don’t Wanna Know
Million Faces
Dig og Mig (gæsteoptræden af Mattias Hundebøl)
Celebrity (gæsteoptræden af Mattias Hundebøl)
Rockstar
Midnight
Call It A Day
Ekstra:
Working
