PREVAIL + SCIENTIC + ERIDION + INACAVE
LYGTEN STATION, KØBENHAVN
15.10.2016
Foto og tekst: Thomas Thomsen
Lørdag aften havde albumdebutanterne fra Prevail inviteret til albumreleaseparty på Lygten Station.
Som opvarmning havde Prevail inviteret Inacave, Eridion og Scientic med på scenen.
Det blev en aften med døden i centrum. En aften der beviste, at døden indenfor den musikalske genre, kan spilles på varierende vis når det kommer til tempo, brutalitet og meget meget mere.
Eneste minus lørdag aften var en svingede lyd, der især kom til udtryk da Prevail lukkede og slukkede aftenen med et brag der dog kom til at fremstå som fugtigt nytårskrudt.
INACAVE
Jeg er fan. Og det har jeg været lige siden jeg spottede dem første gang.
For godt to uger siden væltede de mig omkuld, da de afholdte åben eksamensfest med andre bands fra forskellige genrer.
Spørgsmålet var om de lørdag aften kunne gentage succesen og overbevise mig om, at det ikke bare var en engangsfornøjelse.
Da de spillede sidst fangede de i den grad publikum. En ganske stor bedrift når man tænker på, at det ikke var en ren metalaften.
Derfor måtte der i sagens natur være endnu mere gang i publikum lørdag aften.
Men det blev til en lang næse. Der var mildt sagt mere liv i patologisk institut lørdag aften.
Det selv om forsanger Daniel Lønberg flere gange opfordrede publikum til at komme nærmere og til sidst selv indtog dansegulvet i håb om, at nogle ville tage imod invitationen.
Lydmæssigt kunne man dog mærke lidt mangler i forhold til en vokal der til at starte med var lidt for anonym. Men som koncerten skred frem blev der skruet op for den.
Men spillelyst, -glæde, energi og meget meget mere kan man ikke tage fra Inacave.
De virker selvsikre og professionelle når de står på scenen vel vidende at de er i en læringsproces.
Og deres musik er klasse.
ERIDION
Måske jeg er ved, at være en gammel mand.
Men ind på scenen trådte 4 unge drenge, som til forveksling kunne minde om nogle der lige var kommet ud fra teorilokalet og indtaget den sidste time inden knallertkørekortet skulle erhverves.
Men trods dette ungdommelige indtryk blev jeg sgu taget med bukserne nede. For de spillede virkelig godt.
En forsanger der mellem numrene fremstod med uskyldig stemme, et smil på læben og små sjove historier skulle vise sig at indeholde en skyggeside af sig selv.
For når stemmen først trådte i karakter under numrene havde man lyst til at knibe sig selv i armen og tænke – hvad sker lige der.
Hvordan kan en spinkel ung dreng have så meget brutalitet indvendig det ene øjeblik og det næste fremstå som uskylden selv. Imponerende.
Generelt var deres performance fyldt med energi og variation over hele linjen. På den ene side lalleglad og på den anden side koncentreret og seriøs.
Flot, brutalt og vellydende.
SCIENTIC
Ramt af afbud som aflysninger på en DSB-køreplan. Sådan var situationen for Scientic.
En forsanger og guitarist der ikke havde mulighed for, at være der.
En kvindelig vokalist i form af Sofia Schmidt der var hentet ind fra gaden.
Bum så spiller vi.
Trods afbuddene lykkedes det Scientic at præstere ganske udmærket. Og det skyldes ikke mindst Sofia Schmidt der med sin fløjlsbløde vokal og bevægelighed, tilsat lidt fandenivoldskhed var en oplevelse.
Hun var også rap i replikken da hun – på spørgsmålet til en yngre mand der ikke syntes det var godt nok konstaterede at han måtte da have fået for lidt fisse og øl. Sådan.
Desværre blev de ramt af teknisk problemer på guitarfronten så det sidste nummer ikke kunne gennemføres.
PREVAIL
I det seneste nummer Metalized havde min kollega Dahlstrøm haft fornøjelsen af, at anmelde Prevails debutalbum War Will Reign, som de fejrede med en relasefest lørdag aften.
”Wow, bare wow” lød indledningen på anmeldelsen.
Dommen fortsatte med en konstatering af, at ”Prevail leverer oldschool dødsmetal, som er så insisterende, at jeg efter et par numre måtte trykke på pause. Det er guitarriffs, basgange og stortrommer der bare vælter ind over lytteren og med en forsanger der lyder mere vred end godt er.”
Jeg kan kun give Dahlstrøm ret i de betragtninger som han kom med og supplere, at der er tale om vellykket bokseslag der sender dig til tælling.
Om det var brutaliteten der var årsag til det, er et godt spørgsmål, der dog vil stå hen i det uvisse.
Men fakta var, at det samlede lydbillede mere eller mindre var en katastrofe, da Prevail langede det ene dødsstød ud efter det andet.
Lyden fra stortrommer og bas forsvandt flere gange igen og igen.
De lod sig dog ikke mærke af det (fordi lyden på scenen var som den skulle være) og fortsatte ufortrødent. Om de kunne fornemme publikums undrende ansigtsudtryk skal være usagt. Men hvis de fornemmede det, skjulte de det fandme godt.
Med en lyd der kommer til at sidde i skabet er jeg ikke tvivl om, at Prevail vil løfte det hele til et niveau der vil tage dig med storm.
Det spillede de:
Inacave:
3
Enlightenment
Frame The Memory
Live In Regret
Waters
Eridion:
13p00
No Tongue
Swallow Or Die
Evil Carnival
The Vault
Adolescent Impurity
Raped By Bullets
Død
Scientic:
The New Imperialism
Oceania
Dialectic Liberty
Sea Of Uncertainty
Reflection Of War (udgik på grund af tekniske problemer)
Prevail:
Tyrants
Blood Eagle
Face What Remains
Betrayer
Parasite
Seven Deadly Sins
F.B.M
Smiting Your Enemy
Exterminate The Weak
Voices
